Velkommen, nye og gamle brugere, til Landsbybrønden, Dansk Wikipedias generelle forum. Her foregår de overordnede og tværgående diskussioner, nye ideer og tiltag præsenteres og diskuteres og meget andet. Alt i håbet om at opnå konsensus og et endnu bedre Wikipedia, til glæde for alle.
Udover Landsbybrønden er der også andre opslagssteder til spørgsmål og dialog
Teknisk forum er til spørgsmål og hjælp af teknisk karakter.
Opslagstavlen er til små emner, notitser og lignende, der ikke behøver en dedikeret diskussion ved Landsbybrønden
Siden er senest opdateret: onsdag kl 06:35. Tryk her for at opfriske siden, hvis dette ikke nogenlunde svarer til hvad klokken er nu.
OBS!: Spørgsmål og svar bliver ikke på denne side. Efter et stykke tid bliver de flyttet til de kronologiske arkiver og eventuelt også de tematiske arkiver.
Sådan skriver man et indlæg på Landsbybrønden
Nye diskussioner oprettes som undersider, som man linker til fra Landsbybrønden, så de også fremstår her. Man skal altså ikke skrive sit indlæg direkte på selve Landsbybrønden-siden.
En ny underside oprettes ved at skrive emnet (uden specialtegn) efter den sidste skråstreg i boksen, trykke på knappen og følge de anvisninger, man får:
Når du er færdig med undersiden, så klik på knappen herunder og følg vejledningen i de første tre af de fire punkter nederst på den fremkomne side:
Benyt ikke det rediger-link, der er nederst på Landsbybrønden. Det vil placere dit indlæg sammen med den hidtil nyeste, men uvedkommende diskussion. Husk at angive en sigende redigeringsopsummering.
Mere rutinerede brugere vil typisk oprette undersiden i forvejen, som en ny side Wikipedia:Landsbybrønden/Overskrift for emne, men hvis du gør det, så husk at indsætte {{Brønd|Overskrift=Overskrift for emne}} her på Landsbybrønden bagefter, så andre kan se diskussionen. Linket bliver ikke indsat automatisk. Sørg også for at indlede undersiden med en overskrift med samme navn som undersiden og at kategorisere den med [[Kategori:Landsbybrønden|Overskrift for emne]].
Hvis ovenstående giver dig problemer, så gør du det bare så godt du kan, så kommer der sikkert en mere rutineret bruger og retter det til for dig.
Genvurdering af reglerne for inaktive administratorer
Den nuværende procedure for fjernelse af administratorrettigheder i forbindelse med inaktivitet blev indført i 2011 efter diskussionen på Wikipedia:Landsbybrønden/Fratagelse af admin-bit efter 180 dages inaktivitet og den efterfølgende afstemning på Wikipedia:Afstemninger/Inaktive administratorer 2. Der er imidlertid et problem med denne fremgangsmåde. Man kan nemlig beholde sine rettigheder i "al evighed", hvis blot man foretager én redigering for hver 179. dag. Det sikrer måske, at vedkommende stadig har kontrol over sin konto, som var argumentet i sin tid, men hvis man ikke er aktiv, kan man ikke følge med i evt. regel-, norm- eller praksisændringer, og man kan miste følingen med projektet, så vi bør finde en anden måde at gøre det på. Administratorer bør nemlig have nogenlunde styr på disse ting. Man har reelt heller ikke brug for sine rettigheder, hvis man kun foretager to redigeringer om året. Må også gøre opmærksom på, at man har administratorrettigheder (og andre rettigheder for den sags skyld), fordi fællesskabet vurderer, at det vil være til fordel for dansk Wikipedia, og ikke fordi det er til fordel for brugeren selv.
Jeg nævner ingen navne, da det ikke er relevant og fordi det kan risikere at dreje diskussionen over på de(n) diskuterede bruger(e), hvilket ikke er formålet. Men vi har en administrator, der de seneste par år udelukkende har foretaget unødvendige redigeringer på sin brugerside. Formålet er sandsynligvis alene at beholde sine rettigheder - hvorfor skulle de ellers blive foretaget? Jeg foreslår derfor, at redigeringer på brugersider og i sandkasser ikke tæller med, når vi skal vurdere inaktivitet.
Man kunne evt. sige, at man til hver en tid skal have foretaget x projektrelevante redigeringer eller (til nøds) loghandlinger de seneste 180 dage, uden at det dog behøver at være for rigidt. Eller er der nogen, der har en anden idé til, hvordan man kan administrere det, så man undgår ovenstående og sikrer, at administratorer har en vis aktivitet?
Man behøver absolut ikke at redigere hver dag og man må også gerne holde nogle måneders pause, hvis man midlertidigt mister lysten eller er optaget af andre ting. Vi bør dog væk fra, at man i flere år beholder sine rettigheder ved udelukkende at foretage overflødige redigeringer på sin brugerside. Bør vi have lempeligere regler for gentildeling af administratorrettigheder, hvis de er mistet pga. inaktivitet? Folk vil måske være mere villige til at ”aflevere nøglerne”, hvis de ikke skulle starte helt forfra igen, når tiden eller lysten melder sig igen.
Når det kommer til brugerfladeredaktører, har vi f.eks. en regel om, at man kan få sine rettigheder tilbage på lempeligere vilkår, hvis de er mistet pga. inaktivitet, når man har været aktiv i tre måneder efter sin tilbagekomst.
Jeg støtter dog ikke, at man inkluderer, at man skal bruge sine administratorrelevante værktøjer (det gør de på andre projekter), for dels risikerer man, at det går ud over uskyldige artikler eller uskyldige brugere, fordi man lige skal have sine loghandlinger i hus, for at beholde sine rettigheder. Dels virker det forkert, hvis man er fuldt aktiv som skribent, men ikke lige får brugt sine rettigheder i et halvt år, og at man så skal miste sine rettigheder. - Sarrus (d•b), 4. jul. 2026, 22:01 (CEST)
Hvis man mener at en bestemt administrator reelt ikke er aktiv og misbruger reglerne om inaktivitet, kan man starte en afstemning om at fratage administratorposten fra vedkommende.
Når det er sagt, vil jeg sige at jeg er enig i at de nuværende regler ikke er nok til at sikre reel aktivitet. Et minimum på enten 50 redigeringer+loghandlinger de sidste 6 måneder eller 100 redigeringer+loghandlinger i sidste 12 måneder vil være bedre til at sikre at reel aktivitet. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 5. jul. 2026, 07:01 (CEST)
Man kan jo ikke tale om misbrug. Der står jo ingen steder, at redigeringer på sin brugerside ikke tæller. - Sarrus (d•b), 5. jul. 2026, 07:13 (CEST)
Den engelske har 2 regler for inaktivitet. En som ligner vores, hvor administratorer efter 1 år inaktivitet fratages hvis de ikke har haft redigering eller logbart aktivitet. Den anden at de skal have 100 redigeringer i 60 måneder…
På Wikidata skal en administrator have aktivitet, som er relevant for rollen, inden for en periode på 6 måneder.
Der sikret andre Wiki’er, som kunne bruges til inspiration. Men jeg har kun taget dem med, hvor jeg kender politikken.
Min tanke lige nu, at gå efter at tilføje et 24 måneders regel, hvor der skal være 50 redigeringer og et antal administratorhandlinger. Spørgsmål om vi skal nøjes med Stewardry. Hvis vi havde den engelske udgave på 60 måneder / 100 redigeringer, så ville 3 administratorer ikke opfylde kravet og mit forslag 5. Spørgsmålet er hvor meget vi skal kræve af aktivitet af administratorerne. Steen Th (diskussion) 5. jul. 2026, 11:30 (CEST)
Det er jo desværre et problem, vi har haft længe. Der er nogle administratorer, der er meget lidt aktive. De har ikke brug for rettighederne og gavner ikke for alvor encyklopædien. Men alligevel ses der eksempler på, at de skynder sig at lave en lille smule, når de står til at miste rettighederne på grund af inaktivitet for så at forsvinde igen. En anden administrator har for eksempel allerede gjort det ved tre advarsler om fratagelse. Men den slags giver bare indtryk af klamren sig til rettighederne. Dertil kommer så, at man mister følingen med både udviklingen og det daglige arbejde på Wikipedia, når man er så meget væk.
Så jo, opstramning er helt klart på sin plads. En mulighed er at stryge advarslerne og bare fratage efter de 180 dage. Man kan også indføre, at redigeringer på ens brugerside, brugerdiskussionsside, sandkasse mv. ikke tæller med. Et svar på advarslen må for eksempel ikke bare give 180 dage mere. Endelig er der så muligheden for at sætte et antal minimum redigeringer. Et krav om 50 redigeringer på 24 måneder, som Steenth er inde på, vil fælde fem af de nuværende administratorer. Og helt berettiget for det er i hvert fald langt under, hvad man med rimelighed kan forvente af administratorer. Sætter man det til 50 redigeringer på 12 måneder, ryger der et par stykker til.
Fratagelserne vil nok give lidt ekstraarbejde til de resterende administratorer men næppe ret meget. Og ja, nogle vil måske synes, at det er hårdt og ærgerligt med fratagelse. Og det vil da også gå udover nogle med en lang historie. Men som det er nu, er der altså nogle stykker, der har meget svært ved at give slip på de rettigheder, de reelt ikke har haft brug for i flere år. --Dannebrog Spy (diskussion) 7. jul. 2026, 22:37 (CEST)
Jeg er enig i, at inaktivitet blandt administratorer er en problemstilling, der er værd at forholde sig til, og at det er rimeligt at have nogle klare rammer for, hvornår rettigheder bør bortfalde. Når det er sagt, synes jeg også, det er vigtigt, at vi bevarer en vis fleksibilitet. Aktivitet på Wikipedia kan svinge over tid, og det gælder også for administratorer, som ofte bidrager i perioder. En meget rigid model med faste minimumskrav til antal redigeringer risikerer at ramme nogle, som stadig har værdi for projektet, men som i perioder er mindre aktive. Jeg er derfor mere tilhænger af en model, hvor inaktivitet håndteres gennem klare, men rimelige kriterier – fx en tidsgrænse kombineret med en reel vurdering af aktivitetens karakter, frem for kun kvantitet. Samtidig kan det give mening at præcisere, hvad der tæller som relevant aktivitet. Målet bør være at sikre et aktivt og velfungerende administrator-korps, uden at det bliver unødigt rigidt eller opleves som mistillid til frivillige bidragydere. Mvh Pelle S.H. 7. jul. 2026, 23:01 (CEST)
100 redigeringer på 60 måneder giver 1,6 redigering pr. måned i gennemsnit, mens 50 redigeringer på 24 måneder giver ca. 2 redigeringer pr. måned i gennemsnit. Kan vi ikke stille større krav til administratorer? Hvis man tog 120 redigeringer eller loghandlinger på 24 måneder, ville det give et gennemsnit på fem redigeringer eller loghandlinger pr. måned. Vil det være helt urimeligt? Ekstraarbejdet til de resterende administratorer må vel være nul, da de inaktive jo intet foretaget sig. Jeg foreslår også, at patruljeringer ikke tælles med, da man derved snildt kan nå flere hundrede loghandlinger på ingen tid, hvorefter man kan læne sig tilbage uden aktivitet i flere måneder.
Administratorer kan fratages deres administratorrettigheder, hvis de:
Ikke har foretaget redigeringer eller loghandlinger (fraregnet patruljeringer) pr. løbende 12 måneder, eller
Ikke har foretaget mindst 120 redigeringer eller loghandlinger (fraregnet patruljeringer) pr. løbende 24 måneder (fejl rettet efterfølgende)
Hvis ikke ovenstående opfyldes, kan der blive sat {{IliveAdm}} på vedkommendes brugerdiskussion. Hvis de inden for 30 dage efter dens indsættelse ikke foretager nogen redigeringer, vil {{FratagAdm}} blive indsat på administratorens brugerdiskussionsside, hvorefter en steward vil blive anmodet om at fratage administratorrettigheden.
