Hjemmebrændt

En moderne Gør-det-selv pot still til hjemmebrænderi.

Hjemmebrændt (på engelsk Mooneshine) er spiritus med høj alkoholprocent, som er destilleret og distribueret ulovligt.

Det engelske navn, moonshine (måneskin) stammer fra en tradition med at destillere alkohol om natten for at undgå at blive opdaget. I de første årtier af 2000-tallet har kommercielle destillerier taget betegnelsen til sig på grund af dens fredløse image og er begyndt at producere deres egen lovlige "moonshine", herunder mange varianter med smag, som siges at videreføre traditionen ved at anvende en lignende produktionsmetode eller -lokation.

I 2013 udgjorde moonshine omkring en tredjedel af det globale alkoholforbrug. Hjemmebrænding forekommer særligt i lande med høje afgifter eller andre restriktioner på alkohol. Dette tæller bl.a. både Norge og Sverige, og historisk i forbudstidens USA (1920-1933).

Historie

The Moonshine Man of Kentucky, en illustration fra Harper's Weekly, 1877, der viser fem scener fra livet som moonshiner i Kentucky.
Et historisk moonshine-destillationsapparat på et museum

Traditionelt er hjemmebrændt som regel en klar, ulagret whiskey, fremstillet af mæsk på byg i Skotland og Irland og af majs-mæsk i USA. Ordet moonshine opstod i 1700-tallet på De Britiske Øer som følge af punktafgiftslove og blev en del af amerikansk engelsk efter USA’s uafhængighed, da Tariff of 1791 (Excise Whiskey Tax of 1791) forbød ikke-registrerede destillerier. Dette førte til Whiskey Rebellion (1791–1794), hvor punktafgiften på whiskey i fire år ikke blev betalt af skatteoprørerne som led i en voldelig protest. Punktafgiften forblev lov indtil 1802, hvor Tariff of 1791 blev ophævet.

I 1800-tallet pålagde Revenue Act of 1861 og Revenue Act of 1862 høje skatter på destillerier, der producerede vinøse spiritusser. Beskatningen øgede antallet af illegale destillerier, hvilket igen førte til flere politiaktioner fra IRS-agenter udsendt for at opkræve skatter fra destillerier; disse agenter blev kendt som Revenuers. Ulovlig destillation tog yderligere fart under forbudstidens USA (1920–1933), som indførte et totalt forbud mod alkoholproduktion under forfatningens 18. tillæg. Efter at tillægget blev ophævet i 1933, fokuserede lovgivningen på unddragelse af afgifter på enhver form for spiritus eller berusende drikke. De relevante love blev historisk håndhævet af Bureau of Alcohol, Tobacco, Firearms and Explosives under US Department of Justice, men håndteres i dag som regel af delstatslige myndigheder.

Sikkerhed

Tidligere West Virginia-moonshiner John Bowman forklarer, hvordan et destillationsapparat fungerer. (November 1996, American Folklife Center)

Dårligt fremstillet hjemmebrændt kan være forurenet, hovedsageligt på grund af materialer, der anvendes i konstruktionen af destillationsapparatet. Apparater, der bruger bilradiatorer som kondensatorer, er særligt farlige; i nogle tilfælde kan glycol dannet fra kølevæske udgøre et problem.

Det forløb, der kommer umiddelbart efter hovedet (det første produkt fra destillationen), indeholder typisk små mængder af andre uønskede forbindelser, såsom acetone og forskellige aldehyder. Fusel er andre uønskede biprodukter fra gæringen, som findes i "halen", og som også typisk kasseres.

Alkoholkoncentrationer ved højere styrker (GHS identificerer koncentrationer over 24 % vol. som farlige) er brandfarlige og derfor farlige at håndtere. Dette gælder især under destillationsprocessen, hvor fordampet alkohol kan ophobes i luften i farlige koncentrationer, hvis der ikke sikres tilstrækkelig ventilation, hvilket kan forårsage voldsomme brande.

Methanol

Forurening er stadig mulig fra samvittighedsløse destillatører, der bruger billig methanol til at øge produktets tilsyneladende styrke. Hjemmebrændt kan gøres både mere drikkelig og muligvis mindre farlig ved at kassere "hoved" – de første 50-150 mL alkohol, der drypper fra kondensatoren. Da methanol fordamper ved en lavere temperatur end ethanol, antages det ofte, at hovedet indeholder det meste af den methanol, der eventuelt findes i mæsken. Forskning viser imidlertid, at en større andel af methanolen er til stede i slutningen af destillationsforløbet.

Udbrud af methanolforgiftning er forekommet som følge af methanol, der enten utilsigtet er dannet under produktion af hjemmebrændt eller bevidst er blevet anvendt for at øge styrken.

Referencer

  1. ↑ Kosar, Kevin (15. april 2017). Moonshine: A Global History. London: Reaktion Books. ISBN 978-1-78023-742-8.
  2. ↑ "moonshine". dictionary.com. Hentet 26. marts 2023.
  3. ↑ "moonshine". Cambridge Dictionary. Hentet 26. marts 2023.
  4. ↑ Lippard, Cameron D.; Stewart, Bruce E. (2019). Modern Moonshine : The Revival of White Whiskey in the Twenty-First Century (First udgave). Morgantown: West Virginia University Press. ISBN 978-1-946684-83-7. OCLC 1050142447.
  5. ↑ Dalvi, Sam R.; Pillinger, Michael H. (maj 2013). "Saturnine gout, redux: a review". The American Journal of Medicine. 126 (5): 450.e1-8. doi:10.1016/j.amjmed.2012.09.015. ISSN 1555-7162. PMID 23510947.
  6. ↑ "FHI - Välkommen till sidan om Folkhälsoinformation i Sverige". Arkiveret fra originalen 9. november 2007.
  7. ↑ "Exploding moonshine: The new golden age of outlaw liquor". CNN. 17. juni 2015. Hentet 2. juli 2017.
  8. ↑ Guy Logsdon, Oklahoma Historical Society. "Moonshine". Encyclopedia of Oklahoma History & Culture. Oklahoma State University. Arkiveret fra originalen 9 October 2008. Hentet 21. marts 2014. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |archive-date= (hjælp); line feed character i |archive-date= på position 2 (hjælp) Alt URL
  9. ↑ "TTBGov - Whiskey Rebellion". www.ttb.gov. Hentet 2023-03-31.
  10. ↑ Joyce, Jaime (10. juni 2014). Moonshine: A Cultural History of America's Infamous Liquor. MBI Publishing Company. ISBN 978-0-7603-4584-9. OCLC 1242988394.
  11. ↑ "Making Moonshine: The Dummies' Guide". Copper Moonshine Still Kits - Clawhammer Supply. Hentet 25. november 2018.
  12. ↑ "Hazardous Goods Management". Arkiveret fra originalen 31. august 2017. Hentet 31. august 2017. {{cite web}}: line feed character i |title= på position 10 (hjælp)
  13. ↑ Spaho, Nermina (28. juni 2017). "Distillation Techniques in the Fruit Spirits Production". Distillation - Innovative Applications and Modeling (engelsk). doi:10.5772/66774. ISBN 978-953-51-3201-1.
  14. ↑ "Application to Include Fomepizole on the WHO Model List of Essential Medicines" (PDF). november 2012. s. 10.

Eksterne henvisninger