Wales (walisisk: Cymru) er et af de fire konstituerende lande i Storbritannien. Det grænser op til England mod øst, det Irske Hav mod nord og vest, og Bristolkanalen mod syd. I 2021 havde Wales et indbyggertal på 3.107.500 og et samlet areal på 20.779 km2. Wales har over 2.700 km kystlinje og er meget bjergrigt med de højest tinder mod nord og i de centrale områder, inklusive Snowdon (Yr Wyddfa), der er landets højeste bjerg. Wales ligger i den tempererede klimazone og har skiftende kystklima.
Wales deler en stor del af sin politiske og sociale historie med resten af Storbritannien, og størstedelen af befolkningen i de fleste områder taler engelsk som modersmål, men landet har bibeholdt sin særligt kulturelle identitet. Både walisisk og engelsk er officielle sprog; over 560.000 walisisktalende-personer bor i Wales, og sproget bliver talt af størstedelen af befolkningen i dele af North Wales og West Wales. Fra 1800-tallet og frem fik Wales et ry for at være et "land of song", delvist på grund af landets tradition kaldet eisteddfod. Ved mange sportsbegivenheder som VM i fodbold, VM i rugby og Commonwealth Games har Wales sit eget landshold, men ved de olympiske lege deltager walisiske atleter som en del af Storbritanniens nationalhold. Rugby union bliver set som et symbol for walisisk identitet og et udtryk for national bevidsthed.[kilde mangler]
Wales' tidlige historie er lang og til tider blodig, da waliserne ofte har måtte kæmpe mod deres naboer for at bevare deres selvstændighed eller bare deres kulturelle arv.
Forhistorie
De tidligste spor af bosættelser er cirka 30.000 år gamle, men først efter den sidste istid blev der tale om permanente bosættelser i hele området. Jægere og samlere indvandrede i stenalderen til England og Wales. Mens store mængder vand stadig var bundet i den nordligere liggende del af iskappen, var England landfast med kontinentet og Irland. I løbet af bronzealderen og jernalderen blev den keltiske kultur dominerende, og Wales var delt mellem flere stammer, bl.a. ordovicerne og silurerne. Efter disse to stammer er de geologiske perioder Ordovicium og Silur opkaldt. Disse perioder ligger dog millioner år, før der boede keltiske stammer i Wales og er kun navngivet efter stammerne, fordi fund relateret til perioderne først blev fundet i områder, der var domineret af disse stammer.[kilde mangler]
Romertiden
Den første skrevne beretning om Wales er fra år 48 e.Kr.. Den romerske historiker Tacitus beskrev, hvordan mindre stammer havde været under angreb fra silurerne og derfor ønskede fred og samarbejde med romerne. Romerne anlagde en række forter i det sydlige Wales og begyndte bl.a. at udvinde guld. Senere blev der anlagt forter længere nordpå.
Efter romerne trak sig tilbage, indvandrede saksiske og andre germanske stammer i lavlandet, mens de mindre tilgængelig områder forblev keltiske.[kilde mangler]
Middelalder
Efterhånden opstod en kulturgrænse mellem de saksiske og keltiske kulturer, og en jordvold blev bygget mellem England og Wales – den såkaldte Offa's Dyke efter kong Offa af Mercia.
I en periode var kelterne i Wales allieret med vikingerne i kampen mod angelsakserne i England, og i år 878 blev en angelsaksisk engelsk hær nedkæmpet af forenede walisere og vikinger. Det gav fred med de engelske naboer i mere end 100 år.
Omkring år 1100 var freden forbi, og efter mere end 100 års spredte grænsestridigheder og egentlige kampe var hele Wales i 1282 i praksis lagt under den engelske krone under Edward 1. Herefter fulgte en periode med revolter, mens englænderne byggede en række borge for at befæste deres position. Wales blev styret efter walisisk lov, indtil området i 1536 blev formelt sluttet sammen med England, og engelsk lov blev indført. Englænderne forsøgte også at undertrykke walisisk sprog og kultur, og det lykkedes næsten.[kilde mangler]
Nutiden
Mark Drakeford, første minister for Wales, på en COVID-19 pressekonference. Den walisiske regering er ansvarlig for sundheden i Wales.