Aktivitet på brugersider, brugerdiskussioner og i sandkasser tæller ikke med. Således vil et evt. svar på ovenstående advarsel heller ikke tælle.
Ved dog ikke helt, om advarslen tjener noget formål, hvis svaret på advarslen ikke tæller med. Men folk kan måske i den forbindelse gøre opmærksom på, at de er tilbage om f.eks. to måneder, hvorved fratagelsen sættes i bero? Vi kan måske også udsende en massebesked til alle administratorer, så også de inaktive har en chance for at opdage denne diskussion? - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 15:39 (CEST)
Forslaget virker generelt fint, men jeg vil foreslå nogle ændringer:
Efter at der er sat {{IliveAdm}} på en administrators brugerdiskussionsside, skal brugen inden for 30 dage foretage nok redigeringer eller loghandlinger til de førstnævnte aktivitetskrav bliver opfyldt.
Aktivitet på egen brugerside og brugerdiskussionsside tæller ikke, men aktivitet på andres brugeres sider bør tælle, da det normalt vil regnes blandt en administrators opgaver.
Aktivitet i sandkasser bør også tælles med. Det opfordres normalt til altid at bruge sandkasser når skabeloner og moduler skal ændres, så det ville være mærkeligt hvis det ikke talte når man redigerer som det anbefales.
@Dipsacus fullonum: Der er pt. en administrator, der laver én unødvendig redigering på sin brugerside med måneders mellemrum. Hvordan vil du forhindre det, hvis redigeringer i sandkasser tæller med? Så kan man jo bare flytte sine unødvendige redigeringer til denne. - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 16:02 (CEST)
@Sarrus Det er rigtig fint at få nogle tal på bordet. Jeg er enig i, at vi bør kunne stille rimelige krav til administratorers aktivitet, og at det giver mening at præcisere, hvad der tæller som reel aktivitet. Samtidig synes jeg, vi skal være varsomme med at gøre modellen for rigid og kvantitetsbaseret. Et fast krav som 120 redigeringer/loghandlinger på 24 måneder (ca. 5 pr. måned) kan umiddelbart lyde beskedent, men risikerer alligevel at ramme skævt. Aktivitet som administrator kan være ujævnt fordelt, og nogle bidrager i perioder mere kvalitativt end kvantitativt. Derudover kan det diskuteres, om patruljering helt bør udelukkes, da det trods alt er en central del af administratorarbejdet. Jeg er dog enig i intentionen om at undgå "minimumsaktivitet" alene for at bevare rettigheder, og det giver god mening at præcisere, at aktivitet på egne sider mv. ikke tæller. Måske kunne en løsning være en lidt enklere model med en tidsgrænse (fx 12 eller 24 måneder) kombineret med en mere overordnet vurdering af reel aktivitet, frem for faste minimumstal. Alternativt kunne man indføre et lavere minimumskrav som supplement til en tidsgrænse. Angående advarsler er jeg enig i, at vi bør overveje deres funktion – især hvis et svar eller minimal aktivitet ikke ændrer udfaldet. En tydelig og enkel proces vil nok være at foretrække. Samlet set er jeg for en opstramning, men hælder til en model, der er klar og håndterbar uden at blive unødigt rigid. Vi skal passe på, at vi ikke ender med et system, hvor man 'optjener point' frem for reelt bidrager. Mvh Pelle S.H. 8. jul. 2026, 16:05 (CEST)
@Sarrus: Redigeringer i en sandkasse i ens eget brugerrum vil regnes som en redigering på egen brugerside og derfor ikke tælle. Jeg tvivler på at unødvendige redigeringer i fælles sandkasser vil være et problem. Men man kunne sige at de først tæller når redigeringsprocessen bliver færdiggjort ved at saandkasse-koden flyttes til produktionssiden (dvs. den skabelon eller modul som der redigeres, bliver opdateret fra sandkassen). Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 8. jul. 2026, 16:16 (CEST)
Men tælling af redigeringer kan virke uretfærdig. Nogle brugerne laver mange små redigeringer på samme side, mens andre laver meget store ændringer i en enkelt redigering. De sidstnævnte bør ikke "straffes" for at skrive tingene færdige på en gang og bruge forhåndsvisning. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 8. jul. 2026, 16:20 (CEST)
Det bør i givet fald nok i præciseres, at der ikke kun er tale om "Bruger:Navn", men også alle undersiderne. Har du en idé til, hvordan man kan måle aktivitet, hvis der ikke skal tælles redigeringer og evt. loghandlinger? - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 16:37 (CEST)
Man kunne tælle antal forskellige sider der er redigeret i stedet for antal redigeringer. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 8. jul. 2026, 17:23 (CEST)
Det forekommer mig uadministrerbart at skulle til at tælle antallet af sider, vedkommende har redigeret på, men har inkluderet det i et forslag. - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 18:23 (CEST)
Men du har ret i, at man ikke bør fremelske en adfærd, hvor man unødigt bruger flere redigeringer på samme side. - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 16:39 (CEST)
Kommentar Når man går ud offentligt at omtaler andre brugere som problematiske, så er man godt i gang med at skræmme dem væk. I stedet for at betragte folk som et problem, så var det måske mere nyttigt at forsøge at få dem til at forblive aktive. Så vidt jeg kan se er der en svagt faldende aktivitet på Wikipedia, så jeg synes man bør holde på de brugere, man har.
Jeg har ikke problemer med, at folk har rettighederne selvom de (ligesom mig) kun laver få administrative handlinger. Der er jo ingen sikkerhedsrisiko og lidt hjælp er vel bedre end ingenting?
Jeg har adgang til at tjekke mails og kan derfor nogle gange have nytte af at se slettede bidrag. Mig bekendt er det ikke umiddelbart noget, der tæller med som handlinger. Som jeg husker det, så har man som administrator også automatisk adgang til at konfigurere IA-botten. Det er ikke noget jeg har gjort et stykke tid, men der kunne måske være andre afledte rettigheder rundtomkring. Måske nogen har overblik over det.
Mit forslag er derfor ikke at lave noget om, men hvis man ønsker at ændre, så gør det enkelt at administrere. --MGA73 (diskussion) 8. jul. 2026, 18:07 (CEST)
Jeg har ikke kaldt dem problematiske, og det er ikke for at skræmme dem væk. De er velkomne til at vende tilbage som "almindelige" brugere, men når de ikke er aktive, har de ikke brug for deres værktøjer. Og man er ikke aktiv, fordi man foretager ën redigering for hver 179. dag. - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 18:22 (CEST)
Jamen så vil jeg da gerne bidrage til at rydde lidt op. Du må meget gerne fjerne min administrator-rettighed. --MGA73 (diskussion) 8. jul. 2026, 19:33 (CEST)
Øh, du har da mange nok redigeringer til at forslagene ikke vil berøre dig så vidt jeg kan se. Så det vil ikke bidrage til at "rydde op", hvis du frasiger dig administratorposten. Det er selvfølgelig dit eget valg, men jeg håber at du forbliver administrator. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 8. jul. 2026, 20:10 (CEST)
@MGA73: Det lader til på m:Steward requests/Permissions/2019-01#MGA73, at du er klar over, at det skal klares på meta. Desuden falder du umiddelbart heller ikke for de foreslåede regler. Du bør ej heller føle dig nødsaget frasige dig rettighederne pga. denne diskussion, men det bestemmer du jo selv. - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 21:01 (CEST)
Jeg har oprettet en side med forslag, som andre gerne må redigere i. Forslag 2 retter til, at det kun er egne sider, der ikke tæller med, mens forslag 3 forsøger at indkorporere forslaget fra Bruger:Dipsacus fullonum. Bruger:Pelle S.H. kan nederst komme med et forslag til en formulering, der lever op til dennes forslag om noget "der er klar og håndterbar uden at blive unødigt rigid". Hvis dette ikke ønskes, kan denne fjerne sektionen. - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 17:50 (CEST)
Syntes grundlæggende godt om “Ikke har foretaget mindst 120 redigeringer eller loghandlinger pr. løbende 24 måneder”, og at diskussionssider ikke tælles med m.m.. Støtter forslaget. —SimmeD(diskussion, bidrag) 8. jul. 2026, 19:08 (CEST)
@SimmeD: Forslag to eller tre? - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 19:22 (CEST)
@Sarrus Jeg synes fortsat, at det vigtigste er, at vi sikrer, at administratorrettigheder ligger hos brugere, der faktisk følger med i projektet og kan varetage rollen, men uden at vi nødvendigvis indfører et system, hvor administratorer alene måles på et bestemt antal redigeringer. Som udgangspunkt mener jeg, at en administrator betragtes som inaktiv, hvis vedkommende ikke har foretaget redigeringer eller loghandlinger i løbet af de seneste 12 måneder. Aktivitet på egen brugerside, brugerdiskussionsside eller personlige sandkasser medregnes ikke. Hvis en administrator vurderes at være inaktiv, kan man indsætte en meddelelse på vedkommendes brugerdiskussionsside med opfordring til at genoptage aktiviteten eller tilkendegive, om der fortsat er ønske om at beholde administratorrettighederne. Hvis der ikke kommer en relevant tilbagemelding eller aktivitet inden for en rimelig frist, kan man anmode om at fratage administratorrettighederne. I vurderingen skal der tages hensyn til særlige forhold, herunder længerevarende pauser, hvor administratoren fortsat har til hensigt at vende tilbage. Mvh Pelle S.H. 8. jul. 2026, 19:46 (CEST)
Jeg er ikke enig i, at en person skal beholde sine rettigheder uendeligt, fordi vedkommende har en plan om at vende tilbage på et ukendt tidspunkt i fremtiden. Bliver vedkommende tilpas aktiv igen, er vedkommende velkommen til at genansøge. Der er ikke tale om en straffeaktion eller lign. Det er helt frivilligt, om man har lyst til at bidrage på Wikipedia, ligesom offline-livet i sagens natur har førsteprioritet, men det er ikke en menneskerettighed at være administrator på Wikipedia. Der bør man have en vis aktivitet. Både fordi man: 1) ikke har noget at bruge rettighederne til, hvis man ikke er aktiv 2) fordi man ikke kan følge med i udviklingen og derfor kan komme til at følge forældede normer og politiker, når man engang imellem har tid eller lyst til Wikipedia. Men også 3) fordi der er et sikkerhedsproblem ved inaktive konti med udvidede rettigheder. - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 21:08 (CEST)
Lidt uklarhed ønskes afklaret - er der også fraregnet patruljeringer i linje to (alle tre forslag)?:
Ikke har foretaget redigeringer eller loghandlinger (fraregnet patruljeringer) pr. løbende 12 måneder, eller
Ikke har foretaget mindst 120 redigeringer eller loghandlinger pr. løbende 24 måneder
Det var tanken. Jeg har skrevet begrundelsen længere oppe. Men i sidste ende er det jo konsensus, der bestemmer. - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 21:10 (CEST)
Udmærket diskussion, som jeg ser frem til at fundere lidt nærmere over. Jeg er imidlertid personligt ramt af det samme som jeg antager mange andre kan være, i og med at jeg forlader mit hjem til fordel for sommerferie i morgen. Jeg har ikke tænkt mig at begå kardinalsynden (at ignorere WP fuldstændigt i hele perioden), men aktiviteten vil nok blive begrænset mere end vanligt af familiehensyn og internetadgange. Derfor blot en henstilling til, at der her hen over sommeren gives lidt mere snor til debatten end vanligt, således at alle får mulighed for at give deres besyv med inden der konkluderes; personligt ville jeg blive mellemfornøjet over enten at misse diskussionen helt eller at føle mig tvunget til et svar fra hoften, blot fordi jeg følger den nationale uskik det er, delvist at lukke landet ned i nogle uger. --Medic (diskussion) 8. jul. 2026, 21:15 (CEST)
Det kan der være noget om. Måske bør vi aftale tidligst at konkludere 1. september. - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 21:19 (CEST)
Er det let at lave politikken "mindst 120 redigeringer i mindst 60 sider" eller ville det være bedre med blot 60 sider (resulterer i mindst 60 redigeringer)? Måske er det lettest at lave politikken mindst 120 redigeringer over 24 måneder? Kan nogen vurdere hvad der kan lade sig gøre? Engelsk Wikipedia har blot 100 redigeringer over en periode. --Glenn (diskussion) 8. jul. 2026, 21:33 (CEST)
Det med siderne skyldes Kartebolles kommentar om, at der er forskel på, om folk bruger færre eller flere redigeringer end andre. Men jeg er helst fri for en sideantalsregel, da det bliver helt uoverskueligt at regne ud. - Sarrus (d•b), 8. jul. 2026, 21:37 (CEST)
Jeg er ikke blevet klogere på antallet af administratorer, der vil blive berørt af de forskellige forslag. Jeg forstår heller ikke helt, hvorfor patruljeringer skal fraregnes. Nogle administrator bruger en del energi på forskellige oprydningsprojekter, herunder gennem patruljeringer.
