Spansk Guinea

Spansk Guinea (spansk: Guinea Española og Posesiones del Golfo de Guinea) var en spansk besiddelse i det, som senere blev selvstændigt under navnet Ækvatorialguinea. Den spanske koloni fandtes i årene 1926-1968. Arealet udgjorde ifølge officielle oplysninger 26,635 km². Det var omgivet mod nord, øst og syd af det franske mandatområde Kamerun.

Efter et referendum i 1963 opnåede landet indre selvstyre, og der blev udpeget et kabinet med 8 afrikanske medlemmer. I 1968 fik landet fuld selvstændighed.

Befolkning

Spansk Guinea havde i 1920 118.293 indbyggere svarende til 4 indbyggere pr l km². Befolkningen blev i 1968 ansat til 272.000 indbyggere svarende til 10 indbyggere pr. km².

De vigtigste byer var Santa Isabel med 37.287 indbyggere i 1968 og Bata med omkring 27.000 indbyggere i 1965.

Næringsliv

Af landets areal var i 1960 2.210 km² opdyrket, 1.040 km² vedvarende græs og 22.890 km² skov. Blandt de vigtigste afgrøder var yams, batat, maniok, bananer, kaffe, kakao.

Importen var i 1965 21,4 mio. USD og eksporten 27,2 mio. USD.

Noter

Litteratur

• C.G. Feilberg: Ækvatorial-Guinea (Steen B. Böcher, Aage H. Kampp (red.): Verdens Geografi, bind 6, Hassings Forlag 1970; ISBN 87-561-0015-9; s. 41-44)

1°35′N 10°21′Ø / 1.58°N 10.35°Ø / 1.58; 10.35