I starten af 1900-tallet var walisisk næsten uddødt, men efterhånden øgedes interessen for at bevare og genopbygge walisisk sprog og kultur. Partiet Plaid Cymru blev grundlagt i 1925 bl.a. med det formål at søge større uafhængighed fra Storbritannien. I 1955 blev det officiel praksis at bruge betegnelsen "England og Wales" i stedet for bare England om den del af Storbritannien, som ikke var Skotland eller Nordirland. Cardiff blev udråbt til hovedstad i Wales.
I 1962 grundlagdes det Walisiske sprogselskab (engelsk: The Welsh Language Society, walisisk: Cymdeithas yr Iaith Gymraeg) for at forhindre det walisiske sprog i at uddø.[kilde mangler]
I 1965 anlagdes en dæmning for at skabe en drikkevandsreservoir for Liverpool, og en hel landsby blev flyttet i denne forbindelse. Det gav anledning til voldsom utilfredshed med det engelske styre, og walisisk nationalisme voksede. To militante grupper (Free Wales Army og Welsh Defence Movement) gennemførte bombeangreb mod infrastruktur og offentlige bygninger. Det fortsatte til efter indsættelsen af Prins Charles som Prins af Wales i 1969.[kilde mangler]
I 1979 var der folkeafstemning om dannelse af et walisisk parlament, men der var et stort flertal imod. Afstemningen blev gentaget i 1997, hvor parlamentets oprettelse blev vedtaget med et lille ja. Wales' nationalforsamling (engelsk: The National Assembly for Wales, walisisk: Cynulliad Cenedlaethol Cymru) blev oprettet i 1999 og fik ret til at administrere statsbudgettet i Wales.
I 2006 gennemførtes loven Government of Wales Act, som øgede nationalforsamlingens magt, så den nu svarer til det Skotske Parlament og Nordirlands Nationalforsamling. Efter valget til nationalforsamlingen i 2007 dannedes en koalitionsregering med Plaid Cymru som den ene part.
Wales er et overvejende bjergrigt land på den vestlige side af det centrale sydlige Storbritannien. Det strækker sig omkring 270 km fra nord til syd. Den ofte citerede "Wales’ størrelse" er omkring 20779 km2. Wales grænser op til England mod øst og er omgivet af hav på alle andre sider: Det Irske Hav mod nord og vest, Skt. Georges Kanal og Det Keltiske Hav mod sydvest samt Bristolkanalen mod syd. Wales har omkring 2700 km kystlinje (langs middelhøjvandslinjen), inklusive fastlandet, Anglesey og Holyhead. Over 50 øer ligger ud for det walisiske fastland, hvoraf den største er Anglesey i nordvest.
En stor del af Wales’ varierede landskab er bjergrigt, især i de nordlige og centrale regioner. Bjergene blev formet under den sidste istid, Devensian-istiden. De højeste bjerge i Wales findes i Snowdonia (Eryri), hvoraf fem er over 1000 m høje. Det højeste af disse er Snowdon (Yr Wyddfa), på 1085 m, som er det højeste i hele Storbritannien. De 14 walisiske bjerge, eller 15 hvis Carnedd Gwenllian medregnes - ofte udeladt på grund af dets lave topografiske prominens - over 910 m høje (30000 fod), kendes samlet som Welsh 3000s og ligger i et lille område i nordvest. Den højeste uden for 3000 fod-gruppen er Aran Fawddwy, på 905 m, i den sydlige del af Snowdonia. Brecon Beacons (Bannau Brycheiniog) ligger i syd (højeste punkt Pen y Fan, på 886 m), og forbindes med Cambrian Mountains i Mid Wales (højeste punkt Pumlumon, på 852 m).
Reliefkort over Wales: Topografi over 600 fod (180 m)Nationalparker
Wales har tre nationalparker: Snowdonia, Brecon Beacons og Pembrokeshire Coast (Arfordir Penfro). Det har fem områder med enestående naturskønhed (Areas of Outstanding Natural Beauty): Anglesey, Clwydian Range and Dee Valley, Gowerhalvøen, Llŷn Peninsula og Wye Valley. Gower-halvøen var det første område i Storbritannien, der blev udpeget som et Area of Outstanding Natural Beauty, i 1956. I 2019 havde Wales’ kystlinje 40 strande med det Blå Flag, tre marinaer med Blå Flag og én bådoperatør med blåt flag. Wales’ syd- og vestkyster, sammen med de irske og cornwallske kyster, rammes ofte af atlantiske vestenvinde/sydvestenvinde, som gennem årene har sænket og ødelagt mange skibe. I 1859 blev over 110 skibe ødelagt ud for Wales’ kyst under en orkan, hvor mere end 800 mennesker mistede livet i hele Storbritannien. Det største enkeltstående tab indtraf ved forliset af Royal Charter ud for Anglesey, hvor 459 mennesker omkom. I 1800-tallet gik over 100 fartøjer tabt med et gennemsnitligt tab på 78 søfolk om året. Krigshandlinger medførte tab nær Holyhead, Milford Haven og Swansea. På grund af undersøiske klipper og ubelyste øer er Anglesey og Pembrokeshire fortsat berygtede for skibsforlis, især Sea Empress-olieudslippet i 1996.