Hvis de "inaktive" administratorer blokerede for nye ansøgninger, kunne jeg forstå nødvendigheden af indgreb. Men jeg er ikke blevet overbevist om, at målgruppen er til skade for projektet.
Ikke at det direkte har noget med ovenstående at gøre. Men jeg stoppede også som patruljant for nogle måneder siden da jeg er enig i at det er en uskik at have forhøjede rettigheder, som man (stort set) ikke bruger. Man kan jo sagtens bidrage til alle de artikler man vil uden forhøjede rettigheder. Christian Giersing[ disk // bidrag // e-mail ] 8. jul. 2026, 22:09 (CEST)
Pelle S.H.: Vurderinger ender nemt med at blive opfattet som uretfærdige, hvis de fører til, at en får frataget rettigheder, og en anden ikke gør. Håb og forventninger om øget aktivitet kan heller ikke bruges til noget. Der er simpelthen al for stor risiko for, at der ikke sker noget alligevel, eller at det kun holder i kort tid. Så nej, selvom reglerne bør være simple, så bør de også være ens for alle.
Christian Giersing: Lige præcis. Man kan redigere næsten alt uden at have særlige rettigheder. --Dannebrog Spy (diskussion) 8. jul. 2026, 22:18 (CEST)
Som en af de minimalt aktive administratorer har jeg da også flere gange tænkt over reglerne. Det har jo indtil nu været en (tror jeg) gængs opfattelse, at ubrugte (og ej misbrugte) ekstra rettigheder ikke er en større ulempe for projektet, men en fordel, hvis man nu fra tid til anden har mere overskud i sin hverdag til at sætte sig ned og klikke rundt og jage hærværksmagere. Det er ganske rigtigt, at normerne ændrer sig løbende, og det en tillidssag, om man stoler nok på, at de sjældent aktive administratorer kender egne begrænsninger ift. nye regler efter længere tids fravær. Siden jeg selv blev administrator har der nu været flere sager, der har vist, at sund kritisk sans for, hvem der er administrator, er fornuftig. I bund og grund vil jeg jo selv holde mig lidt uden for at diskutere for om man skal ændre reglerne eller ej, men spørgsmålet er, om man løser et reelt problem, eller om det er en præventiv diskussion. Det virker for mig mere til at være det sidste, så jeg vil nok tilskynde til en lempelig stramning - i den henseende synes jeg nu dog alle fremlagte forslag til antal redigeringer/loghandlinger virker ret lempelige. Hvis min egen status falder for stramningen er der bestemt ingen sure miner herfra, men jeg vil så også anbefale at overveje, om administratorer, der mister rettigheder pga. inaktivitet, automatisk skal få patruljant-status, så man om ikke andet lige kan bidrage lidt til det simple administrative fra tid til anden. —Masz (diskussion) 9. jul. 2026, 17:08 (CEST)
Jeg støtter ikke, at inaktive brugere får nogen form for rettigheder. Det kan de ansøge om, hvis de bliver aktive igen. Der er også kommet en inaktivitetsregel for patruljanter. - Sarrus (d•b), 9. jul. 2026, 17:18 (CEST)
Jeg er enig i argumentationen for at skærpe aktivitetskravet. Jeg har dog ikke de store følelser for lige hvor skæringspunktet skal ligge, men for mig er det vigtigt, at det er nemt at administrere, og det også i en vis grad kan tage højde for, at man kan have en periode, hvor man er fraværende pga. længerevarende ferie eller arbejde. Et sted omkring 50 redigeringer/6 måneder eller 100 redigeringer/12 måneder forekommer passende. Mvh. Asger Nørgaard (diskussion•bidrag•e-mail) 9. jul. 2026, 18:11 (CEST)
Jeg vil gerne holde fast på en lav grænse på 50 redigeringer og med en simpel regel for hvad der tæller. Hvis det er en administrator, som vil beholde sine rettigheder, skal have en chance for at komme igen efter en pause. De engelske regler er en advarsel på 3 og 1 måneder før 24 månedsgrænsen. Her er toppen listen af brugere m.h.t. antal redigeringer. Selv aktive brugere ligger under 100 redigeringer om måneden.
Brugerredigeringer, hvor man er i dialog med en anden bruger, bør tælle med. Det er en væsentlig del af opgaven for administrator, at have dialog med andre brugere. Det vil ikke være en ide at udelukke dens slags redigeringer. Derudover er grænser på 50 og 100, at man kan bruge det til at se på brugerredigeringer, som netop har de trin. Hvis skal have en regel, kunne det være en bred formulering om at redigeringer bør være fordelt på flere sider og gerne i flere navnerum. Hvis man er ved at opbygge en artikel eller anden side, så skal der en del redigeringer på samme side.
Jeg har også snart fokus på andre aktiviteter i denne måned og andre er også ramt af sommeraktiviteter. Så evt afstemning må starte en gang inde i august måned, hvor der er færre, som holder ferie. Steen Th (diskussion) 9. jul. 2026, 18:22 (CEST)
Jeg har længere oppe foreslået, at vi tidligst konkluderer 1. september. - Sarrus (d•b), 9. jul. 2026, 18:46 (CEST)
Jeg er ikke sikker på, at jeg placerer min kommentar det korrekte sted grundet de forskellige underinddelinger, så jeg beder om tilgivelse, hvis det bør stå et andet sted.
Grundlæggende vil enhver form for kvantitativt aktivitetskrav medføre, at nogen føler, at kravet bliver "gamet" ved, at nogen lige akkurat lever op til minimumskravene, hver gang det bliver aktuelt. Selvfølgelig kan man så sætte kravet meget højt, f.eks. redigeringer over en given periode. Men jeg tror i mange tilfælde stadigvæk der vil være personer, der så har standpunktet "jamen, pågældende lavede kun lige akkurat redigeringer!" Det er ikke i sig selv et argument mod at lave proceduren om, men man bør være forberedt på, at man aldrig helt kan undgå at nogen føler, at reglerne bliver "gamet".
En eventuel ændring bør også tage højde for de forskellige paradigmer af bidragsydere. Nogen er mest aktive i artikelnavnerummet, f.eks. som skribenter eller som hærværksbekæmpere, og andre vil være mere aktive på tekniske områder. Men det er jeg sikker på, at de gode folk nedenfor tager højde for. – InsaneHacker [💬·💾] 24. okt. 2026, 22:25 (CEST)
Det er underordnet, om aktiviteten er hærværksbekæmpelsesorienteret, artikelskrivningsorienteret eller teknisk orienteret. - Sarrus (d•b), 24. okt. 2026, 22:42 (CEST)
Administrator (og andre med ekstra rettigheder) aktivitet brainstorm
Vi taler udelukkende om "stok" metoder i denne diskussion, der er på en måde ikke konstruktivt.
"Gulerod" metoder
Rigtig mange folk har i en længere periode brændt og brænder måske stadig for (dansk) wikipedia-projektet.
På en måde burde al aktivitet på alle projekter (incl. historisk?) betyde noget for vores evaluering af brugere (med ekstra rettigheder).
Bundlinjen er at man burde have en lang "snor" til brugere med ekstra rettigheder. Disse (og mange andre) husker mange af politikkerne godt - og langt de fleste opfører sig godt eller gør det det meste af tiden.
Vi burde måske i stedet for "stok" benytte "gulerod" fx ved skrive beskeder til brugernes diskussionssider og/eller sender dem mails, når de en længere periode har brændt og måske stadig brænder for projektet på tværs af alle wikier.
Husk på at folk der har brændt eller stadig brænder for projektet har investeret rigtig meget tid i det. Det er frivilligt arbejde. Wikipedia er internaliseret i dem.
Derfor er jeg faktisk mest for den engelske procedure, der evaluerer over 5 år, men suppleret med flere "gulerødder". Andre argumenter: Man kan have en større omvæltning i ens liv fx fået børn, ændret civilstatus og dødsfald i familien.
Brugere (med ekstra rettigheder) husker mange af politikkerne godt og langt de fleste opfører eller har opført sig godt på Wikipedia. Nogle har haft negative oplevelser på Wikipedia (det skrammer den indre motivation hvis man ikke holder fokus på det positive) - nogle bliver, andre resignerer osv.
Bredere vedvarende motivering
Det viser sig at stok og gulerod er en for snæver motiveringsevaluering ifølge behaviorisme (spurgte Google AI - det gjorde jeg da jeg ikke er trænet i fx behaviorisme - ville have mere input uden for "boksen") - fandt frasen intrinsisk motivation - og brugte det til at finde flere søgefraser og synonymer.
Hvis argumentationen falder i god jord burde det (også?) stå på siden hvor inaktive (men potentielt værdifulde) brugere med ekstra rettigheder står.
AI (AIs svar kommer fra andre menneskers blandede input og er nogle gange forkert og har bias, da AI ingen indsigt har. Bruger AI til inspiration) skrev om intrinsisk motivation som også kaldes indre motivation. Herefter søgtes efter "intrinsisk motivation" og herefter ("intrinsisk motivation" OR "indre motivation") "frivilligt arbejde". Skim fx siderne og citaterne:
frivillighed.dk: Motivation skal komme inde fra, backup Citat: "...Særligt den indre motivation er vigtig i samarbejdet med frivillige, og hvis man vil have den til at blomstre, er der særligt tre forhold, som er vigtige at tilgodese: (*) Selvbestemmelse: At vi føler, vi har et råderum for at løse opgaven på forskellige måder (*) Kompetence: At vi føler os gode til det, vi gør (*) Socialt tilhørsforhold: At vi er forbundet med andre mennesker..."
goteam.dk: Motivation på arbejdspladsen, backup Citat: "...Der findes mange forskellige teorier om motivation – men de fleste er enige om, at der er to hovedtyper af motivation hos alle mennesker: indre og ydre motivation...Den indre motivation – også kaldet intrinsisk motivation – kommer indefra os selv – og opstår som et indre ønske om at gøre noget, fordi vi nyder det og finder det tilfredsstillende...Sådan motiverer I jeres frivillige..."
lex.dk: Motivation Citat: "...Teorier om motivation forsøger derigennem at besvare det måske mest grundlæggende spørgsmål af alle, nemlig hvorfor mennesker gør noget snarere end intet..."
lederweb.dk: Forskning: Hvad er god ledelse? Citat: "...Medarbejdermotivation: Hvilken type? Især tre typer motivation er vigtige. (1) Motiverede af opgaven: For det første er medarbejderne i både offentlige og private organisationer meget motiverede af selve arbejdsopgaverne...fordi de glæder sig til at udføre deres opgaver...hvis det skal være lidt fint – intrinsisk motivation. (2) Motiverede af at gøre en forskel: For det andet kan det også – populært sagt – være motiverende at gøre en forskel. (3) Motiverede af gulerod eller pisk..."
lederweb.dk: Hold fokus på hovedopgaven, backup Citat: "...En ekstrinsisk motivationsstruktur vil i mange tilfælde udgrænse den intrinsiske motivation. Hvis folk oprindelig har taget arbejde på et plejehjem for at gøre noget for de gamle og måske synes, de har noget kærlighed i overskud, og så efterhånden oplever, at den menneskelige del af arbejdet opløses i kontrolprocedurer og skemaer, så er disse mennesker tilbøjelige til at resignere og indtage en distanceret lønarbejderbevidsthed; det kan minde om symptomerne på udbrændthed...Nogle organisationer er så tiltrækkende, at mange er parate til at arbejde (næsten) gratis for dem. Tiltrækningen kan skyldes en politisk/moralsk meningsfuld hovedopgave som fx hos Læger uden Grænser, Dansk Flygtningehjælp eller for den sags skyld sygehusvæsenet, skolesystemet, socialforvaltningen etc..."
