Skálholt betragtedes i en periode som Islands hovedstad og var opholdssted for nogle af landets berømteste lærde. BiskopGissur Isleifsson (1082-1118) skænkede 1096 sin fædrene gård til kirken som det første islandske bispesæde. 1630 nedbrændte den oprindelige gård. 1553-1785 var der en meget søgt latinskole på stedet, der nu er en bondegård.
Skálholt var gennem otte århundreder et af de vigtigste steder i Island. Et bispesæde blev oprettet i Skálholt i 1056. Indtil 1785 var det et af Islands to bispesæder sammen med Hólar og udgjorde dermed et kulturelt og politisk centrum. Islands første officielle skole, Skálholtsskóli, (nu Reykjavík Gymnasium, MR) blev grundlagt i Skálholt i 1056 for at uddanne gejstlige. I 1992 blev seminariet i Skálholt genetableret under sit gamle navn og fungerer i dag som uddannelses- og informationscenter for Islands Folkekirke.
Gennem hele middelalderen var der omfattende aktivitet i Skálholt; ud over bispesædet, domkirken og skolen fandtes der betydeligt landbrug, en smedje og – så længe katolicismen bestod – et kloster. Sammen med sovesale og boliger for lærere og tjenestefolk udgjorde byen en anselig samling af bygninger. Adam af Bremen, der skrev omkring 1075, beskrev Skálholt (Scaldholz) som den "største by" i Island. Først var bispedømmet Skálholt et suffraganbispedømme under ærkebispedømmet Hamburg-Bremen. Da bispedømmet Lund i 1104 blev ophøjet til ærkebispedømme, blev Lund metropolitan for Skálholt, og i 1153 blev Skálholt en del af provinsen Nidaros.
Skálholt fortsatte som bispesæde efter reformationen til lutherdommen. Katolicismens ophør i Island blev markeret i 1550, da den sidste katolske biskop, Jón Arason af Hólar, blev henrettet i Skálholt sammen med sine to sønner. Det hellige relikvieskrin med Sankt Þorlákr (Skálholts sjette biskop) blev opbevaret i domkirken indtil også det blev ødelagt i 1550, hvor hans jordiske rester blev spredt omkring på domkirkens område.
Selv om de ikke længere er bispesæder, er Skálholt og Hólar fortsat domkirker for Islands Kirkes to suffraganbiskopper, og de gamle domkirker fungerer derfor stadig som sådanne.
Skálholt modtager desuden mange besøgende hvert år. Gæstfrihed er en del af Skálholtsskólis virke, og besøgende kan bo i skolens sovesale, enkeltværelser og hytter. Mange kulturelle arrangementer, såsom koncerter, afholdes i Skálholt. Det vigtigste af disse er sommerkoncertprogrammet i juli, hvor fremtrædende klassiske musikere, kor og andre musikere inviteres til at optræde.
I slutningen af 1500-tallet udarbejdede Sigurd Stefánsson, en ung islandsk lærer, et kort, som senere skulle bidrage til at opklare et vikingemysterium.
Sigurd kom fra Skálholt, et vigtigt religiøst centrum i Island, og var barnebarn af en biskop. Efter studier ved Københavns Universitet blev Sigurd lærer ved det tidligere kloster i Skálholt, som forblev Islands religiøse og uddannelsesmæssige centrum, selv efter at protestantismen blev indført i 1551.
Med udgangspunkt i middelalderlige skriftlige kilder indtegnede Sigurd de steder, der omtales i nordiske tekster, på et kort over Atlanterhavet. Et af disse steder var Vinland.
Sigurds oprindelige kort, fremstillet i 1570, er i dag gået tabt, men en kopi blev udført i 1690 af Þórður Þorláksson, biskop af Skálholt (også kendt under sit latiniserede navn Thorlacius). Denne kopi opbevares i dag i Det Kongelige Biblioteks samlinger.
Kortet viste Vinlands nordlige grænse ved omkring 51 grader nordlig bredde, samme breddegrad som det sydlige Irland. Da kortet blev sammenholdt med moderne geografi, svarede Vinlands placering til Newfoundlands nordligste spids.
.png)
