Rigsretten

Rigsretten er en særlig dansk domstol, der behandler sager mod ministre for deres embedsførelse, navnlig ved påstand om ulovlig embedsførelse, krænkelse af grundloven eller andre embedsforseelser. Ministeransvarets nærmere retlige indhold er fastlagt i ministeransvarlighedsloven, der bygger på grundlovens § 13, hvorefter ministrenes ansvarlighed bestemmes ved lov. Rigsrettens formål har historisk været at skabe en domstol, der forener juridisk og politisk sagkundskab med den nødvendige uafhængighed. Den kan desuden dømme andre end ministre for forbrydelser, der anses for særlig farlige for staten, når kongen, det vil sige regeringen, finder det hensigtsmæssigt, og Folketinget giver samtykke.

Rigsretten blev etableret ved Grundloven af 1849 og adskiller sig fra de almindelige domstole ved sin særlige sammensætning og ved, at tiltale ikke rejses af Anklagemyndigheden, men af Folketinget eller kongen. Den behandler som udgangspunkt kun sager om ministres embedsførelse. Almindelig kriminalitet begået af en minister behandles ved de almindelige domstole, selv om grundloven giver mulighed for, at også sådanne sager kan henvises til Rigsretten. Denne mulighed er aldrig blevet udnyttet.

Rigsretten består i dag af indtil 15 højesteretsdommere, udvalgt efter anciennitet, og et tilsvarende antal medlemmer udpeget af Folketingets partier blandt personer uden for Folketinget for en periode på seks år. Efter den ordning, der blev fastlagt i grundloven af 1866 og fortsat gjaldt efter grundloven af 1915, bestod Rigsretten af Højesterets ordentlige medlemmer og et tilsvarende antal, 13, medlemmer af Landstinget, valgt blandt Landstingets egne medlemmer for fire år. I Provisorietiden blev de landstingsvalgte rigsretsdommere valgt ved simpelt flertal, hvilket betød, at de alle var tilhængere af Ministeriet Estrups provisoriske politik. I denne periode er domstolen senere blevet beskrevet som en "karikatur". Efter indførelsen af forholdstalsvalg blandt Landstingets partier blev ordningen anset for væsentligt forbedret. Ved grundlovsrevisionen i 1915 var man dog fortsat ikke sikker på, at den rette ordning var fundet, og grundlovens § 66 fik derfor bestemmelsen: "Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov".

Rigsretten har færdigbehandlet seks sager, hvoraf tre har ført til domfældelse. Den første sag blev ført i 1855-56 mod medlemmerne af Ministeriet Ørsted for afholdelse af ubevilgede udgifter til rustninger under Krimkrigen. De næste to sager blev ført i 1877, dels mod ministrene Hall og Worsaae for overskridelser ved Det Kongelige Teaters nybygning, dels mod ministrene Fr. Krieger, Holstein-Holsteinborg og Fonnesbech for salget af Marmorkirken. Alle de anklagede i disse tre sager blev frifundet.

Den fjerde sag var rigsretssagen i 1909-10 mod ministrene J.C. Christensen og Sigurd Berg i anledning af deres embedsførelse i forbindelse med P.A. Albertis bedragerier og Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som Alberti var formand for. J.C. Christensen blev frifundet, mens Sigurd Berg blev idømt en bøde på 1.000 kr. for at have tilsidesat sin tilsynspligt. De senere domfældelser fandt sted i 1995, da den tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen blev idømt fire måneders fængsel for sin rolle i Tamilsagen, ændret til betinget fængsel under hensyn til hans alder og helbred, og i december 2021, da den tidligere integrationsminister Inger Støjberg blev idømt 60 dages ubetinget fængsel for en ulovlig instruks om adskillelse af ægtepar.

Rigsrettens sammensætning har været kritiseret^{[af hvem?]}, fordi lægdommerne udpeges af de politiske partier og derfor kan være partifæller til personer, der er impliceret i sagerne. I kritikken er det hævdet, at de politisk udpegede medlemmer historisk har været tilbøjelige til at dømme i overensstemmelse med partibogen, og flere af Rigsrettens medlemmer har været tidligere folketingsmedlemmer.^{[kilde mangler]} Rigsrettens afgørelser, referater af forhandlingerne og kopier af sagens dokumenter er i alle seks sager blevet offentliggjort i Rigsretstidende.

Historie

Rigsrettens nuværende sammensætning er indført med den nugældende grundlov af 1953.

Ved Grundloven af 1849 bestod rigsretten af 16 medlemmer; 8 højesteretsdommere og 8 medlemmer valgt af Landstinget, mens tiltale enten kunne rejses Folketinget (og altså ikke den samlede rigsdag). En lov om Rigsretten (Rigsretsloven) vedtoges i 1852.

Med fælles forfatningen af 1855 fik Kongen nu også påtalemyndighed sideordnet med Folketinget, hvilket også blev videreført i Novemberforfatningen af 1863 og den gennemsete grundlov af 1866 og de senere grundlove.

Med grundloven af 1915 blev rigsretten udvidet således, at Rigsretten bestod af alle højesteretsdommerne samt et tilsvarende antal dommere valgt af landstinget.

Ved det forkastede forslag til ny grundlov af 1939 blev det foreslået at overføre hhv. tiltalebeføjelsen fra Folketinget og udvælgelsen af de politiske dommere fra landstinget til den forenede rigsdag. Det var også en del af forslaget, at sager om opløsning af politiske foreninger skulle behandles af rigsretten. En ny Rigsretslov blev vedtaget samtidig med grundlovsforslaget, men den bortfaldt sammen med grundlovsforslaget.

