Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret

Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret
Overblik
Etableret1771 Rediger på Wikidata
Nedlagt1. oktober 1919 Rediger på Wikidata
Forsiden af den originale forordning fra 15. juni 1771, som indførte Hof- og Stadsretten i København.

Hof- og Stadsretten, fra 1805 officielt Den Kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret i København (også betegnet Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret for Østifterne), var en underdomstol i København, der fungerede fra 1771 til 1919. Retten var hovedstadens almindelige førsteinstansret og fungerede fra 1805 tillige som appelinstans for underretterne i Østifterne uden for København. Domstolen blev nedlagt ved retsplejelovens ikrafttræden den 1. oktober 1919, hvor dens funktioner navnlig blev overtaget af Københavns Byret og Østre Landsret.

Historie

Oprettelsen i 1771

Hof- og Stadsretten blev oprettet ved forordning af 15. juni 1771 på initiativ af Johann Friedrich Struensee og navnlig dennes medarbejder, overpræsident i København Ulrik Adolf Holstein (1731–1789), med medvirken af generalprokurør Henrik Stampe (1713–1789), som også bistod ved forordningens praktiske gennemførelse. Oprettelsen var en omfattende rationalisering af hovedstadens hidtil uoverskuelige og overlappende jurisdiktionsforhold. Hof- og Stadsretten afløste således en række eksisterende domstole og retsinstanser, herunder Københavns Byting, Københavns Rådstueret, Politi- og Kommercekollegiet, Borgretten, Hofretten og Københavns Universitets konsistorium i dets egenskab af domstol i ægteskabssager (tamperret). Hovedstadens hidtidige retssystem havde desuden omfattet særskilte jurisdiktioner såsom Kammerretten.

Oprettelsen regnes for en af enevældens vigtigste reformer inden for retsplejen, navnlig fordi domstolen som den første blev organiseret efter nye principper med en adskillelse mellem undersøgende og dømmende afdelinger. Hver dømmende afdeling bestod af fem fastlønnede dommere, som ikke samtidig måtte bestride administrative stillinger eller andre hverv inden for statsadministrationen. Ordningen er blevet fremhævet som det første eksempel i samfundet på en praktisk anvendelse af de franske oplysningsfilosoffers, navnlig Montesquieus, tanker om magtens tredeling.

Sammenslutningen med Landsoverretten i 1805

Ved forordning af 25. januar 1805 blev de hidtidige fire landsting i Ringsted, Maribo, Odense og Viborg, herunder Sjællandsfar Landsting og Fynbo Landsting, afløst af to landsoverretter. Den ene blev placeret i Viborg, mens den anden, Landsoverretten for Østifterne, blev forenet med Hof- og Stadsretten i København. Den sammenlagte domstol fik det officielle navn Den Kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret i København.

Domstolen varetog herefter en dobbelt funktion, idet den dels fortsatte som almindelig førsteinstansret for københavnske sager, dels fungerede som appelret for sager fra samtlige underretter i Østifterne uden for København. Denne ordning bestod indtil retsplejereformen i 1919.

Udskillelsen af straffesager i 1845

Hof- og Stadsretten havde siden oprettelsen behandlet både civile sager og straffesager, men i 1845 blev behandlingen af straffe- og politisager udskilt ved oprettelsen af en særskilt Kriminal- og Politiret for København. Herefter fortsatte Hof- og Stadsretten som almindelig civil førsteinstansret for hovedstaden og som appelret for Østifterne.

Nedlæggelsen i 1919

Ved retsplejeloven af 1916 blev det bestemt, at den hidtidige domstolsorganisation skulle afløses af en ny retsordning. Med retsplejereformens ikrafttræden den 1. oktober 1919 blev Den Kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret nedlagt, og dens funktioner blev fordelt mellem flere domstole. Landsoverretten blev udskilt og videreført som den selvstændige landsret Østre Landsret, mens Københavns Byret, etableret på grundlag af de to hidtidige byretter, overtog funktionen som hovedstadens almindelige førsteinstansret. En del af domstolens hidtidige forretninger blev desuden overført til Sø- og Handelsretten.

Referencer

  1. 1 2 3 4 Jørgensen, Jens Ulf (2024-10-03). "Hof- og Stadsretten". Lex – Danmarks Nationalleksikon. Hentet 2026-10-29.
  2. 1 2 Elberling, Rudolf Emil (1909). "Hof- og stadsretten". I Westrin, Th. (red.). Nordisk familjebok. Vol. 11 (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 932.
  3. 1 2 3 Skou, Kaare R. (2007). "Hof- og Stadsretten". I Brandt, Ulrik (red.). Dansk politik A-Å: leksikon (2 udgave). København: Aschehoug Dansk Forlag. s. 339. ISBN 978-87-11-31440-1. OCLC 562044236.
  4. 1 2 3 Tybjerg, Erland (1921). "Hof- og Stadsretten". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 11 (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 605.
  5. ↑ Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Hof- og Stadsret". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 1918.
HistorieSpire
Denne historieartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.