| Volkswagen Bora HyMotion | |
|---|---|
| Produktion | |
| Producent | Volkswagen |
| Koncern | Volkswagen Group |
| Model | Bora HyMotion |
| Produktionsår | 2000 |
| Karrosseri og platform | |
| Type | Lille mellemklassebil |
| Karrosseriformer | 4-dørs sedan |
| Beslægtede | Audi A3 8L Škoda Octavia I Volkswagen Golf IV Volkswagen Bora Volkswagen New Beetle |
| Drivlinje | |
| Motorer | El: 75 kW |
| Rækkevidde | 350 km |
| Dimensioner og vægt | |
| Akselafstand | 2513 mm |
| Længde | 4376 mm |
| Bredde | 1735 mm |
| Højde | 1446 mm |
| Kronologi | |
| Efterfølger | Volkswagen Touran HyMotion |
Volkswagen Bora HyMotion er en prototype til en brint-brændselscellebil, som blev præsenteret i november 2000. Bilen er baseret på den i 1998 introducerede Volkswagen Bora med forbrændingsmotor.
Prototypen tankes med flydende hydrogen. En 28 kW PEMFC-brændselscelle fra Siemens danner derved den energi, som elmotoren med 75 kW bruger. Som backup fungerer en nikkel-metalhydrid-akkumulator. Med 50 liter flydende gas (ved -253 °C) har bilen et relativt stort brændstofforråd med en angivet rækkevidde på 350 km. Accelerationen fra 0 til 100 km/t er opgivet til 12,6 sekunder, og topfarten til 140 km/t. I de efterfølgende år gik man væk fra teknikken med flydende gas, hvorfor efterfølgeren Volkswagen Touran HyMotion fra 2004 i stedet benytter brint-trykgas.
Ud over Bora HyMotion blev der i joint venture med ETH Zürich og forskningsinstituttet PSI i Schweiz udviklet en yderligere prototype, nemlig Bora HyPower som blev præsenteret i januar 2002, og som arbejder med en højeffekt-kondensatorenhed (superkondensator) som backup.