Ja, man kan godt have perioder med nedsat aktivitet eller fravær, hvad enten det skyldes ting på eller udenfor Wikipedia. Men administratorerne har nu engang fået deres rettigheder, fordi de forventes at gøre en indsats for projektet. Titlen er ikke til pynt. Og man kan ikke blive ved med at leve højt på noget, der skete for flere år siden. Det er nutidens forhold, problemer og behov, der tæller.
Og så vil jeg i øvrigt gerne bede folk om at lade være med at bruge kunstig intelligens til indlæg. Brug dine egne ord og argumenter. --Dannebrog Spy (diskussion) 9. jul. 2026, 20:56 (CEST)
@Glenn, det er vel intet der forhindre at brugerne kan genansøge om administratorstatus i tilfælde af de engang skulle blive aktiv igen og mere involveret? - Lige nu føles det mere som om man hænger fast i værktøjerne fordi man er bange for ikke at få dem igen. -- ~2026-39020-20 (diskussion) 10. jul. 2026, 10:31 (CEST)
Hvis en administrator som har fået frataget flaget på grund af inaktivitet engang skulle vende tilbage og gerne vil være administrator igen, er det da ikke spor forbudt at lave en ny ansøgning. Spørgsmålet er bare om det skal være nemmere at få flaget tilbage end nu, hvor man må hele møllen igennem en gang til. Christian Giersing[ disk // bidrag // e-mail ] 10. jul. 2026, 12:45 (CEST)
Jeg er lidt ærgerlig over denne diskussion, der for mig illustrerer, at dawp til tider synes mere interesseret i at opbygge detaljerede regler end i at styrke antallet af bidragsydere og kvaliteten af disses bidrag. dawp synes i stigende grad at lukke sig om sig selv og om sine ganske få faste bidragsydere, hvilket jeg anser som problematisk for projektet. Jeg har ikke den store holdning til hvilken konklusion, der drages på diskussionen. Er der ønske om at fjerne administratorrettigheder for mindre aktive administratorer, så er det, som det er. Men det er for mig ikke synderligt væsentligt, så længe det ikke har været et praktisk problem. --Pugilist (diskussion) 15. jul. 2026, 11:30 (CEST)
Meget enig med Pugilist, - som jeg skrev da Pelle gjorde mig opmærksom på diskussionen: ...Jeg har har set diskussionen, men tak for at gøre opmærksom på det. Jeg anser det ikke for et stort problem, - mig bekendt har vi ikke haft noglen tilfælde af misbug af redskaberne, fra inaktive administratorer. - Nico (diskussion) 15. jul. 2026, 15:24 (CEST)
Det her handler overhoved ikke om misbrug. Men der er nogle administratorer, der bliver ved med at holde fast i rettigheder, de reelt ikke har haft brug for i flere år. Og som det er nu, er en ligegyldig redigering på brugersiden eller et simpelt svar på en advarsel om inaktivitet nok til at give 180 dage mere med rettigheder. Vel at mærke uden at der følger nogen aktivitet med, der kunne aflaste de administratorer, der faktisk gør en indsats. Og samtidig med at fraværet gør, at de meget nemt mister følingen med både udviklingen på Wikipedia og det daglige arbejde med den.
Og ja, det kan føles demotiverende, når man bliver stillet over for krav og risiko for at miste de rettigheder, man har haft længe. Men det motiverer altså heller ikke at se endnu en diskussion om oprydning strande på modstand. --Dannebrog Spy (diskussion) 15. jul. 2026, 15:45 (CEST)
Jeg synes forslagene 2 og 3 er ok. Jeg har ikke nogen specielle argumenter for 5 år bortset fra at en-wiki anvender den.
Men formuleringen og vores måde at skrive om fjernelse/slukke(findes der et mere neutralt ord?) af et ekstra-rettighed-flag betyder meget. Man bør skrive, at vi har været meget taknemmelige for alle de år, du har arbejdet frivilligt på da-wiki. Du har været med til bidrage til fremdriften af da-wiki. Man bør herefter skrive på en venlig måde at vi/da-wiki ser positivt på en ansøgning om ekstra rettigheder på en senere tidspunkt hvis du får tid igen til da-wiki, da vi kan bruge flere erfarne ekstra-rettighed-bidragydere.
For at imødegå evt negative formuleringer, formidlede jeg links/citater om indre motivation. Tænk på hvordan andre læsere opfatter formuleringen i linje med ("du laver ikke noget - vi fratager dig dine rettigheder").
Der er en grund til at det i dag hedder arbejdsledig og ikke arbejdsløs. Ja det er en eufemisme, men jeg synes vores måde at skrive det på betyder noget for folk, da de vitterlig har bidraget på da-wiki - og typisk meget. Husk at (alle) folk arbejder her frivilligt og har brugt tid på at sætte sig ind i reglerne. --Glenn (diskussion) 15. jul. 2026, 17:50 (CEST)
Som DS skriver længere oppe har det ikke noget at gøre med misbrug. Der har vi helt andre regler for, hvordan man håndtere dette. Jeg er helt med på, at folk kan få negative følelser i forbindelse med en konflikt, hvor fællesskabet beslutter at fjerne ens rettigheder. Men her taler vi om personer, der ikke er aktive på Wikipedia. Da bør folk selv indse, at det er ok at få fjernet sine rettigheder. Til orientering har jeg selv fået fjernet tilbagerullerflaget på svwiki - endda helt uden advarsel - pga. inaktivitet (sv:Special:Rättigheter/Sarrus). Hvis/når man engang vender tilbage - og har været aktiv et stykke tid - og vist ved sine handlinger, at man stadig har styr på, hvordan Wikipedia fungerer og at man (stadig) har styr på reglerne, burde det ikke være noget problem at få sine rettigheder tilbage. Det er ikke en straf at få fjernet sine rettigheder pga. inaktivitet, men en tilpasning til realiteterne. Det virker helt forkert, at man kan beholde sine rettigheder i al evighed ved at rette et komma på sin brugerside hver 179. dag. - Sarrus (d•b), 16. jul. 2026, 15:41 (CEST)
I det tilfælde hvor man kun ændrer et komma på sin brugerside hver 179. dag, har man reelt ikke brug for administratorrettighederne. De er der, for at brugere kan hjælpe med vedligeholdelsen, ikke som en status eller en "gave" man har fået. Det relevante er, at man har rettighederne, så længe de bliver brugt, ligesom alle andre rettigheder. At have en inaktiv administrator, som bare besidder rettighederne uden at bruge dem, udgør også en sikkerhedsrisiko. Ikke en stor risiko, selvfølgelig, da alt kan omgøres igen, men en risiko ikke desto mindre. -- ~2026-39020-20 (diskussion) 10. aug. 2026, 09:28 (CEST)
Jeg husker for lang tid siden at der var en diskussion om antallet af administratorer kunne have betydning for hvilke rettigheder for eksempel bureaukrater eller tjekbruger kan tildeles. Da antallet af administrator på da-wiki ikke er særlig stort, vurderede jeg at det kunne være en fordel for da-wiki at jeg beholdt min administratorstatus selv om jeg af mange årsager ikke længere har mulighed for at redigere på da-wiki. Men jeg har jo været med i mange år og mange af de "gamle" brugere kender mig og ved hvad jeg står for. Derfor er det udelukkende for da-wiki´s skyld at jeg har "vedligeholdt" mine rettigheder. Hvis man tror at folk går rundt føler sig som noget særligt bare fordi man har administratorstatus, så tror jeg man tager gruelig fejl. Så undrer jeg mig også over angsten for at nævne navne. Jamen altså - hvad regner man administratorer for. For mit tilfælde har jeg lagt ryg til en del, så hvordan skulle en diskussion om min aktivitet dog gøre noget ved mig? Jeg har skrevet på min brugerside at hvis det er et problem at jeg er administrator, så trækker jeg mig frivilligt. Det står stadig ved magt (der skal være mere en én som henvender sig, og det er der jo i princippet nu), men jeg afventer lige udfaldet at nærværende diskussion inden jeg trækker mig. Savfisk (diskussion) 1. sep. 2026, 21:24 (CEST)
Eftersom vi har lokale bureaukrater, bestemmer vi selv antallet af bureaukrater, da det er dem, der kan tildele bureaukratrettigheder. På inaktive projekter uden bureaukrater er det noget andet. Der vil de knap nok tildele permanente adminstratorrettigheder. Er ikke bekendt med, at antallet af admimistratorer skulle have indflydelse på antallet af tjekbrugere. - Sarrus (d•b), 6. sep. 2026, 18:59 (CEST)
@Savfisk Det eneste krav til antal en bestemt antal brugere i en brugergruppe er tjekbrugere. Det skal være 2 på en lokal wiki som vores. Bureaukrater er ikke noget krav globalt, men det er rart at vi selv kan håndtere tildeling af rettigheder. Vi kan ikke fratage administrator og bureaukrat-flag selv og det skal via en forvalter. Men hvis vi har ønske om, at vi har de muligheder selv. så er det muligt. Men den opgave ikke specielt stor hos os. For rollen administrator - der skal være nok til håndtere opgaverne, som er aktive. Steen Th (diskussion) 7. sep. 2026, 10:39 (CEST)
Som jeg læser diskussionen, er der bred enighed om, at reglerne bør strammes, så administratorrettigheder kræver en vis reel og løbende aktivitet. Der er derimod ikke enighed om den konkrete grænse eller præcis hvilke handlinger, der skal tælle.
Det mest oplagte næste skridt vil derfor være at samle diskussionen i nogle få konkrete modeller, som der kan tages stilling til. Fællesnævneren synes at være et objektivt aktivitetskrav over en længere periode og at rene patruljeringer ikke bør være tilstrækkelig. Mvh. Asger Nørgaard (diskussion•bidrag•e-mail) 12. sep. 2026, 19:22 (CEST)
Jeg synes det lyder som en fornuftig idé at få nogle konkrete forslag på banen, så kan man altid justere undervejs. Vil også lige nævne, at det var mig der skrev fra ~2026-39020-20, jeg kunne se jeg ikke var logget ind:-) --SimmeD(diskussion, bidrag) 21. sep. 2026, 11:11 (CEST)
Jeg har som tidligere nævnt lavet nogle forslag på /forslag. - Sarrus (d•b), 21. sep. 2026, 15:52 (CEST)
Ang. forslaget med teksten: "Hvis ikke ovenstående opfyldes, kan der blive sat {{IliveAdm}} på vedkommendes brugerdiskussion. Hvis de inden for 30 dage efter dens indsættelse ikke foretager nogen redigeringer, vil {{FratagAdm}} blive indsat på administratorens brugerdiskussionsside, hvorefter en steward vil blive anmodet om at fratage administratorrettigheden."