Den første grænse mellem Wales og England var uklar, bortset fra omkring floden Wye, som var den første accepterede grænse. Offa's Dyke var tænkt som en tidlig tydelig grænselinje, men dette blev forpurret af Gruffudd ap Llewellyn, som generobrede landområder på den anden side af diget. Act of Union 1536 etablerede en lineær grænse, der strakte sig fra mundingen af Dee til mundingen af Wye. Selv efter unionsakten forblev mange af grænserne uklare og bevægelige indtil Sunday Closing (Wales) Act 1881, som tvang lokale virksomheder til at afgøre, hvilket land de hørte under for at acceptere enten walisisk eller engelsk lovgivning.
Den tidligste geologiske periode i palæozoikum, kambrium, har sit navn fra Cambrian Mountains, hvor geologer først identificerede kambrium-aflejringer. I midten af 1800-tallet anvendte Roderick Murchison og Adam Sedgwick deres studier af walisisk geologi til at fastlægge visse principper inden for stratigrafi og palæontologi. De næste to perioder i palæozoikum, ordovicium og silur, blev opkaldt efter oldtidige keltiske stammer fra dette område.
I løbet af de sidste 250 år er Wales blevet forvandlet fra et landbrugsland til et industrisamfund og derefter til en postindustriel økonomi. I 1950’erne var Wales’ BNP dobbelt så stort som Irlands; i 2020’erne var Irlands økonomi fire gange så stor som Wales’. Siden anden verdenskrig er servicesektoren kommet til at udgøre størstedelen af beskæftigelsen, et kendetegn for de fleste avancerede økonomier. I 2018, ifølge data fra OECD og Eurostat, var bruttonationalproduktet (BNP) i Wales £75 milliarder, en stigning på 3,3 procent i forhold til 2017. BNP pr. indbygger i Wales var i 2018 £23.866, en stigning på 2,9 procent fra 2017. Til sammenligning var BNP pr. indbygger i Italien £25.000, Spanien £22.000, Slovenien £20.000 og New Zealand £30.000. I de tre måneder frem til december 2017 var 72,7 procent af personer i den erhvervsaktive alder i beskæftigelse, sammenlignet med 75,2 procent i hele Storbritannien. For finansåret 2018–19 udgjorde det walisiske budgetunderskud 19,4 procent af Wales’ anslåede BNP.
I 2019 var Wales nettoeksportør af elektricitet. Landet producerede 27,9 TWh elektricitet og forbrugte kun 14,7 TWh. I 2021 oplyste den walisiske regering, at mere end halvdelen af landets energibehov blev dækket af vedvarende energikilder, hvoraf 2% kom fra 363 vandkraftprojekter.
Ifølge britisk lov bidrager Wales til udgifter, der ikke direkte gavner Wales, f.eks. over £5 milliarder til High Speed 2, som ifølge den britiske og walisiske regerings transportrådgiver Mark Barry “vil skade den walisiske økonomi med £200 mio. om året”. Wales betaler også mere i militærudgifter end de fleste lande af tilsvarende størrelse; eksempelvis betaler Wales dobbelt så meget som Irland bruger på militæret. Den britiske regering bruger £1,75 mia. om året på militæret i Wales, hvilket næsten svarer til det beløb, Wales bruger på uddannelse hvert år (£1,8 mia. i 2018/19) og fem gange så meget som det samlede beløb, der bruges på politiet i Wales (£365 mio.).
