Torben M. Andersen

Torben M. Andersen
Torben M. Andersen på konferencen Fiscal consequences of the crises, arrangeret af de nordiske finansministre, 22. marts 2010.
Personlig information
Født27. september 1956 (70 år) Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
Medlem afAcademia Europaea (fra 2014) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseØkonom, universitetsunderviser, økonom Rediger på Wikidata
FagområdeVelfærdsstat, arbejdsløshed, økonomisk videnskab, statslig pension Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverAarhus Universitet Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Torben Magnus Andersen (født 27. september 1956 i Brønderslev) er dansk økonom og professor ved Århus Universitet.

Torben M. Andersen er født i Brønderslev. Hans far var kordegn. Torben M. Andersen blev student fra Frederikshavn Gymnasium i 1976. I 1981 tog han en M.Sc. fra London School of Economics og blev i 1984 lic.oecon. fra Aarhus Universitet. I 1986 tog han en Ph.D. fra CORE, Universite Catholique, Louvain-la-Neuve, Belgien med en afhandling med titlen Allocation under Differential Information – Flexible and Fixed Prices. I 1986 blev han ansat af det samfundsvidenskabelige forskningsråd som forskningsprofessor, og i 1989 blev han professor ved Århus Universitet.

Torben M. Andersen har gennem tyve år spillet førstetrompet i Bangsbostrand Byorkester – hjemmehørende i Torbens studieby – Frederikshavn.

Han er bosat i Skødstrup og gift med folkeskolelærer Anne Sloth Mahler. De har tre sønner.

Offentlige hverv, kommissioner mv.

Han var i 1992-93 medlem af et af regeringen nedsat personbeskatningsudvalg[kilde mangler] og i 2003-2006 formand for en af regeringen nedsat velfærdskommission.

Fra 1993 til 1996 var han medlem af Det Økonomiske Råds formandskab og fra 2001 til 2003 ordførende formand samme sted, såkaldt overvismand. Siden 2007 har han været særligt sagkyndigt medlem af Det Økonomiske Råd.

Torben Andersen var i en periode det eneste udenlandske medlem af Finanspolitiska Rådet i Sverige, som er en slags pendant til de danske vismænd.

Han var formand for det ekspertudvalg, der i 2013 udarbejdede forslag til en officiel dansk fattigdomsgrænse.

I 2014 blev han udnævnt til formand for Pensionskommissionen, der skal gennemgå det danske pensionssystem og kigge på svagheder og forbedringsmuligheder.

Udvalgte publikationer

Referencer

Eksterne henvisninger