Hvordan skal det forstås i praksis? Som jeg læser det, får man {{IliveAdm}}, hvis man ikke opfylder kravene, og har derefter 30 dage, før {{FratagAdm}} sættes på og fratagelsen sættes i gang. Men skal man inden for de 30 dage opfylde de fulde krav ovenfor, eller er det nok at foretage en enkelt redigering? Teksten siger "ikke foretager nogen redigeringer", hvilket kunne tolkes sådan, at én redigering stopper processen. Det bør nok præciseres. -- SimmeD(diskussion, bidrag) 23. sep. 2026, 10:41 (CEST)
Der er jo fordi de nuværende regler er sådan. Den bør omformuleres, hvis vi laver reglerne om. Vedkommende bør vel opfylde de nye regler, hvis rettighederne skal beholdes. - Sarrus (d•b), 23. sep. 2026, 10:48 (CEST)
Nu hvor vi alligevel diskuterer de nye regler, bør den helt klart omskrives i forslagene, så vi har noget konkret at kigge på. Hvis nogen har forslag til en omformulering, er de meget velkomne. Ellers prøver jeg selv at komme med et bud i løbet af ugen. -- SimmeD(diskussion, bidrag) 28. sep. 2026, 11:19 (CEST)
Hvad der helt konkret skal stå, må vel afhænge af, hvordan reglerne formuleres. - Sarrus (d•b), 28. sep. 2026, 15:44 (CEST)
Vi kan starte med at diskutere, hvordan det nye ILive skal fungere i det nye setup. Mit forslag er, at man får 30 dage til at opfylde kravene. Hvis man efter de 30 dage stadig ikke opfylder dem, påsættes FratagAdm med en begrundelse om, at kravene for at beholde administratorrettighederne ikke er opfyldt, og at der derfor er indledt en fratagelse. I nuværende forslag er det ikke X redigeringer, men en hvis aktivitet. Der vil sige at én redigering ikke forhindre en fratagelse, men at man derimod har 30 dage til at opfylde de ovenstående krav? -- SimmeD(diskussion, bidrag) 28. sep. 2026, 17:50 (CEST)
Jeg vil gerne lige fremlægge et punkt, som vist mangler: skal der være nogen begrænsninger på hvem der kan iværksætte en fratagelsesprocedure. Skal det være som nu at det er alle undtagen midlertidige brugere og nyligt registrerede, eller skal det begrænses til bestemte brugergrupper såsom administratorer eller bureaukrater? Christian Giersing[ disk // bidrag // e-mail ] 20. okt. 2026, 20:53 (CEST)
Kan ikke se nogen grund til, at det skal være anderledes end nu. - Sarrus (d•b), 20. okt. 2026, 21:31 (CEST)
Konkret forslag til aktivitetskrav for administratorer
For at bringe diskussionen videre har jeg forsøgt at udarbejde følgende konkrete forslag: Wikipedia:Landsbybrønden/Genvurdering af reglerne for inaktive administratorer/forslag#Asgers forslag. Der er ikke noget, der absolut er skåret i granit, så alt kan rettes til. Noget af et springende punkt, som jeg kan forestille mig, er om redigeringer på egen brugerside og -diskussionsside skal tælle med eller ikke.
Jeg kan ikke støtte et krav om 50 redigeringer inden for 6 måneder. Formålet skal ikke være at fjerne administratorer, som bidrager noget eller har en stille periode. Formålet med denne diskussion, er at fange de mindst aktive administratorer og ikke at rydde voldsom op i gruppen af administratorer.
Jeg har tidligere forslået 50 redigeringer inden for 24 måneder, samt et kort 6 måneders periode med, hvor der skal være redigeringer eller logbart aktivitet. Det vil netop fange de administratorer, som ikke har været aktiv et par år. Og hvis der 50 redigeringer inden for et periode, samt nogle loghandlinger, som kræver administratorrettigheder. Og jeg synes det er en dårlig ide kigge navnerum på redigeringer. Hvis bruger Speciel:Bidrag og kigger på de sidste 50 redigeringer (alternativ 100 redigeringer), så har man et billede af, om der er nok aktivitet. Når der er mange redigeringer, så det være meget usandsynlig, det kun sker på egne sider. Og en administrator bør ikke straffes for at bruge en brugersandkasse til at opbygge en artikel eller svare på henvendelser fra andre brugere. Det er mere relevant at kigge 180 dages reglen, at det skal være redigeringer, som viser aktivitet. Fx redigeringer af artikler eller deltagelse i diskussioner - også på egen brugerdiskussionsside, som er ud over påmindelsen.
Og mit budskab er også gøre det så simpel som mulig, som ikke kræver udvikling af specialrapporter til at håndtere det. Brug de værktøjer, som er i forvejen. Det er desværre data, som ikke er database-dump. Så det kræver nogle manuelle rutiner nogen skal lave. Steen Th (diskussion) 13. okt. 2026, 01:36 (CEST)
Jeg har forsøgt at nedfælde noget konkret, som der kan tages udgangspunkt i for den videre diskussion. Når man ser på 50 redigeringer og loghandlinger fraset markeringer som patruljeret, så svarer det til én redigering eller loghandling (sletning, flytning, blokering, skjulning mv.) hver tredje dag, så synes jeg personligt ikke, det er voldsomt meget. Det giver en balance mellem, at man sagtens kan have fravær pga. ferie, arbejde eller studier et par måneder, og man samtidig skal have en ikke-ubetydelig aktivitet fr at beholde sin rettighed. Alt tæller jo med i de 50, så fjerner man en artikel pga. hærværk, blokerer hærværksudøveren og indsætter {{blokeret}} på brugerdiskussionssiden, så har man allerede der foretaget 3. Derudover kommer artikelskrivning, kategorisering, opdatering af indhold i infobokse, indsættelse af kilder, rettelse af tætpå-artikler, deltagelse i diskussioner og slette- og flytteforslag, opdateringer af skabeloner osv. Der skal ikke meget til for hurtigt at komme udover én redigering eller loghandling hver tredje dag, og retter man aktiviteten til også at omfatte egne brugersider, så skal der endnu mindre til og mindsker kompleksiteten af opgørelsen, da man så helt undgår at skulle forholde sig til navnerum. Men som skrevet er intet skåret i granit, så jeg er meget åben for andre tilgange også. Det er blot mit første take på konkrete, nedfældede retningslinjer ud fra nogle af de synspunkter, der er fremført. Alt kan rettes til. Mvh. Asger Nørgaard (diskussion•bidrag•e-mail) 13. okt. 2026, 02:36 (CEST)
Jeg har kigget redigeringer på alle administratorer. Det bør andre også gøre for, at få en ide om, hvordan mønsteret er og brug listen på Wikipedia:Administratorer#Administratorer - der er henvisninger at kigge på bidrag på alle administratorer. Min tjek har givet:
4 administratorer har under 50 redigeringer i de sidste 2 år. I den gruppe er netop dem, som har få redigeringer for at beholde rettigheden. Det er den gruppe som jeg fokus på.
I den næste gruppe er der også 4 administratorer, som under 50 redigeringer i sidste 6 måneder, men flere over 2 år. Men de har haft en del redigeringer det sidste halve år. Min vurdering at det er ikke en gruppe af administratorer, som er et problem. Der kan være gode grunde til, at de nu og her har en periode med lav aktivitet. Men de er ikke helt fraværende og der er en en chance for de kan komme igen, som meget aktive brugere.
De øvrige 15 administratorer har så høj aktivitetsniveau, at de er langt fra komme i de forrige gruppe.
Jeg synes ikke, at vi skal ramme 4 administratorer, som er aktive på lavt niveau ved at have en krav på 50 redigeringer på 6 måneder. Vi rammer de forkerte. Det er nogle af dem, som jeg håber på, at de kommer igen, som aktiv bruger.
Og at kigge på redigeringstyper er ikke nødvendig. Det er ekstra arbejde, som ikke giver en afgørende forskel, når man kigger på de udførte redigeringer.
Derudover. Jeg vil gerne have forslag på denne side og ikke i undersider. Jeg kan se du har flyttet dit forslag ud til den selvstædig forslagsside efter mit forrige indlæg. Men jeg vil helst diskutere, hvor forslag og kommentarer er samme sted, så det let at se sammenhængen. Steen Th (diskussion) 13. okt. 2026, 08:53 (CEST)
Hmm, logikken i, at redigeringer på sider i egne brugersider ikke skulle tælle med, var, at man ikke bare skulle kunne rette et komma på sin brugerside hver 179. dag og så kunne få et halvt år mere med administratorrettigheder, men omvendt bør encyklopædisk relevante redigeringer i ens personlige sandkasse tælle med, men det dur jo nok ikke, hvis man skal til at vurdere redigeringernes encyklopædiske relevans. Steenth har nok ret i, at det er usandsynligt, at 50 redigeringer på 6 eller 24 måneder kun er kommarettelser på ens brugerside. Måske skulle vi til at lave en "ikke-afstemning" med nogle forslag hvor folk kunne vise, hvilke(t) forslag de foretrækker? 8 redigeringer pr. måned er nok i overkanten, hvis det blot handler om at sortere de alt for inaktive fra, for man må gerne holde et par måneders pause. Formålet er at sortere dem fra, der kun foretager enkelte redigeringer pr. 180 dage med det ene formål at beholde sine rettigheder.
Jeg kunne nok overtales til 50 redigeringer/24 måneder og/eller 6 måneder uden redigeringer eller loghandlinger overhovedet. - Sarrus (d•b), 13. okt. 2026, 09:00 (CEST)
Varsling
Hvordan forholder vi os til en varslingsperiode? Lige nu er den på en måned, hvor én redigering afslutter fratagelsesproceduren. Med de regler, der i skrivende stund er flertal for nedenfor, vil reglen være 50 redigeringer pr. løbende 24 måneder eller seks måneder uden aktivitet overhovedet. Men hvad nu, hvis en administrator mangler 24 handlinger i at opfylde kravet, når advarslen falder? Så foretager de måske lige 24 handlinger for derefter at "gå i dvale" igen, men så er man jo lige vidt i forhold til at ændre reglerne. Men vi kan vel ikke tilllade os at fjerne rettighederne fra en delvist aktiv bruger uden varsel? - Sarrus (d•b), 27. okt. 2026, 07:56 (CET)
Det er derfor jeg hellere ser 150 redigeringer om året. Det bør ikke være noget problem for en aktiv administrator. --SimmeD(diskussion, bidrag) 27. okt. 2026, 12:36 (CET)
Det ændrer da ikke på, at man lige kan mangle 24 redigeringer for at beholde sine rettigheder. - Sarrus (d•b), 27. okt. 2026, 15:23 (CET)
Ikke-afstemning
Følgende skal ikke forstås som en afsteming, men som en opsummering, hvor man kan tilkendegive, hvad man foretrækker. Man er velkommen til at tilføje flere punkter. Man kan sætte sin signatur under de forslag, man foretrækker.
Vi skal beholde de nuværende regler
Med denne mulighed laves der ingen ændringer i reglerne.
