| Tim Rushton | |
|---|---|
| Født | 18. marts 1963 (63 år) England, Storbritannien |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Royal Ballet School |
| Beskæftigelse | Koreograf |
| Arbejdsgiver | Dansk Danseteater (2001-2018) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Member of the Order of the British Empire (2010), Teaterkatten (2006) |
| Information med symbolet | |
Timothy John Rushton MBE (født 18. marts 1963 i England) er en koreograf og tidligere kunstnerisk leder af Danmarks største moderne dansekompagni Dansk Danseteater (Danish Dance Theatre).
Tim Rushton er uddannet på Royal Ballet Upper School, Covent Garden, London. Han har været engageret som balletdanser på Deutsche Oper am Rhein (1982-1986), Malmö stadsteater (1986-1987) og Den Kongelige Danske Ballet (1987-1992), hvor han sluttede sin dansekarriere for at hellige sig koreografien.
I 2001 blev Tim Rushton kunstnerisk leder af Dansk Danseteater og fungerede som sådan indtil han i 2018 fratrådte og blev erstattet af svenske Pontus Lidberg. Han har herefter arbejdet som free-lance koreograf.
Tim Rushton har modtaget Reumert-prisen fire gange: i 2000 for Busy Being Blue, i 2005 for 'Kridt, i 2006 for Requiem, i 2009 for Labyrint , og er blevet nomineret til prisen 13 gange, senest i 2016 for Stravinskijs Ildfuglen.
2011 blev Tim Rushton hædret med en Order of the British Empire (MBE) for sin indsats for dansen. I 2012 modtog Tim Rushton ved årets Reumert-uddeling Bikubens Hæderspris. Prisen tildeles en scenekunstner, der gennem en årrække på enestående vis har bidraget til en positiv udvikling af scenekunsten i Danmark – og som stadig er aktivt udøvende.
Af øvrige priser kan nævnes Tim Rushtons tildeling af Teaterkatten november 2006 som bedste instruktør, en pris der uddeles af Foreningen Danske Teaterjournalister. I 2007 modtog han Statens Kunstfonds Præmie for særlige kunstværker i 2006’ for forestillingen Requiem, i 2008 Danmarks Teaterforeningers hæderspris, i 2009 Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris og i 2011 Ballettens Venners Hæderspris.