Denne tidslinje for islam er ikke fuldstændig. F.eks. mangler der data fra islams ekspansion i Centralasien og fra de langvarige krige i Østeuropa og Rusland.
633-44 Muslimske hære erobrer den frugtbare halvmåne (Ægypten, Syrien, Palæstina, Mesopotamien), den nordafrikansk kyst og dele af det persiske og byzantiske rige.
644-656 Uthman kalif. Koranens tekst bliver fastlagt.
659 Adruhs afgørelse kan ikke accepteres af Alis tilhængere.
661 Ali bliver myrdet, og Mu'awiya bliver kalif. Dette indleder umayyadernes kalifat (661-750). Islam rykker mod vest hen over Nordafrika til Spanien, mod øst til Indien og mod nord til Samarkand.
670 Qairowan (i det nuværende Tunesien) bliver grundlagt af Uqbah bin Nafi, Radi-Allahu anhu.
680 Uqbah bin Nafi, Radi-Allahu anhu, marcherer vestpå og gør krav på hele Afrika for islam. Husayns død bliver begyndelsen til Shi'at Ali ("Alis parti") eller Shi'a sekten.
680'erne Shiitterne skilles fra resten af ummah (det muslimske fællesskab).
685-705 Abd al-Maliks regeringstid, hvor administrationen bliver centraliseret og arabisk bliver officielt sprog (i stedet for henholdsvis græsk og persisk). Udmøntning af arabiske mønter sættes i gang.
Sidste halvdel af det 7. århundrede De regerende lag i Øst- og Vestafrika konverterer til islam.
698 Byzantinerne flygter fra Karthago, og muslimerne får fuldt herredømme over berbernes landområde.
765 Ismaili-shiismen dannes. Splid mellem shiiterne, hvor hovedparten er de moderne Imamiyya (Tolverne), som kan samarbejde med Abbasidekalifferne, mens mindretallet er de mere ekstreme Isma'iliyaa (Syverne).
9. og 10. århundrede Kanoniske Hadithsamlinger. Det er nedskrevne samlinger af profetens udsagn. Sicilien kommer under muslimsk styre.
813-33 Al-Ma'muns regeringstid. Teologisk strid om, hvorvidt Koranen er skabt eller ikke-skabt og evig. Et centrum for oversættelse af græske tekster til arabisk bliver grundlagt i Bagdad.
869-883 De sorte slavers (Zanj) oprør bliver knust endegyldigt.
900 Arabiske handlende slår sig ned i Ghana, hvor de missionerer for islam. Blandt de første omvendte er Mandinke, et handelsfolk i det sydlige Sahara. De spreder islam ud over hele Vestafrika, hvor mange konverterer.
940Muhammad al-Mahdi, den tolvte imam, forsvinder. Tolver-shiitterne venter stadig på den skjulte imams genkomst.
945 De persiske Buyider invaderer Baghdad og tager magten fra kaliffen.
969 Fatimiderne får magten i Ægypten og angriber Palæstina, Syrien og Arabien. Cairo (Al-Qahira, "den sejrrige by") bliver grundlagt.
980-1037 Avicennas livstid. Han var en iransk læge og aristotelisk filosof.
996-1021 Fatimiden al-Hakims regeringstid. Hamza ibn Ali skaber grundlaget for den drusiske religion.
Sidst i det 10. århundrede Almindelige mennesker i Vestafrika begynder at konvertere til islam.
1000 Byen Timbuktu bliver grundlagt. Arabisk bliver et lingua franca for de mange folkeslag i Vestafrika.
1030 Umayyadekalifatet i Cordoba bliver slået under den kristne reconquista.
1055 De tyrkiskeselsjukker indtager Baghdad. Fra dette tidspunkt er abbasiderne kun regenter af navn.
Det 11. århundrede De kristne generobrer store dele af Spanien. Sicilien bliver indtaget af normannerne, og korsfarerriger bliver etableret kortvarigt i Palæstina og Syrien.
13. århundrede Assassinerne udslettes af mongolerne. Indiske herskere i Delhi tiltager sig sultantitel. Den spanske mystiker, Muhyi al-Din ibn al-Arabi (1165-1240) virker i de muslimske dele af Spanien.
1490 Askia Muhammad bliver konge af Songhai og erklærer islam for statsreligion.
1492 De kristne driver de sidste muslimer ud af Spanien, da Granada er erobret. Alle muslimer og jøder fordrives fra Spanien.
1500 Songhai bliver det største rige i Afrika med en stærkt muslimsk befolkning.
1501-1799 Safavidedynastiet i Iran. Isma'il (1487-1524) hævder at være den skjulte imam, og erklæres shah af Persien. Tolver shiismen bliver Persiens officielle religion.
1517 Osmannerne har kontrollen over Mekka og Medina.
1520-66 Suleiman den Storslåedes regeringstid. Det osmanniske rige når sit højdepunkt. Ungarn og kystegnene i Tunesien og Algeriet kommer under osmannisk styre.
1526-1857 Moguldynastiet i Indien. Babur erobrer Delhisultanatet og får kontrol med Nordindien.
1805Muhammad Ali bliver Ægyptens guvernør, og landet bliver uafhængigt af osmannerne, får kontrollen med det vestlige Arabien og dele af Sudan. Den kulturelle renæssance nahdaen begynder omkring dette tidspunkt.
1807-76 Tanzimat-perioden, hvor det osmanniske rige gennemgår et intensivt program for modernisering af administration, lovgivning og lægekunst.
1815-1900 Kristen kolonisering af Nordafrika og Mellemøsten.
1908-18 Den nationalistiske bevægelse, "ungtyrkerne", opstår, og der kommer en mere liberal politik i det osmanniske riges sidste år.
1912 Grundlæggelsen af den Islamiske Union (Sareket Islam), som er en sydøstasiatisk bevægelse for modernisering.
1918 Det osmanniske rige bryder sammen. Folkeforbundet giver Storbritannien mandatoverhøjhed over Palæstina og Irak, mens Frankrig får magten i Libanon og Syrien.
1919-1984 Befrielse fra kolonistyre.
1923 Den tyrkiske republik dannes. Mustafa Kemal (Kemal Atatürk) bliver dens første præsident.
1979 Shahen af Iran bliver styrtet af den undertrykte befolkning og ayatollahKhomeini, skaber et strengt fundamentalistisk styre (teologisk-samfundsstruktur) efter shiitiske principper.