Forslag 1
Ikke har foretaget redigeringer eller loghandlinger pr. løbende 12 måneder, eller
Ikke har foretaget mindst 120 redigeringer eller loghandlinger pr. løbende 24 måneder (5/mnd. i gennemsnit)
Det lyder også som en fornuftig balancegang. Jeg antager, at der med forslaget ikke anvendes {{IliveAdm}}, men at fratagelsen potentielt sker "på stedet", hvis man fakder indenfor en af grænserne. Ellers må man gerne rette mig. Mvh. Asger Nørgaard (diskussion•bidrag•e-mail) 25. okt. 2026, 00:21 (CEST)
@Asger Nørgaard: Jeg havde en forventning om, at folk stadig skulle have en advarsel. Det har vi vist også diskuteret et andet sted på siden, ikke? - Sarrus (d•b), 25. okt. 2026, 07:47 (CET)
Det har vi bestemt, og jeg er på ingen måde imod. Men det kræver imidlertid, at administreringen af den tager udgangspunkt i de enkelte forslag. I denne er det ret enkelt, at hvis en administrator, der ikke har foretaget redigeringer eller loghandlinger, som ikke er markeringer af andre redigeringer som patruljeret, så skal der blot foretages én enkelt indenfor de efterfølgende 30 dage (forudsat den nuværende frist bevares) for ikke at miste sin administratorstatus. Men hvad hvis en administrator har foretaget 10 redigeringer eller loghandlinger, som ikke er markeringer af andre redigeringer som patruljeret, i januar 2026. 1. februar 2028 modtager pågældende administrator en advarsel. Skal administratoren da foretage 40 indenfor 30 dage for ikke at miste sin administratorstatus, da man tager udgangspunkt i tidspunktet for advarslen, eller skal vedkommende foretage 50, så det stemmer overenes med 50 indenfor 24 måneder den 1. marts 2028, hvor man skal opgøre aktiviteten og beslutte om proceduren stoppes eller om en steward skal anmodes om at fratage statussen? Det er ikke fordi, jeg ønsker at komplicere reglerne unødigt og måske kommer vi ikke ud for problemstillingen i praksis, men i så fald vi gør, vil jeg foretrække, at vi har besluttet, hvordan vi administrerer opgørelsen på forhånd end når vi opgør/overvejer om en konkret administrator har tilstrækkelig med aktivitet. Mvh. Asger Nørgaard (diskussion•bidrag•e-mail) 27. okt. 2026, 00:46 (CET)
Det er vel et spørgsmål om, hvorvidt man opfylder aktivitetskravet, inden varslingsperioden er slut. Men dette forslag 50 redigeringer eller loghandlinger indenfor de seneste 24 måneder. Problemet kan jo så være, at man lige lirer de nødvendige antal handlinger af, og så blive inaktiv igen, men så er vi jo lige vidt i forhold til at ændre reglerne. Spørgsmålet er bare, om man kan tillade sig at fjerne folks rettigheder uden varsel? Og vil forvalterne gå med til det? Det er der vel ingen globale regler for, vel? De skal vel bare overholde de regler, vi laver lokalt? - Sarrus (d•b), 27. okt. 2026, 07:48 (CET)
Mest af konsistensmæssige årsager from for nogen stærk holdning. Det giver ikke mening at sige redigeringer eller loghandlinger, og så undtage patruljering, der netop er en loghandling, jf. Speciel:Log/patrol. – InsaneHacker [💬·💾] 26. okt. 2026, 20:23 (CET)
Jeg kunne som sådan godt placere mig oppe i "Ja", men da jeg ikke ved hvad definationen af "projektrelevante redigeringer" er, er min stemme her. --SimmeD(diskussion, bidrag) 25. okt. 2026, 19:09 (CET)
@SimmeD: Måske bør det præciseres i reglerne, men projektrelevante redigeringer kan være klargøring af en artikel i en personlig sandkasse, mens et eksempel på en redigering, der ikke bør tælle med er en redigering som denne. Nu da vedkommende har "meldt sig på banen" i denne diskussion, kan jeg roligt give det som eksempel. - Sarrus (d•b), 26. okt. 2026, 07:58 (CET)
Mest fordi man bør undgå, at det bliver et fortolkningsspørgsmål. Modsætter mig dog ikke, hvis der overvejende er opbakning til det modsatte. – InsaneHacker [💬·💾] 26. okt. 2026, 20:26 (CET)
Så hvis nogen af jer tænker, at projekterne er relevant og værd at bevare, så ville det hjælpe på statistikken, hvis I besøgte projekterne, og foretog redigeringer jævnligt.
Jeg ved, at det har været diskuteret, om man burde linke fra Wikipedia til Wiktionary, men at der har været en vis modstand mod det for at undgå at Wikipedia bliver fyldt med små sider, hvor der reelt bare er en henvisning. Men måske det er muligt at lave flere henvisninger mellem de forskellige projekter, så vi skaber trafik og interesse for de forskellige projekter. --MGA73 (diskussion) 14. aug. 2026, 07:48 (CEST)
Der findes søsterlinksskabeloner, som også anvendes. - Sarrus (d•b), 14. aug. 2026, 07:58 (CEST)
Enig. Men de kommer ikke ind af sig selv:-) --MGA73 (diskussion) 14. aug. 2026, 08:46 (CEST)
Kan man lave en liste over artiker på dansk Wikipedia, der hverken via søsterlinksskabeloner eller Wikidata har et link til et søsterprojekt med en relevant side at henvise til. Og kunne man dernæst få en bot til at indsætte denne henvisning på dawikis artikel/Q-siden på Wikidata og (hvis det ikke gøres via Wikidata) på den tilsvarende side på søsterprojektet? - Sarrus (d•b), 14. aug. 2026, 15:45 (CEST)
@Sarrus Det er lettere at kigge på det modsatte. Der er 775 artikler, som har henvisninger i Wikidata til Wikiquote (413 artikler), Wikisource (336 artikler) og Wikibooks (58 artikler), når jeg kigger på et database-dump fra slutningen af juni. Wiktionary har kun linket til til/fra Forsiden. Der er ret mange artikler, som mangler en skabelon, som henviser til søsterprojekter - kig på Bruger:Steenth/lister/tjek søsterlinks, hvor jeg har tjekket med de relevante skabeloner, som jeg indtil nu har fundet. Steen Th (diskussion) 15. aug. 2026, 07:56 (CEST)
@Steenth: Har de sider, der er markeret til ikke at have en skabelon, en side på det pågældende søsterprojekt, som der bare ikke er et link til? - Sarrus (d•b), 15. aug. 2026, 08:48 (CEST)
@Sarrus Denne rapport er lavet for at få et hurtig overblik over emnet ved at kigge på Wikidata. Jeg har ikke kigget på links til søsterprojekter. Og der er henvisninger, som ikke er sat med en skabelon. Steen Th (diskussion) 15. aug. 2026, 10:49 (CEST)
Så er jeg i tvivl om, hvad rapporten viser.
De sider, hvor der står, at der er en henvisning, er det så dem, hvor der er en henvisning via Wikidata?
Hvad så med de sider, hvor der står "ingen skabeloner!"? Det lyder jo ikke som Wikidata.
Når det så sagt, er jeg også i tvivl om, hvad vi skal bruge det til. Der er næppe nogen, der gider at skabe forbindelserne "i hånden" på flere hundrede sider med det ene formål at få mere liv på søsterprojekterne. - Sarrus (d•b), 15. aug. 2026, 11:29 (CEST)
Det er meget simpel. Jeg kigget i Wikidata tjekket de Wikidata-emner, som har sider på den danske Wikipedia og tjekket om der er registret henvisninger til danske søsterdatabaser registret i de Wikidata emner. De søsterlink kan findes I andre projekter i menuen i højre side i Vector 2022-skinet på den danske Wikipedia. I de andre skins er den i venstre side. Så alle de nævnte sider har en henvisning til et søsterprojekt i Wikidata!
Kørslen med Wikidata har givet mig en liste over sidenavne, hvor jeg nøjes med artikler (frasorteret bl.a. kategorier og skabeloner) og tjekket hvad der er af relevante skabeloner på de artikler på danske Wikipedia. Og i del af dem har ikke en relevant skabelon, som kunne bruges til at henvise til et søsterprojekt i artiklens tekst... Og nogle af dem har det som henvisninger i teksten uden en skabelon, som jeg også kunne tage hensyn til. Men kræver lidt arbejde, som bliver nok først gjort på et andet tidspunkt. Steen Th (diskussion) 15. aug. 2026, 13:00 (CEST)
Ok, det haster jo ikke:-). - Sarrus (d•b), 15. aug. 2026, 14:01 (CEST)
En lille update fra m:Proposals for closing projects. Den grønlandske Wikipedia er blevet lukket og den grønlandske Wiktionary og den færøske Wikisource er foreslået lukket. Helt så døde er de danske projekter heldigvis ikke endnu, men det vil stadig være godt, hvis det var muligt at tiltrække nye brugere. --MGA73 (diskussion) 8. sep. 2026, 08:22 (CEST)
Jeg er selv tilknyttet organisationen og har derfor oplyst om min interessekonflikt på min brugerside. Jeg ønsker ikke at flytte kladden til artikelrummet, før andre brugere har haft mulighed for at vurdere den.
Jeg vil derfor gerne bede om en vurdering af, om emnet efter jeres opfattelse opfylder Wikipedias relevans-/notabilitetskriterier, og især om de anvendte kilder er tilstrækkeligt uafhængige og pålidelige.
Kommentarer til neutralitet, indhold og kildegrundlag er også meget velkomne.
På forhånd tak for hjælpen. Zulu69 (diskussion) 7. sep. 2026, 11:42 (CEST)
Det ville være rart med kilder som ikke er skrevet af frimurere, men de anvendte kilder er bedre end ingen kilder. De bør forsynes med oplysninger som titel, forfatter, udgiver og datering så læserne kan vurdere troværdigheden af kilderne, og evt. nemmere genfinde dem, hvis URL'erne ændres.
Jeg vil anbefale at lave en artikel som beskriver Royal Arch-frimureri før en artikel om et bestemt chapter. Ellers vil læserne ikke kunne forstå hvad det handler om. Vi har faktisk den lille artikel Kongelig Buegrad, men det er en lille, kildeløs artikel fra 2006 uden meget indhold, som næppe havde fået lov til at blive oprettet med det indhold i dag.
Endelig vil anbefale at holde igen med fremmedord som mange ikke forstår. "Konsekrere" og "chapter" findes ikke i Den Danske Ordbog. Hvad er der i vejen med "indvie" og "loge"? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. sep. 2026, 14:07 (CEST)
Jeg har meget svært ved at se, at artiklen skulle opfylde wikipedias relevanskriterier. En forening er automatisk relevant, hvis den har 900 medlemmer. Der er ikke noget i artiklen, der tyder på, at den pågældende forening er i nærheden af det. I så fald kræver opfyldelsen af relevanskriteriet, at den på anden dokumenteret vis har offentlig interesse, f.eks. ved at mange uafhængige kilder som landsdækkende medier o.l. omtaler den. Det ses der p.t. heller ikke tegn på i udkastet. --Økonom (diskussion) 19. sep. 2026, 16:54 (CEST)
Kan en biografisk artikels FD og kategorier opdateres på baggrund af en kildebelagt oplysning i artiklens infoboks?
Som følge af denne diskussion vil jeg høre de øvrige bidragydere, om det er i orden at opdatere en biografisk artikels FD og kategorier på baggrund af en oplysning i artiklens infoboks, hvor oplysningen er importeret fra Wikidata, hvor den er kildebelagt, eller om det er et krav, at oplysningen også skal være kildebelagt i selve artiklen førend man opdaterer artiklens FD og kategorier. Thomas Vedelsbøl (diskussion) 12. sep. 2026, 20:07 (CEST)
@Thomas Vedelsbøl Almindelige brugere kan ikke forventes at kende til wikidata eller at tjekke om der er kildeangivelser der. Det går heller ikke at forlade sig på eventuelle relevante kildeangivelser f.eks. fransk Wikipedia. Derfor er det decideret dumt at henvise til kildeangivelser på Wikidata. Hjart (diskussion) 12. sep. 2026, 20:16 (CEST)
Hvem har bedt brugere af Wikipedia om at lede efter kildeangivelser på Wikidata? Hvem har talt om kildeangivelser på andre udgaver af Wikipedia? Artiklens infoboks oplyser om dødsfaldet, og den oplysning er kildebelagt. Thomas Vedelsbøl (diskussion) 12. sep. 2026, 20:22 (CEST)
@Thomas Vedelsbøl Atter en gang: Sagen er at du ikke direkte i artiklen Andrea Vagn Jensen kan se nogen kildeangivelse, der bekræfter at hun vitterligt er død. At der måske er en kildeangivelse i wikidata eller i en anden wikipedia er ikke en gyldig undskyldning. Du kan ikke forvente af almindelige brugere at de skal tjekke efter alle mulige andre steder end i artiklen. Hjart (diskussion) 12. sep. 2026, 20:28 (CEST)
Jeg opdaterede artiklens FD og en kategori på baggrund af en oplysning i artiklens infoboks, som er kildebelagt, og jeg undskylder bestemt ikke for noget som helst. Thomas Vedelsbøl (diskussion) 12. sep. 2026, 20:36 (CEST)
@Thomas Vedelsbøl Du undskylder fortsat dine ændringer med at der skulle være en "kildebelagt oplysning" i infoboksen. Kan du se den? Hjart (diskussion) 12. sep. 2026, 20:47 (CEST)
Nej, jeg begrunder min redigering og undskylder ikke. Men nu vil jeg mene, at du og jeg har gjort rede for vores synspunkter, og det nu er tid for andre at byde ind. Thomas Vedelsbøl (diskussion) 12. sep. 2026, 20:54 (CEST)
@Thomas Vedelsbøl Jeg vil vente med at opdatere {{FD}} til artikeltekstens indledning er rettet til med dødsdato og kildeangivelse. Kategorier bør primært afspejle indhold i artikelteksten og ikke infoboksen. Steen Th (diskussion) 13. sep. 2026, 01:08 (CEST)
Nej. Der er skal være kildebelagt tekst i selve artiklen som dokumenterer de anvendte kategorier. Kilder på andre sites er ikke nok. Dels vil de være umulige eller svære at finde for læserne, og dels har vi ikke kontrol over andre sites, så oplysninger og kilder der kan ændres uden at vi er opmærksomme på det. Dertil kommer at wikier som alle kan redigere generelt ikke er pålidelige kilder. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 13. sep. 2026, 13:34 (CEST)
Er en artikels infoboks ikke en del af artiklen? Selvfølgelig er den det, og kilderne til oplysningerne i infoboksen er hverken "umulige eller svære at finde", da der ved hver oplysning er et lille ikon, som, når man trykker på det, sender én direkte til oplysningen og den tilhørende kildehenvisning på Wikidata.Thomas Vedelsbøl (diskussion) 14. sep. 2026, 05:28 (CEST)
@Thomas Vedelsbøl Det er ikke altid, at der er kilde på et udsagn på Wikidata. Jeg har oplevet nogle gang, at et udsagn er blevet fjernet igen, hvis fx er sket en forveksling af en person eller anden fejl. Det er specielt problem med ikke danske personer. Så det er god praksis at få kilde på også i brøndteksten. Og der er ikke et krav om kilde på Wikidata. Tit kommer en dødsdato fra en anden wiki, når det ikke er en dansk person. Og omvendt bør vi også levere en kilde på de danske personer, som er døde. Steen Th (diskussion) 15. sep. 2026, 11:34 (CEST)
Hvis man vil opdatere en artikels FD og kategorier på baggrund af en oplysning i artiklens infoboks, skal man sikre sig, at oplysningen er kildebelagt og at kilden til oplysningen er valid; ingen tvivl om det.Thomas Vedelsbøl (diskussion) 16. sep. 2026, 04:56 (CEST)
Jeg er virksomhedens stifter og har derfor en interessekonflikt, som jeg ønsker at være helt åben om. Jeg foretager derfor ikke selv en flytning af kladden til artikelnavnerummet.
Kladden bygger blandt andet på original journalistisk omtale i Jyllands-Posten samt omtale i DetailWatch, TechSavvy og Århus Stiftstidende.
Jeg vil gerne bede om en vurdering af:
om virksomheden opfylder Wikipedias relevanskriterier,
om teksten er neutral og tilstrækkeligt kildebelagt,
og om kladden efter eventuelle rettelser kan flyttes til artikelnavnerummet.
Efter min vurdering er virksomheden meget langt fra at opfylde relevanskriterierne, ligesom oprettelsen af en artikel i artikelnavnerummet også ville overtræde retningslinjerne i Wikipedia:Selvbiografier. Økonom (diskussion) 19. sep. 2026, 16:45 (CEST)
Jeg har udarbejdet et udkast til en artikel om journalisten og dokumentaristen Sten Baadsgaard: Bruger:Nordiskpen/sandkasse. Jeg er hans datter og vil derfor gerne være åben om min tilknytning til emnet.
En tidligere, meget kort version af artiklen blev slettet den 8. september 2026 på grund af manglende dokumentation for relevans. Det nye udkast indeholder en mere udførlig beskrivelse af hans journalistiske arbejde og henvisninger til uafhængige kilder.
Jeg vil gerne bede om en vurdering af, om udkastet opfylder Wikipedias artikelkriterier, og om der er noget, der bør ændres, inden artiklen oprettes.
We are currently exploring to make a change in the volume and the type of Wikidata edits that appear in these pages, and we need your feedback to help us ensure this is a positive change for the Wikis and won’t disrupt your workflows.
Language links are also known as sitelinks or interlanguage links and describe when a Wikidata item is connected to a Wiki, adding it to the language dropdown tool for other connected Wikis.
A variety of "Language Link" edits as seen in the Recent Changes feed
The request for feedback is whether you support the removal of these language link edits from the Recent Changes and Watchlist feed, or would you oppose such a change and if so, why?
Please share you thoughts on the dedicated metawiki Talk page.
Thank you for any participation or feedback you give, -- User:Danny Benjafield (WMDE) 22. sep. 2026, 17:26 (CEST)
Wikidata Sitelink changes in Recent Changes and Watchlist
(Apologies for cross-posting in English, translating it will help spread the message)
Earlier last month, all Wikis were contacted for feedback on our proposal to remove language link changes, this change has already been deployed to Wikisource, Wikibooks, Wikivoyage, Wikiquote, Wikiversity and Wiktionary.
The same change is now being rolled out globally to all Wikipedias on October 13, 07:00 UTC. Editors will no longer see notifications after this time on their Recent Changes and Watchlist when a link to another language version of a page is added, removed, or changed in its Wikidata item (it does not affect language link notifications to the home wiki). There will then be a two-week monitoring period to observe if a reduction of high-volume but low-value notifications takes place, or if higher-value changes become easier to identify. Editors who rely on these notifications should be aware of the change and can share feedback or concerns on the Wikidata For Wikimedia Projects talk page.
Wikidata's own Recent Changes page is not affected as it serves as the repository for these changes.
Vi får nogle gange mails fra personer, hvor de spørger om ikke vi kan slette deres alder, fx fordi det gør det sværere for dem, hvis de søger job.
Ofte begrunder de det med GDPR, personoplysninger, privatliv osv.
Helt generelt indsætter vi oplysninger om fødselsdato og dødsdato, hvis vi kan finde det. Så oftest er deres anmodning i strid med vores normale praksis. Skal vi så ændre praksis? (Skrev MGA73 (diskussion•bidrag) 23. september 2026, 15:20. Husk at signere dine indlæg.)
Jeg fjerner jævnligt fødselsdatoer uden kildeangivelse, som jeg synes er et større problem.
Men jer vil foreslå samme regel som på engelsk Wikipedia vedr. fødselsdato for levende personer:
Citat fra en:WP:DOB: With identity theft a serious ongoing concern, many people regard their full names and dates of birth as private. Wikipedia includes full names and dates of birth that have been widely published by reliable sources, or by sources linked to the subject such that it may reasonably be inferred that the subject does not object to the details being made public. If a subject complains about our inclusion of their date of birth, or the person is borderline notable, err on the side of caution and simply list the year, provided that there is a reliable source for it.
Oversættelse: Da identitetstyveri er et alvorligt og vedvarende problem, betragter mange mennesker deres fulde navne og fødselsdatoer som private oplysninger. Wikipedia medtager fulde navne og fødselsdatoer, der er blevet bredt offentliggjort af pålidelige kilder eller af kilder, der er knyttet til personen, således at det med rimelighed kan udledes, at personen ikke har noget imod, at oplysningerne offentliggøres. Hvis en person klager over, at vi har medtaget vedkommendes fødselsdato, eller hvis personen er på grænsen til at være bemærkelsesværdig, skal du være forsigtig og blot angive året, forudsat at der findes en pålidelig kilde hertil.
Bemærk at kraver er bredt offentliggjort - således at datoen nemt kan findes af alle. Offentliggørelse i svært tilgængelige kilder tæller ikke selvom de regnes for pålidelige. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 23. sep. 2026, 15:46 (CEST)
Man kan alligevel ikke søge job, hvis man ikke vil oplyse sin fødselsdato, så det er helt hen i vejret at ville gøre oplysninger hemmelige. Hans Christophersen (diskussion) 23. sep. 2026, 16:32 (CEST)
@Hchristophersen Det har været forbudt i Danmark siden 1. juli 2022, at spørge efter alder på en ansøger. Men på anden side hos os, så hvis fødselsdato er nævnt i en kilde, så bør vi tage den med. Steen Th (diskussion) 23. sep. 2026, 17:39 (CEST)
Kommentar. Fødselsdato er ikke særligt beskyttet ifht GDPR: "en fødselsdato må gerne offentliggøres eller deles i mange sammenhænge ifølge GDPR, da det betragtes som en almindelig (ikke-følsom) personoplysning. --Santac (diskussion) 23. sep. 2026, 18:14 (CEST)
Kommentar Jeg er enig med Santac i, at det ikke er en følsom personoplysning. Men uagtet dette, kan folk jo godt mene, at vi burde fjerne det alligevel om ikke andet så for at være flinke. Kartebolle (Dipsacus fullonum) foreslår at vi nøjes med årstal, men hvis folks bekymring er, at de bliver sorteret fra, hvis man kan se deres alder på nettet, så tror jeg ikke det er afgørende om folk fx er 61 eller 61 ½ år. Det er mest børn, der tæller i halve år eller mindre. --MGA73 (diskussion) 28. sep. 2026, 22:32 (CEST)
Jeg foreslog ikke årstal af hensyn folks mulighed for at få job, men for at nedsætte risikoen for identitetstyveri. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 29. sep. 2026, 11:35 (CEST)
Hvis det ikke strider imod GDPR-loven, så synes jeg vi skal fint at vi kan ignorere disse forespørgsler om sletning af fødselsdage og jeg synes bestemt ikke at vi skal ændre praksis.
Kommentar Hvis man er så notabel at man har sin egen Wikipedia-side, så vil den nok dukke op som noget af det første når man søger på en persons navn, så jeg kan godt forstå at man tænker at det vil være en god start at få fjernet sin fødselsdato derfra. MEN... hvis det står på ens Wikipedia og der er kilder, der støtter det, så vil enhver jo kunne finde det andre steder på nettet også (Vi griber jo ikke ting fra den blå luft og skriver på wiki?) og jeg synes at Wikipedia har lov til at oplyse om de offentligt tilgængelige data som kan findes på retmæssig vis. Samme situation om, hvorvidt børn af notable personer skal nævnes ved navn - det synes jeg personligt ikke er et problem, da personerne jo selv må offentliggjort navnet i andre sammenhænge for at det overhovedet kan ende på Wikipedia og at man ved en enkelt Google-søgning kan finde frem til det alligevel. Men det er en anden snak.
Jeg har nok en vis fordom om hvilke personer, der kunne efterspørger disse sletninger, men uanset så synes jeg ikke at Wikipedia skal ændre praksis. Hvis Wikipedia skal være et sted, hvor folk kan finde grundlæggende og uddybende information omkring en person, så er fødselsdatoen simpelthen noget der skal med. E-Turner (diskussion) 27. okt. 2026, 10:07 (CET)
Jeg er praktikant hos Luxplus, hvilket også fremgår af min brugerside. Jeg har forsøgt at holde udkastet neutralt og basere oplysningerne på både uafhængige og officielle kilder. Jeg vil gerne høre, om en uafhængig bruger vil kigge på udkastet og vurdere, om det er egnet til artikelrummet.
Der har på det seneste været en eksplosion i antallet af anmodninger om vurdering af artikeludkast fra personer med en interessekonflikt (COI). Det virker helt bot-agtigt efterhånden. Kunne vi ikke - evt. via WMFDK - fortælle omverden, at det skal de lade være med? Vi er ikke sat i verden for at blåstemple COI-artikler og deslige. Vi bør ikke på den måde understøtte virksomheders reklameforsøg og enkeltpersoners selvpromoveringsforsøg. Er der nogen, der ved, hvad der har adstedkommet denne eksplosive vækst af denne slags anmodninger? Bør vi ikke kategorisk afvise den slags forespørgsler? Folk må vente til uafhængige brugere finder dem relevante at have en artikel om. Sådan har det hidtil fungeret. De kan evt. indsætte et link på WP:EA. - Sarrus (d•b), 6. okt. 2026, 17:19 (CEST)
Jeg har kigget lidt på det, fordi jeg også studsede over den ret voldsomme stigning. Det ser ikke ud til, at der er kommet en ny funktion eller et nyt link på dansk Wikipedia, som forklarer det.
Til gengæld følger mange af anmodningerne næsten præcis samme opskrift: Opret en kladde i sandkassen, oplys interessekonflikt, og bed derefter en “uafhængig/uvildig redaktør” om at vurdere neutralitet, notabilitet og kilder og eventuelt flytte artiklen. Det ligner meget den engelske Articles for Creation-procedure, bare overført til dansk Wikipedia.