Med grundloven af 1953 overførtes udvælgelsen af de politiske dommere til Folketinget, og antallet af højesteretsdommere i rigsretten blev sat til højst 15, således at domstolen samlet består af op til 30 dommere. En ny rigsretslov blev vedtaget i 1954.

Rigsretten i Grundloven

Domstolen er foreskrevet i Grundloven af 1953, hvori det hedder:

§ 16

Ministrene kan af kongen eller Folketinget tiltales for deres embedsførelse. Rigsretten påkender de mod ministrene for deres embedsførelse anlagte sager.

§ 24

Kongen kan benåde og give amnesti. Ministrene kan han kun med Folketingets samtykke benåde for de dem af rigsretten idømte straffe.

§ 59

Stk. 1. Rigsretten består af indtil 15 af de efter embedsalder ældste ordentlige medlemmer af rigets øverste domstol og et tilsvarende antal af Folketinget efter forholdstal for 6 år valgte medlemmer. For hver af de valgte vælges én eller flere stedfortrædere. Folketingets medlemmer kan ikke vælges til eller virke som medlemmer af Rigsretten. Kan i et enkelt tilfælde nogle af den øverste domstols medlemmer ikke deltage i sagens behandling og påkendelse, fratræder et tilsvarende antal af de af Folketinget sidst valgte rigsretsmedlemmer.

Stk. 2. Retten vælger selv sin formand af sin midte.

Stk. 3. Er sag rejst ved Rigsretten, beholder de af Folketinget valgte medlemmer deres sæde i retten for denne sags vedkommende, selvom det tidsrum, for hvilket de er valgt, udløber.

Stk. 4. Nærmere regler om Rigsretten fastsættes ved lov.

§ 60

Stk. 1. Rigsretten påkender de af kongen eller Folketinget mod ministrene anlagte sager.

Stk. 2. For Rigsretten kan kongen med Folketingets samtykke lade også andre tiltale for forbrydelser, som han finder særdeles farlige for staten.

Rigsretssager siden 1849

1. 27. februar 1856 om afholdelse af udgifter til forsvaret under Krimkrigen uden hjemmel i finansloven
   • Anders Sandøe Ørsted. Frifundet
   • Frederik Ferdinand v. Tillisch. Frifundet
   • Christian Albrecht Bluhme. Frifundet
   • Anton Wilhelm Scheel. Frifundet
   • Christian Frederik v. Hansen. Frifundet
   • Grev Wilhelm Carl Eppingen Sponneck. Frifundet
   • Steen Andersen Bille. Frifundet
2. 13. juni 1877 om salg af den ufuldførte Marmorkirke til C. F. Tietgen, der påtog sig at fuldføre en kirke på grunden.
   • Andreas Frederik Krieger. Frifundet
   • Ludvig Holstein-Holsteinborg. Frifundet
   • C.A. Fonnesbech. Frifundet
3. 4. oktober 1877 om overskridelse af bevillingerne til opførelse af Det kongelige Teater (nuværende Gl. Scene) på Kongens Nytorv.
   • C.C. Hall. Frifundet
   • Jens Jacob Asmussen Worsaae. Frifundet
4. 17. juni 1910 om manglende tilsyn med Den sjællandske Bondestands Sparekasse, som kunne have afsløret bedragerier begået af formanden justitsminister P. A. Alberti
   • Jens Christian Christensen. Frifundet
   • Sigurd Berg. Bøde på 1000 kr., eller 60 dages fængsel
5. 22. juni 1995 (Tamilsagen)
   • Erik Ninn-Hansen. Fængsel i 4 måneder. Dommen blev under hensyn til Erik Ninn-Hansens personlige forhold, herunder navnlig hans alder og helbredstilstand, gjort betinget – Ninn-Hansen var 73 år, da dommen faldt og var ramt af sygdom under sagen
6. 13. december 2021 (Sag om instruks om adskillelse af asylpar)
   • Inger Støjberg. Ubetinget fængsel i 60 dage.

Rigsrettens medlemmer

Folketinget har den 12. maj 2026 valgt følgende medlemmer og stedfortrædere af Rigsretten for perioden 18. maj 2026 – 17. maj 2032.

Folketinget har for perioden 2020-2026 valgt følgende medlemmer og stedfortrædere af Rigsretten:

Folketinget har for perioden 18. maj 2014 – 17. maj 2020 valgt følgende medlemmer og stedfortrædere af Rigsretten:

Ud over disse udgøres rigsretten, som nævnt i Grundlovens § 59, af femten dommere fra Højesteret.

Litteratur

• Troels G. Jørgensen, Bidrag til Højesterets Historie, Munksgaard, 1939.
• Betænkning nr. 312/1959 om ministrenes ansvar for regeringens førelse samt om, hvorvidt en særlig ministeransvarlighedslov bør gennemføres: afgivet af den af statsministeriet den 6. oktober 1959 nedsatte kommission Arkiveret 5. marts 2016 hos Wayback Machine. Kapitel III indeholder en gennemgang i de hidtidigt gennemførte og overvejede rigsretssager.

Referencer

Eksterne henvisninger

• Rigsrettens hjemmeside
• Om Rigsretten på Folketingets hjemmeside
• Bekendtgørelse af lov om rigsretten – LBK nr 641 af 17/09/1986