Denne side er foreslået omskrevet – da en skribent har vurderet at den virker reklamerende snarere end havende encyklopædisk indhold. |
Stafet For Livet (på engelsk Relay For Life) er en af Kræftens Bekæmpelses frivilligtdrevne aktiviteter. Stafet For Livet startede i USA og finder nu sted i 29 lande.
Stafetterne finder sted rundt om i landet, og de varer mellem 18-24 timer for at symbolisere et døgn i en kræftpatients liv, og at de og deres pårørende kæmper i både de lyse og mørke timer. Formålet med Stafet For Livet er at give håb via oplysning, fællesskab og indsamling af midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forebyggelse, forskning og patientstøtte. Desuden er Stafet For Livet med til at sprede opmærksomhed og viden om kræft. Stafet For Livet er et døgn med aktiviteter, underholdning og oplysning, hvor venner, familier og kollegaer mindes dem, vi mistede til kræft, og giver håb til dem, der kæmper. Stafet For Livet er et årligt tilbagevendende arrangement, der i Danmark finder sted i forsommeren samt i sensommeren.
I 1985 besluttede den amerikanske kirurg i mavetarmsygdomme, Dr. Gordon Klatt, at han ville gøre en forskel for de mange kræftpatienter og pårørende, han mødte via sit arbejde som læge. Han lånte derfor det lokale atletikstadion på Baker Stadium på University of Puget Sound i Tacoma, Washington. Her gik og løb han rundt i 24 timer. Gennem natten betalte venner $25 for at løbe eller gå 30 minutter med ham. Han gik omkring 134 km og indsamlede $27,000 til American Cancer Society. Næsten 300 af Klatt's venner, familie og patienter så på, mens han gik for kræftsagen. Efter denne event overvejede Klatt, hvordan andre kunne deltage i en lignende 24-timers event i resten af landet. Han samlede et lille hold af mennesker og afholdte den første Stafet For Livet i 1986.
Stafet For Livet skal symbolisere, hvordan mennesker, der er berørt af kræft skal kæmpe både i de lyse og mørke timer, hvorfor stafetterne skal vare mellem 18-24 timer. Der kan være variation stafetterne imellem, men nedenstående fire elementer finder altid sted:
Fightere er for personer, der har hørt ordene "Du har kræft". Det vil sige både dem, der kæmper mod en kræftsygdom og dem, som har overvundet kræften. Fighterrunden åbner altid Stafet For Livet og her går Fighterne (alene eller sammen med de øvrige deltagere) den første runde. Fighterne er Stafet For Livets æresgæstser og er en vigtig del af stafetten, da de er med til at give håb om, at kræftsygdommen kan overvindes.
Stafet For Livet er bygget op omkring holdstafetten, hvor stafettens hold går eller løber for kræftsagen. Der er typisk 10-15 deltagere på et hold, og der skal minimum være én deltager fra hvert hold på banen i de 24 timer stafetten varer Symbolikken er, at man dermed sammen er med til at klare sig gennem de lyse og mørke timer. Holdene er med deres fælles indsats med til, gennem rundesponsorater eller anden sponsorering, at samle penge ind til bekæmpelsen af kræft.
Lysceremonien afholdes om aftenen, når mørket falder på. Der tændes stearinlys i små papirposer, der er dekoreret med hilsner til dem, der kæmper mod en kræftsygdom eller dem, der har tabt kampen. Ved lysceremonien samles deltagerne på stafetten og holder et øjebliks stilhed til ære og respekt for de kræftramte. Lysposerne placeres ofte langs banen, og lysene brænder hele natten, mens stafetten fortsætter.
Stafet For Livet har i 2017 været afholdt i følgende 66 danske byer:
Allerød, Dragør, Egedal, Frederiksberg, Frederikssund, Gribskov, Helsingør, Herlev, Hvidovre, Hørsholm, Nørrebro, Rønne, Tårnby
Greve, Haslev, Køge, Nykøbing F, Næstved, Ringsted, Roskilde, Skælskør, Sorø, Tølløse, Vordingborg
Aabenraa, Billund, Esbjerg, Fredericia, Haderslev, Kerteminde, Kolding, Nordfyn, Odense, Ribe, Sdr. Nærå, Skærbæk, Gråsten, Varde, Vejen, Vejle
Aarhus, Bjerringbro, Brabrand, Gørding, Hadsten, Herning, Holstebro, Horsens, Odder, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Skjern, Syddjurs, Viborg
Aalborg, Aars, Brønderslev, Fjerritslev, Frederikshavn, Hjørring, Hobro, Nibe, Mors Thisted.
| Årstal | Antal stafetter | Antal involverede danskere | Kilder |
|---|---|---|---|
| 2013 | 25 stafetter | 25.000 | |
| 2014 | 37 stafetter | 40.000 | |
| 2015 | 48 stafetter | 62.000 | |
| 2016 | 58 stafetter | 75.000 | |
| 2017 | 66 stafetter | 80.000 |
{{cite web}}: no-break space character i |title= på position 13 (hjælp)