Suffraganbiskop
Suffraganbiskop (af latin: suffragari, "støtte med sin stemme") er en betegnelse for en biskop i visse kristne kirkesamfund, der i sin kirkelige stilling er underordnet en anden biskop, navnlig en metropolit, ærkebiskop eller stiftsbiskop. I den romerskkatolske kirke betegner ordet i egentlig kirkeretlig betydning en stiftsbiskop, hvis stift indgår i en kirkeprovins under provinsens metropolit. Stiftet betegnes tilsvarende som et suffraganstift og adskiller sig fra provinsens hovedstift, metropolitansædet eller ærkebispedømmet.
Betegnelsen suffragan har historisk været anvendt bredere om en gejstlig, især en biskop, der understøtter sine overordnede i deres gerning, og undertiden synonymt med vikar. I endnu bredere betydning kunne suffragan betegne ethvert stemmeberettiget medlem af et gejstligt kollegium.
I den anglikanske kommunion betegner suffraganbiskop en biskop, der er underordnet en metropolit eller en stiftsbiskop (engelsk: bishop ordinary) og derfor normalt ikke selv har selvstændig jurisdiktion. En suffraganbiskop kan af en metropolit få overdraget tilsynet med et suffraganstift og kan desuden tildeles områder, som ikke har en katedral.
Betydning og kirkeretlig afgrænsning
I den katolske kirkes bispelige organisation skelnes der med hensyn til jurisdiktion mellem stiftsbiskopper og titulærbiskopper, selv om alle biskopper med hensyn til ordinationens myndighed har præstedømmets fylde. En stiftsbiskop har ordinær jurisdiktion over sit stift, mens en titulærbiskop som sådan ikke har ordinær jurisdiktion og derfor ikke kan udføre bispelige funktioner uden stiftsbiskoppens bemyndigelse.
I ordets egentlige betydning er en suffraganbiskop en stiftsbiskop betragtet i sit forhold til metropolitten i den kirkeprovins, som stiftet tilhører. En biskop, der ikke er underlagt nogen metropolit, betegnes derimod som en episcopus exemptus, en exempt biskop. Denne betydning svarer til den almindelige ældre definition af suffraganbiskoppen som en katolsk biskop, der er underordnet en ærkebiskop. Også betegnelsen suffragan blev anvendt om en biskop, der stod under en ærkebiskop, samtidig med at ordet mere generelt kunne betegne et stemmeberettiget medlem af et præstekollegium.
Betegnelsen har imidlertid også været anvendt i en anden betydning om en biskop, der bistår en stiftsbiskop. En titulærbiskop kan udnævnes af paven som hjælpebiskop og bistå stiftsbiskoppen med de opgaver, der følger af den bispelige ordination, men som ikke indebærer selvstændig jurisdiktion. En sådan biskop betegnes også vicarius in pontificalibus, dvs. en repræsentant for stiftsbiskoppen ved bestemte ceremonielle handlinger, og er undertiden blevet kaldt suffragan bishop eller episcopus suffraganeus. Denne anvendelse må dog adskilles fra ordets egentlige betydning som en stiftsbiskop i forhold til sin metropolit. Den bredere anvendelse ligger tillige bag ældre definitioner af suffraganen som en kleriker eller biskop, der understøtter sine overordnede, og som undertiden kunne betegnes som en ærkebiskops vikar.
En titulærbiskop kan endvidere være koadjutorbiskop, når han udnævnes til at bistå en ordinær biskop med administrationen af stiftet. En sådan koadjutor har de jurisdiktionsbeføjelser, der fastsættes i det apostoliske udnævnelsesbrev. Særligt i missionsområder kunne en koadjutor udnævnes cum jure successionis, dvs. med arveret til embedet, således at han ved stiftsbiskoppens død overtog den ordinære administration af stiftet.
Betegnelse og etymologi
Ordet suffragan er beslægtet med latin suffragium. Dette betegnede oprindeligt et stenskår, som blev anvendt ved afstemninger hos romerne, og kom siden til at betegne dels den stemme, der blev afgivet i folkeforsamlinger eller offentlige kriminaldomstole, dels selve afstemningen og endelig stemmeretten. Det latinske suffragari er gengivet som "støtte med sin stemme", hvilket ligger til grund for betegnelsen suffraganbiskop. I nylatinsk brug kunne suffraganeus tilsvarende betegne en stemmeberettiget person eller et stemmeberettiget medlem af et gejstligt kollegium.
Kilder og henvisninger
- 1 2 3 4 5 Van Hove 1913
- 1 2 3 Strelitz, Japsen & Rode 1949, s. 4378
- 1 2 Jørgensen 1927, s. 554
- 1 2 3 Meyer 1924
- 1 2 3 Centerwall 1918, s. 668
- 1 2 Bergelin 1955, s. 303
Litteratur
- Centerwall, Julius Ebbe (1918). "Suffragium". I Westrin, Th. (red.). Nordisk familjebok. Vol. 27. (2. udgave). Stockholm: Nordisk familjeboks förlags aktiebolag. s. 668.
- Jørgensen, Alfred Theodor (1927). "Suffragan". I Blangstrup, Johan Christian (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 22. (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 554.
- Strelitz, Paula; Japsen, Gottlieb; Rode, Mikal, red. (1949). "Suffraganbiskop". Den nye Salmonsen. Under medvirken af Erik Lund (4. udgave udgave). København: J. H. Schultz Forlag. s. 4378.
- Bergelin, Sven-Emil S., red. (1955). "Suffragän". Nordisk familjebok. Vol. 20. (4. udgave). Malmø: Svensk Upplagsbok A.–B. s. 303.
- Van Hove, Alphonse (1913). "Bishop". I Herbermann, Charles George (red.). Catholic Encyclopedia. Vol. 2 (1. udgave). New York City, USA: Robert Appleton Company.
- Meyer, Ludvig Beatus (1924). "suffragan". I Dahl, J.P.F.D.; Dahl, F.V. (red.). Meyers Fremmedordbog (8. udgave udgave). København: G.E.C. Gads Forlag. Hentet 5. september 2026 – via Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.