Vesterhav Syd

Vesterhav Syd er en 170 MW havvindmøllepark der begyndte konstruktion ud for den jyske vestkyst nordvest for Hvide Sande i starten af 2023. Sammen med den tilsvarende Vesterhav Nord udfor Thyborøn kom de i drift i starten af 2024, og har behovsstyring af fly-advarselslys. Over 4.000 lokale borgere er medejere via køb af aktier for over 450 mio kr i de to parker.

Miljøkonsekvensrapporten for projektet blev udgivet i maj 2020. Havvindmølleparken består af 20 Siemens Gamesa vindmøller på hver 8,4 megawatt og dermed en total effekt på omkring 170 megawatt. Den forventedes færdig i slutningen af 2023. Vattenfall står for at bygge og drive de to havvindmølleparker Vesterhav Syd og Nord i samme forløb. Fundamenterne for de 41 møller i begge parker blev håndteret fra Thyborøn Havn.

Ligesom Middelgrundens Vindmøllepark i København, arrangeres turistture med båd ud ved møllerne.

56°03′48″N 8°02′55″Ø / 56.06321°N 8.0486°Ø / 56.06321; 8.0486

Kilder og henvisninger

  1. ↑ Vindmøllers blinkende lys skal kunne slukkes om natten 4. april 2025
  2. ↑ Bangsgaard, Tina (12. september 2024). "Stor dag i Hvide Sande". TV Midtvest.
  3. ↑ Claus Goldberg; Anke Struve; Camilla Wentzel; et al. (1. maj 2020), Vesterhav Syd vindmøllepark (PDF), Wikidata Q105728222
  4. ↑ "Vesterhav Syd: Nu begynder arbejdet med fundamenterne". Energy Supply DK. 8. februar 2023.
  5. ↑ Pedersen, Maria Berg Badstue (31. marts 2023). "Vattenfall færdig med fundamenter i syd og rykker nu nordpå". Energy Supply DK.
  6. ↑ Pedersen, Af Maria Berg Badstue (10. februar 2023). "Thyborøn Havn scorer kontrakt på udskibning af 41 fundamenter". Energy Supply DK.
  7. ↑ Torp, Thomas Kjærulff (21. oktober 2025). "Vindmøllesafari er en turistfavorit i Hvide Sande". Green Power Denmark. 3.000 turister i år betalt 400 kroner for at sejle med det gode skib Chimera de ti kilometer ud i Nordsøen til havvindmølleparken Vesterhav Syd