| Peter Lysholt Hansen | |
|---|---|
| Danmarks ambassadør i Myanmar | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 1. august 2014 | |
| Foregående | ingen |
| Danmarks ambassadør i Sydkorea | |
| Embedsperiode 1. september 2010 – 31. juli 2014 | |
| Foregående | Poul Hoiness |
| Efterfulgt af | Thomas Lehmann |
| Danmarks ambassadør i Vietnam | |
| Embedsperiode 2004 – 31. august 2010 | |
| Foregående | Bjarne H. Sørensen |
| Efterfulgt af | John Hansen |
| Danmarks ambassadør i Tanzania | |
| Embedsperiode 1998 – 2001 | |
| Personlige detaljer | |
| Født | 20. maj 1951 Nykøbing Falster, Danmark |
| Død | 18. oktober 2018 (67 år) Hanoi, Vietnam |
| Fulde navn | Peter Lysholt Hansen |
| Far | Ralph Lysholt Hansen |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Ambassadør |
| Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Peter Lysholt Hansen (født 20. maj 1951 i Nykøbing Falster, død 18. oktober 2018 i Hanoi) var en dansk diplomat, der fra 1. august 2014 var Danmarks ambassadør i Myanmar.
Lysholt Hansen var søn af politikeren Ralph Lysholt Hansen, og voksede op i Nykøbing Falster. Han blev uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 1977, hvorefter han blev ansat som sekretær i Udenrigsministeriet.
I 1998 blev han ambassadør første gang, da han flyttede til Danmarks ambassade i Tanzania, hvor han var indtil 2001. Derefter var han nogle år i ministeriets hovedsæde på Asiatisk Plads, inden han fra 2004 til 2010 var ambassadør i Vietnam. Derfra rykkede han til Sydkoreas hovedstad Seoul, hvor han skulle være ambassadør på Danmarks ambassade. Her var han stærkt indblandet i den såkaldte GGGI-sag.
Den 1. august 2014 flyttede Peter Lysholt Hansen til Myanmar, hvor han skulle være ambassadør på Danmarks nyåbnede ambassade i landet.
Hansen blev kommandør af Dannebrog i 2010.
Hansen blev medlem af Lolland-Falsters Ambassadørkorps, da det blev oprettet i 2012. Korpsets formål er at skabe positiv opmærksomhed om Lolland-Falster.