Fra midten af 1800-tallet og frem til efterkrigstiden var kulminedrift og -eksport den dominerende industri. På sit højdepunkt i 1913 var næsten 233.000 mænd og kvinder beskæftiget i kulområdet i Sydwales, hvor de udvandt 56 millioner ton kul. Cardiff var engang verdens største kuludskibningshavn og håndterede i nogle år før første verdenskrig en større godsmængde end både London og Liverpool. I 1920’erne arbejdede over 40 procent af den mandlige walisiske befolkning i tung industri. Ifølge Phil Williams “ødelagde” Den Store Depression Wales, både nord og syd, på grund af landets “overvældende afhængighed af kul og stål”. Fra midten af 1970’erne gennemgik den walisiske økonomi en massiv omstrukturering, hvor et stort antal job i tung industri forsvandt og efterhånden blev erstattet af nye job i let industri og i servicesektoren. I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne lykkedes det Wales at tiltrække udenlandske direkte investeringer der var over gennemsnittet i Storbritannien. En stor del af den nye industri var i praksis af “filialfabrik”-typen (eller “skruetrækkerfabrik”), hvor et produktionsanlæg eller callcenter er placeret i Wales, mens de højest lønnede stillinger i virksomheden findes andre steder.
Da jordbunden er af lav kvalitet i store dele af Wales er den uegnet til planteavl, og derfor har husdyrbrug været landbrugets hovedfokus. Omkring 78 procent af landarealet anvendes til landbrug. Det walisiske landskab med sine tre nationalparker og strande med det Blå Flag tiltrækker store mængder turister, som styrker økonomien i landdistrikterne. Wales har, ligesom Nordirland, relativt få højt værditilførende job inden for sektorer som finans og forskning og udvikling, hvilket delvis skyldes en relativ mangel på “økonomisk masse” (dvs. befolkning) – Wales mangler et stort storbycentrum. Manglen på job med høj værditilførsel afspejles i en lavere økonomisk produktion pr. indbygger sammenlignet med andre regioner i Storbritannien: i 2002 lå den på 90 procent af EU25-gennemsnittet og omkring 80 procent af det britiske gennemsnit. I juni 2008 skrev Wales historie ved at blive den første nation, der blev tildelt Fairtrade status.
Der anvendes Britiske pund som valuta i Wales. Talrige walisiske banker udstedte deres egne pengesedler i 1800-tallet, men den sidste bank, der gjorde dette, lukkede i 1908. Siden da har Bank of England haft monopol på udstedelse af pengesedler i Wales. Commercial Bank of Wales, etableret i Cardiff af Sir Julian Hodge i 1971, blev overtaget af Bank of Scotland i 1988 og integreret i moderselskabet i 2002. Royal Mint, som udsteder de mønter, der cirkulerer i hele Storbritannien, har siden 1980 haft base på én lokalitet i Llantrisant. Siden decimaliseringen i 1971 har mindst én af de cirkulerende mønter fremhævet Wales, såsom énpundsmønterne fra 1995 og 2000. Pr. 2012 blev de seneste design, der var dedikeret til Wales, produceret i 2008.
A55-motortrafikvejen har en tilsvarende funktion langs Nordwales’ kyst og forbinder Holyhead og Bangor med Wrexham og Flintshire. Den forbinder også til det nordvestlige England, primært Chester.
Den vigtigste nord-syd-forbindelse i Wales er A470, som løber fra Cardiff til Llandudno.
Cardiff Airport er Wales’ internationale lufthavn. Den tilbyder forbindelser til europæiske, afrikanske og asiatiske destinationer, og ligger omkring 19 km sydvest for Cardiff city centre i Vale of Glamorgan. Indenrigsflyvninger i Wales gik tidligere mellem Anglesey (Valley) og Cardiff og blev siden 2017 opereret af Eastern Airways; fra 2022 er disse flyvninger ikke længere tilgængelige. Andre indenrigsflyvninger opererer til det nordlige England, Skotland og Nordirland.
Wales har fire kommercielle færgehavne. Regelmæssige færgeforbindelser til Irland sejler fra Holyhead, Pembroke Dock og Fishguard. Ruten fra Swansea til Cork blev indstillet i 2006, genoptaget i marts 2010 og igen lukket i 2012.
