| Simon Lautrop | |
|---|---|
| Født | 1961 København, Danmark |
| Far | Jørgen Haugen Sørensen |
| Mor | Marianne Lautrop |
| Familie | Peter Lautrop (onkel) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Fotograf |
| Information med symbolet | |
Simon Lautrop (født 1961 i København) er en dansk fotograf, forfatter, forlægger og opfinder. Han er søn af billedhugger Jørgen Haugen Sørensen og oversætter Marianne Lautrop. I 1985 startede han fotoatelier Planet foto sammen med fotografen Bent Ryberg med speciale i fotografering af kunst. Siden 1990 har han arbejdet som freelancer for en lang række museer og har bl.a. digitaliseret samlingen på Bornholms Kunstmuseum. Han har i sit arbejde med fotografering af kunst ydet større bidrag til udgivelserne "Dansk Nutidskunst", "Ny Dansk Kunsthistorie" og Veksølunds kataloger 1985-2010.
I 2000 og 2001 tegnede og skrev Simon Lautrop børnebøgerne om søskendeparet Nix og Nitte, som blev udgivet på Lindhardt og Ringhof, bøgerne er til børn mellem 3 og 6 år.
I 2008 fotograferede Simon Lautrop bogen Lindøværftet L208 som blev udgivet på forlaget Picto. Lindøværftet L208 blev udtaget til "Årets Bedste Bogarbejde" af Foreningen for boghaandværk 2008. I 2015 udgav han sammen med Ina Rosing bogen Tasiilaq. Den blev anmeldt i Politiken, som gav den fire af seks mulige hjerter.
| Artiklen om Simon Lautrop kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |