Plympton Castle er ruinen af en middelalderlig borg i Plympton, Devon, England. Den ligger hævet over vandløbet Tory Brook og kan have erstattet et ældre fæstningsværk. Borgen blev grundlagt som en motte-and-bailey-borg af jord og træ i slutningen af det 11. århundrede af enten Richard de Redvers eller hans søn, Baldwin de Redvers, 1. jarl af Devon. På dette tidspunkt var Plympton områdets vigtigste bebyggelse, da det nærliggende Plymouth – som Plympton nu er en forstad til – endnu ikke var blevet udviklet. Plympton Priory blev grundlagt i nærheden i 1121, hvilket yderligere øgede bebyggelsens betydning.
Baldwin var en trofast tilhænger af kejserinde Matilda under Anarkiet, og Plympton Castle blev erobret og ødelagt af kong Stefans styrker i 1136 sammen med hans øvrige borge, Exeter og Carisbrooke. Matilda gjorde Baldwin til jarl af Devon i 1141, og efter denne forbedring af hans position kan han have genopført borgen i sten.
De nuværende stenrester består af en fragmentarisk ringborg, som er omkring 4 meter høj og har omkring 3 meter tykke mure. Ringborgen bestod af en cirkulær mur oven på borgbanken, som ville have omsluttet beboelsesbygninger, og denne borgtype var populær i Devon og Cornwall. Den ses eksempelvis også ved Totnes og Trematon. En tegning fra 1300-tallet antyder, at forborgen også havde stenbygninger, herunder et porthus og et rundt tårn.
Borgen blev konfiskeret fra jarlen William de Vernon af kong Johan i 1204, men blev givet tilbage året efter. Mellem 1218 og 1224 blev den holdt af Falkes de Bréauté, en frygtindgydende skikkelse, der havde kæmpet for kronen under Den første baronkrig, men som trodsede Henrik 3. og Hubert de Burgh i 1224. Plympton blev derefter belejret og indtaget af Robert de Courtenay, mens Falkes blev sendt i eksil og mistede alle sine besiddelser. Falkes kan have opført et tårn inden for ringmuren, hvilket ville have givet borgen et udseende, der mindede om Launceston.
_-_Launceston_Castle_-_88281501_-_Launceston_Castle.jpg)
På dette tidspunkt var byen Plympton allerede i tilbagegang, fordi floden Plym sandede til, og dens handel blev overgået af den kongelige havn i Plymouth. Da Leland besøgte stedet i 1539 – hvor borgen igen overgik til kronen – var den "fuldstændig forfalden".
Ikke desto mindre blev forborgen benyttet af prins Moritz under den engelske borgerkrig, da han belejrede Plymouth. Den blev forladt uden noget forsøg på forsvar, da parlamentets styrker kom for at hæve belejringen i 1645, og de bygninger, der stadig stod på dette tidspunkt, blev sandsynligvis ødelagt.
Borgområdet er nu en offentlig park, mens både de stående ruiner og jordværkerne er et fredet fortidsminde og en fredet bygning af klasse II*.