Estimeret (præ-1801); census (post-1801) 2001 census 2021 census
Befolkningen i Wales blev fordoblet fra 587.000 i 1801 til 1.163.000 i 1851 og nåede 2.421.000 i 1911. Størstedelen af stigningen fandt sted i kulmineområderne, især i Glamorganshire, som voksede fra 71.000 i 1801 til 232.000 i 1851 og 1.122.000 i 1911. En del af denne vækst kan tilskrives den demografiske transition, som fandt sted i de fleste industrialiserende lande under den industrielle revolution, hvor dødeligheden faldt, mens fødselsraterne forblev stabile. Der var dog også omfattende indvandring til Wales under industrialiseringen. Englænderne udgjorde den største gruppe, men der var også betydelige antal irere og mindre grupper fra andre etniske baggrunde, herunder italienere, som migrerede til Sydwales. I 1900-tallet modtog Wales også indvandring fra forskellige dele af det britiske Commonwealth, og afro-caribiske og asiatiske samfund bidrager til den etnokulturelle mangfoldighed, især i byområder i Wales. Mange af disse identificerer sig som walisiske.
Befolkningen var i 1972 på 2,74 millioner og forblev stort set stabil resten af årtiet. I begyndelsen af 1980’erne faldt befolkningstallet dog på grund af nettoudvandring fra Wales. Siden 1980’erne har nettomigrationen generelt været positiv og har bidraget mere til befolkningsvækst end den naturlige befolkningsændring. Den fastboende befolkning i Wales var ifølge folketællingen i 2021 3.107.500 (1.586.600 kvinder og 1.521.000 mænd), en stigning på 1,4 procent siden 2011. Dette er en lavere vækst end de 5% mellem 2001 og 2011. I 2021 udgjorde Wales 5,2 procent af den samlede befolkning i England og Wales.
Offentlig sundhedspleje i Wales leveres af NHS Wales (GIG Cymru) gennem syv lokale sundhedsbestyrelser og tre landsdækkende NHS-trusts. Systemet blev oprindeligt oprettet som en del af NHS-strukturen for England og Wales ved National Health Service Act 1946, men ansvaret for NHS i Wales overgik i 1969 til den britiske minister for Wales (Secretary of State for Wales). Ved decentraliseringen i 1999 blev ansvaret for NHS Wales overført til den walisiske nationalforsamling og ligger nu hos Minister for Health and Social Services.
Historisk blev Wales betjent af mindre såkaldte “cottage hospitals”, opført som frivillige institutioner. Efterhånden som nyere og dyrere diagnostiske teknikker og behandlinger blev tilgængelige, er det kliniske arbejde blevet samlet på nyere og større regionshospitaler. I 2006 fandtes der sytten regionshospitaler i Wales. NHS Wales beskæftiger direkte over 90.000 medarbejdere og er dermed den største arbejdsgiver i Wales.
National Survey for Wales i 2021–22 viste, at 72% af de adspurgte voksne havde et godt eller meget godt generelt helbred, 19% havde et rimeligt helbred, og 8% havde et dårligt eller meget dårligt helbred. Undersøgelsen registrerede, at 46% af walisiske voksne havde en langvarig sygdom, såsom gigt, astma, diabetes eller hjertesygdomme. Den viste også, at 13% af den voksne befolkning var rygere, 16% oplyste, at de drak alkohol over de ugentligt anbefalede grænser, mens 56% dyrkede de anbefalede 150 minutters fysisk aktivitet om ugen. Ifølge undersøgelsen angav 30%af de voksne i Wales, at de havde spist mindst fem portioner frugt eller grøntsager dagen før, og 36% oplyste, at de havde en sund vægt.
Sprog
Walisisk er et gammelt keltisk sprog, der er nært beslægtet med kornisk (Cornwall) og bretonsk (Bretagne).
Nu taler man næsten kun walisisk oppe i bjergene. Sproget tales af omkring 840.000 mennesker, svarende til cirka 28% af befolkningen.
Disse tekster indeholder de tidligste former for Arthur-legenden og den traditionelle historie om tiden efter romersk Britannien. Andre kilder til walisisk folketro omfatter den latinske historiesamling fra 800-tallet Historia Britonum ("Britternes historie") samt Geoffrey af Monmouths latinske krønike fra 1200-tallet Historia Regum Britanniae ("De britiske kongers historie") og senere folkelige værker, såsom The Welsh Fairy Book af W. Jenkyn Thomas.
I nyere tid er der også begyndt at blive produceret whisky i Wales, og walisisk whisky er sin egen geografiske betegnelse.
Medier
En række BBC-produktioner, såsom Doctor Who og Torchwood, er blevet optaget i Wales.
Wales blev Storbritanniens første digitale tv-nation i 2010. BBC Cymru Wales er den nationale public service-station, og producerer både tv- og radioprogrammer på walisisk og engelsk. Selskabet har også produceret programmer som Life on Mars, Doctor Who og Torchwood til BBC’s netværkspublikum i hele Storbritannien. ITV, Storbritanniens vigtigste kommercielle tv-station, har en Wales-orienteret tjeneste under navnet ITV Cymru Wales. S4C begyndte at sende i 1982. Kanalens indhold var fortrinsvis på walisisk i primetime, men delte engelsksproget indhold med Channel 4 på andre tidspunkter. Siden digitaliseringen har kanalen udelukkende sendt på walisisk.:13–14BBC Radio Cymru er BBC’s walisisksprogede radiotjeneste, som sender i hele Wales. En række uafhængige radiostationer sender i de walisiske regioner, overvejende på engelsk. I 2006 sendte flere regionale radiostationer på walisisk: udbuddet spændte fra to nyhedsbulletiner på to minutter hver hverdag (Radio Maldwyn) til over 14 timers walisisksprogede programmer om ugen (Swansea Sound) og til i praksis tosprogede stationer som Heart Cymru og Radio Ceredigion.:16–18
De fleste aviser, der sælges og læses i Wales, er landsdækkende aviser, som findes i hele Storbritannien. Western Mail er Wales’ eneste trykte, landsdækkende dagblad. Regionsbaserede dagblade i Wales omfatter Daily Post (som dækker North Wales), South Wales Evening Post (Swansea), South Wales Echo (Cardiff) og South Wales Argus (Newport). Y Cymro er en walisisksproget avis, der udkommer ugentligt.:22–23Wales on Sunday er den eneste walisiske søndagsavis, som dækker hele Wales. Books Council of Wales er det walisiske, regeringsfinansierede organ med ansvar for at fremme walisisk litteratur på walisisk og engelsk. BCW yder udgivelsesstøtte til kvalificerede engelsksprogede og walisisksprogede publikationer. Omkring 650 bøger udgives hvert år af nogle af de mange walisiske forlag.:34 Wales’ vigtigste forlag omfatter Gomer Press, Gwasg Carreg Gwalch, Honno, University of Wales Press og Y Lolfa.:34 Tidsskrifter med walisisk fokus omfatter Cambria (et magasin om walisiske forhold, der udkommer hver anden måned på engelsk), Planet og Poetry Wales. Walisisksprogede magasiner omfatter aktuelle samfundstitler som Golwg (“View”), der udkommer ugentligt, og Barn (“Opinion”), der udkommer månedligt. Y Wawr (“The Dawn”) udkommer kvartalsvis og udgives af Merched y Wawr, den nationale organisation for kvinder. Y Traethodydd (“The Essayist”), en kvartalsvis udgivelse fra Presbyterian Church of Wales, udkom første gang i 1845 og er den ældste walisiske publikation, der stadig udkommer i trykt form.
Walisiske nationalsymboler
Påskeliljen er Wales' nationalblomst.
Wales' flag, "The Red Dragon" eller "Y Ddraig Goch" (Den røde drage), fik officiel status i 1959. Dragen var symbol for Cadwallader, kong af Gwynedd i 632, og er et af de ældste symboler i verden.
Wales' to nationalplanter er påskeliljen (narcis) og porre.
Hen Wlad Fy Nhadau er den sang, som synges som nationalsang for Wales og spilles ved internationale begivenheder som fodbold eller rugby, når det nationale hold er involveret.
↑"Aran Fawddwy". snowdoniaguide.com. Hentet 2. oktober 2010.
↑Nuttall, John & Anne (1999). The Mountains of England & Wales – Volume 1: Wales (2nd edition ed.). Milnthorpe, Cumbria: Cicerone. ISBN978-1-85284-304-5.
↑Energy Generation in Wales 2019(PDF). Regen; Welsh Government. Wales is a net exporter of electricity, having consumed approximately 14.7 TWh (1) of electricity in 2019, while generating approximately 27.9 TWh.
↑Hume, Rev. A. (1849). "Philosophy of Geographical Names". Proceedings of the Literary and Philosophical Society of Liverpool (6): 44. Hentet 25. februar 2020.
.svg)
.jpg)
