| Peter Bredsdorff | |
|---|---|
| Født | 26. november 1913 København, Danmark |
| Død | 16. januar 1981 (67 år) Taarbæk, Danmark |
| Gravsted | Bispebjerg Kirkegård |
| Far | Kaj Bredsdorff |
| Søskende | Jørgen Bredsdorff |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi (1932-1935) |
| Elev af | Steen Eiler Rasmussen |
| Beskæftigelse | Byplanlægger, arkitekt |
| Arbejdsgiver | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | C.F. Hansen Medaillen (1973) |
| Information med symbolet | |
Peter Bredsdorff (egentlig Christian Erhardt Bredsdorff, født 26. november 1913 i København, død 16. januar 1981 i Tårbæk) var en dansk arkitekt og byplanlægger.
Bredsdorff blev uddannet fra Kunstakademiet i 1935 og havde egen tegnestue fra 1940. Han var desuden leder af Københavns Kommunes egnsplankontor en årrække, og det var i denne egenskab, at han i 1947 stod bag Fingerplanen, der er optaget i Kulturkanonen. Han blev senere leder af kommunens byplankontor, og udarbejdede her København — skitse til en generalplan i 1954.
Sideløbende med sit arkitektoniske virke underviste han i byplanlægning ved Kunstakademiets Arkitektskole 1939-1973 og var fra 1955 professor samme sted.
Han modtog Akademiets stipendium 1939, Kaufmanns Legat 1944, Zacharias Jacobsens legat 1949, C.F. Hansen Medaillen i 1973, Carlsbergfondets videnskabelige understøttelser 1977-79. Han blev også æresmedlem af Kunstakademiet 1977 og fik Statens Kunstfonds livsvarige ydelse 1980.
| Spire Denne biografi om en arkitekt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |