Et Destillationsapparat eller destillationskedel (engelsk: still) er et apparat, der bruges til at destillerevæskeblandinger ved at opvarme dem, så de selektivt bringes til kogning, hvorefter dampen afkøles og kondenseres. En destillationskedel anvender de samme principper som et grundlæggende destillationsapparat, men i langt større skala. Destillationskedler er blevet brugt til at fremstille parfume og medicin, vand til injektion (water for injection, WFI) til farmaceutisk brug, generelt til at adskille og rense forskellige kemikalier samt til at fremstille destillerede drikkevarer indeholdende ethanol, altså spiritus.
Da ethanolkoger ved en langt lavere temperatur end vand, kan simpel destillation adskille ethanol fra vand ved at opvarme blandingen. Historisk blev en kobberbeholder anvendt til dette formål, fordi kobber fjerner uønskede svovlbaserede forbindelser fra alkoholen. Mange moderne destillationsapparater er dog fremstillet af rustfri stålrør med kobberforinger for at forhindre erosion af hele beholderen og samtidig reducere kobberindholdet i restproduktet (som i store destillerier forarbejdes til dyrefoder).
Kobber er det foretrukne materiale til destillationskedler, fordi det generelt giver en spiritus med bedre smag. Smagen forbedres gennem en kemisk reaktion mellem kobberet i kedlen og de svovlforbindelser, som dannes af gæren under gæringen. Disse uønskede og smagsforstyrrende svovlforbindelser fjernes kemisk fra det endelige produkt, hvilket resulterer i en blødere og bedre smagende drik. Destillationskedler af kobber kræver normalt reparationer cirka hvert ottende år på grund af udfældning af kobber-svovlforbindelser. Drikkevareindustrien var den første til at implementere moderne destillationsapparater og var førende i udviklingen af udstyrsstandarder, som i dag er bredt accepteret i den kemiske industri.
Der er også en stigende anvendelse af destillation af gin under glas og PTFE og endda ved reduceret tryk for at frembringe et friskere produkt. Dette er dog uden betydning for alkoholens kvalitet, da processen starter med tredobbelt destilleret kornalkohol, og destillationen udelukkende bruges til at udtrække botaniske smagsstoffer såsom limonene og andre terpenelignende forbindelser. Selve ethylalkoholen forbliver relativt uændret.
Det simpleste standardapparat til destillation kaldes almindeligvis en pot still og består af et enkelt opvarmet kammer og en beholder til opsamling af den rensede alkohol. En pot still indeholder kun én kondensering, mens andre typer destillationsudstyr har flere trin, hvilket resulterer i en højere rensning af den mere flygtige komponent (alkoholen). Pot-still-destillation giver en ufuldstændig separation, men dette kan være ønskeligt for smagen i visse destillerede drikkevarer.
Hvis man ønsker et renere destillat, er en refluxkedel den mest almindelige løsning. Reflux-apparater indeholder en fraktioneringskolonne, som ofte dannes ved at fylde kobberbeholdere med glasperler for at maksimere den tilgængelige overflade. Når alkoholen koger, kondenserer og genkoger gennem kolonnen, øges det effektive antal destillationer betydeligt. Vodka og gin samt andre neutrale kornspiritus destilleres ved denne metode og fortyndes derefter til koncentrationer, der er egnede til indtag.
Alkoholiske produkter fra hjemme-destillerier er almindelige over hele verden, men kan i nogle tilfælde være i strid med lokal lovgivning. Produktet fra ulovlige destillationsapparater i USA kaldes ofte moonshine, og i Irland kaldes det poitín. Poitín blev ganske vist gjort ulovligt i 1661, men har siden 1997 været lovligt at eksportere fra Irland. Bemærk, at betegnelsen moonshine ofte misforstås; mange tror, at det er en bestemt type stærk alkohol destilleret af majs, men ordet kan i virkeligheden henvise til enhver ulovligt destilleret alkohol.