Mit bedste bud er derfor, at folk i stigende grad får den fremgangsmåde anbefalet af AI-assistenter, SEO-/PR-rådgivere eller diverse guides. Jeg har ikke fundet tegn på ét bestemt bureau; afsenderne spænder fra ansatte og virksomhedsledere til personer, der skriver om sig selv, og enkelte betalte skribenter.
Jeg synes dog, vi skal passe meget på med at lade Nybegynderforum udvikle sig til en gratis forhåndsgodkendelsesordning for PR- og COI-udkast. Wikipedia har ikke pligt til at stille frivillige til rådighed som korrekturlæsere, notabilitetsvurderere og publiceringsassistenter, fordi en virksomhed eller person gerne vil have en artikel.
Hvis et emne reelt er interessant og tilstrækkeligt veldokumenteret, bør der også være en rimelig chance for, at en neutral bruger på et tidspunkt finder det værd at skrive om eller arbejde videre med. At ophavsmanden selv ønsker artiklen publiceret, er ikke i sig selv et argument for, at andre Wikipedianere skal bruge tid på at gennemgå den.
Så jeg kan godt forstå fristelsen til at afvise dem mere konsekvent. Ellers risikerer vi i praksis at skabe en dansk Articles for Creation-proces uden nogensinde at have besluttet, at vi ønsker sådan en.
Som udgangspunkt skal man lade være med at skrive om sig selv eller emner, man har et nært personligt eller økonomisk forhold til. Folk der gør det har meget svært ved at være neutrale og overvurderer ofte sig selv. Og i mange tilfælde er det da heller ikke andet end reklame. Hvilket sammenlagt også er årsagen til, at vi har normen Wikipedia:Selvbiografier. Men det kan dog godt være, at dele af den skal opdateres og rettes til. Dels i almindelighed og dels for at gøre det klart, at den ovennævnte opskrift ikke er brugbar her. For det er ikke Wikipedias opgave at hjælpe folk med deres reklamer og selvpromovering. --Dannebrog Spy (diskussion) 6. okt. 2026, 20:07 (CEST)
Enig i, at det formodentlig bare er den engelske tilgang, som af nogle ikke-wikipedianere er blevet overført til dansk og anbefalet via et eller flere ukendte fora. Spørgsmålet var også oppe i denne tidligere Landsbybrønd-diskussion. Jeg er også enig i, at sådanne forespørgsler med fordel kan afvises med henvisning til retningslinjerne i Wikipedia:Selvbiografier, som man evt. kan udvide med en eksplicit formulering om, at den engelske COI-tilgang ikke er gyldig på dawp. --Økonom (diskussion) 6. okt. 2026, 21:26 (CEST)
Det ser ud til, at der er enighed om, at disse anmodninger som udgangspunkt bør afvises helt. Det må også generelt gælde fx profiler, der skriver og redigerer artikler for andre mod gode ord eller betaling. Denne tråd kan derfor snart afsluttes med en formel konklusion. Økonom (diskussion) 12. okt. 2026, 11:06 (CEST)
Jeg er enig i, at vi ikke skal være en gratis forhåndsgodkendelsesordning for PR-udkast, og at ingen frivillige har pligt til at gennemgå dem. Men jeg er bekymret for, at et kategorisk forbud får den modsatte effekt af det, vi ønsker. Folk holder næppe op med at skrive om sig selv eller om virksomheder, de har tilknytning til. De holder bare op med at oplyse det, eller lyver direkte om, at de ikke har en interessekonflikt. Så har vi byttet åbne anmodninger, vi kan holde øje med, ud med skjulte redigeringer, vi ikke kan. Det afgørende for en artikel må være, om den er neutral, om emnet er notabelt, og om indholdet er kildebelagt. Hvis alle tre krav er opfyldt, hvilken forskel gør det så, at skribenten har en åbent oplyst interessekonflikt? Konflikten er der jo stadig, hvis brugeren bare undlader at nævne den. Forskellen er alene, at vi så ikke ved det. Mit forslag er derfor, at vi gerne må gøre det klart, at ingen er forpligtet til at vurdere eller flytte COI-udkast, men at vi ikke straffer dem, der er ærlige om deres tilknytning. Ellers belønner vi i praksis dem, der skjuler den. SimmeD(diskussion, bidrag) 14. okt. 2026, 14:02 (CEST)
Folk der skriver om sig selv har ofte meget svært ved at leve op til alle kravene om notabilitet, neutralitet og kilder. Simpelthen fordi mange bare gerne vil have en artikel om sig selv men ikke overvejer, om der kunne være nogle regler og normer. Mens andre gerne vil have eksisterende artikler om sig selv til at fremstå sådan, som de gerne vil have dem. Men det er ikke Wikipedias opgave at skaffe folk omtale eller gøre det på lige netop deres måde. --Dannebrog Spy (diskussion) 14. okt. 2026, 19:56 (CEST)
I så fald er kravene ovenfor ikke opfyldt, og artiklen hører ikke hjemme på Wikipedia. Men det skyldes manglende neutralitet, notabilitet eller kilder, ikke interessekonflikten i sig selv, som jo er der uanset hvad. —SimmeD(diskussion, bidrag) 14. okt. 2026, 21:25 (CEST)
@SimmeD, det lyder, som om du ønsker, at Wikipedia:Selvbiografier, som jo er en af vores gældende retningslinjer, skal afskaffes? Det tror jeg vil være en dårlig ide. Du har ret i, at som det har været hidtil, har der været masser af skjulte forsøg på selvbiografier, men retningslinjen har samtidig begrænset mængden af selvpromoverende forsøg. Mange undlader trods alt at skrive om sig selv, eller tage betaling for at skrive om andre, når de er klar over, at det er i strid med Wikipedias regler. Bliver de i stedet opmærksomme på, at det er lovligt og accepteret, og man endda potentielt kan få hjælp til sine tætpå-skriverier fra Wikipedias egne regelmæssige brugere, vil det i stedet gøre det mere attraktivt at prøve det, og så kan vi forvente at opleve en del mere af slagsen, som der så skal bruges resurser på at kontrollere og afvise. Det er nok det, vi allerede har kunnet se en forsmag på i den seneste tid. Økonom (diskussion) 15. okt. 2026, 09:49 (CEST)
@SimmeD: Der har jo altid været problemer med reklamer og selvpromovering, men hvis det bliver kendt, at man kan få hjælp af Wikipedias "faste" skribenter, vil der bare komme flere og flere selvpromoveringsforsøg, hvor det ender med, at vi ikke kan bestille andet end at forholde os til sådanne forespørgsler. Det vil være et skråplan at komme ud på. Wikipedia skal være en neutral encyklopædi, ikke en reklamesøjle. - Sarrus (d•b), 15. okt. 2026, 11:58 (CEST)
@Økonom og @Sarrus: Jeg foreslår ikke, at Wikipedia:Selvbiografier afskaffes, og heller ikke, at faste brugere skal hjælpe folk med deres udkast. Min indvending gælder kun skellet mellem at afvise anmodningen og at straffe ærligheden. Vi kan sagtens fastholde, at man frarådes at skrive om sig selv, og at ingen er forpligtet til at vurdere, rette eller flytte COI-udkast. Men hvis det at oplyse en interessekonflikt i sig selv bliver grundlaget for afvisning eller sletning, lærer vi folk, at det bedst kan betale sig at tie. Så forsvinder anmodningerne, men redigeringerne forsvinder ikke, de bliver bare sværere at finde. Udkastet bliver liggende, og hvis en uafhængig bruger senere finder emnet relevant, kan vedkommende arbejde videre med det. Det koster os ingen resurser, sender et klart signal og giver ingen grund til at skjule sin tilknytning næste gang. Det sker altså også at folk med en oplyst interessekonflikt skriver en notabel, kildebelagt artikel. Det er ikke altid en selvfølge. --SimmeD(diskussion, bidrag) 15. okt. 2026, 15:12 (CEST)
Så har vi jo et dilemma. Skal vi tillade anmodningerne og derved risikere endnu flere, fordi det rygtes, at man kan få folk til at lave en reklame-/selvpromoveringsartikel for sig, eller skal vi afvise dem og dermed (ifølge SimmeD) få folk til at skjule interessekonflikten? Vi har jo kunnet håndtere det i årtier, så mon ikke vi fortsat kan det? - Sarrus (d•b), 15. okt. 2026, 16:54 (CEST)
Jeg ser det ikke som et dilemma mellem at hjælpe og at afvise. Reklame- og selvpromoveringsartikler skal stadig slettes efter vores nuværende politikker, fordi de ikke er neutrale. Mit eneste ønske er, at artiklen bliver vurderet på sit indhold og ikke på, at skribenten har været ærlig om sin tilknytning. Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at vi allerede har mange neutrale og kildebelagte artikler, der er skrevet af folk med en interessekonflikt. Forskellen er bare, at vi ikke ved hvilke. -- SimmeD(diskussion, bidrag) 15. okt. 2026, 20:06 (CEST)
Nu lægger du jo op til en praksisændring. Praksis har mig bekendt primært været, at vi sletter tætpå-artikler, reklameartikler og selvpromovering. Ikke at vi reparerer på dem. - Sarrus (d•b), 15. okt. 2026, 21:02 (CEST)
Der er mig bekendt flere eksempler på at neutrale brugere gennem tiden har gjort tidligere ikke-neutrale artikler brugbare.
En mulighed er at barbere tæt-på-artikler ned en meget kort stub, hvis emnet vurderes at være notabel: "X er en dansk virksomheder som producerer Y. Den havde 117 medarbejder i oktober 2026". Det vil ikke kræve mange resurser. Man kan supplere med en tidsfrist. Hvis artiklen ikke er neutral efter 1 eller måske 2 uger, slettes den. Hvis skabelonen er dato-mærket, kan sletbare artikler efter det kriterium automatisk placeres i en særlig kategori. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 15. okt. 2026, 22:04 (CEST)
Det er der helt sikkert nogen, der har gjort. Jeg sagde også "primært", men det kan sagtens være, at jeg tager fejl. Det er ikke noget, jeg rigtigt har beskæfiget mig med:-). - Sarrus (d•b), 16. okt. 2026, 07:14 (CEST)
Skabelonen {{tætpå}} siger netop, at skribenten "må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans". Det er en formodning, ikke en konstatering. Hvis artiklen faktisk er neutral og relevant, falder grundlaget for formodningen bort. Jeg kan ikke finde noget i vores politikker om, at en relevant, neutral og kildebelagt artikel skal slettes alene på grund af, hvem der har skrevet den, og vi bør ikke slette hovedløst. Reklameartikler og selvpromovering skal selvfølgelig slettes, når de havner i artikelnavnerummet, og det har vi altid gjort. Men vi skal huske, at de anmodninger, vi diskuterer her, ligger i brugernes egne sandkasser. De er ikke publiceret, og ingen er forpligtet til at gøre noget ved dem. Kartebolles forslag om at barbere relevante emner ned til en kort, neutral stub med en tidsfrist synes jeg i øvrigt er en god og ressourcelet mellemvej. --SimmeD(diskussion, bidrag) 16. okt. 2026, 10:37 (CEST)
Jeg tror, vi bør overveje, om vores nuværende praksis stadig passer til virkeligheden. Som Asger var inde på, kommer stigningen formentlig fra AI-assistenter og guides, der anbefaler den engelske fremgangsmåde, og den udvikling går næppe i sig selv igen. Vi kommer til at se flere af den slags anmodninger, uanset hvad vi beslutter. At holde fast i, at "sådan har vi altid gjort", løser ikke problemet. Det betyder bare, at vi håndterer det fra sag til sag uden en fælles linje. Jeg tror, vi står stærkere, hvis vi bevidst tager stilling til, hvordan vi vil håndtere det fremover, fx med en opdatering af Wikipedia:Selvbiografier, et standardsvar til anmodningerne og eventuelt Kartebolles model med stub og tidsfrist. Det handler ikke om at sænke kravene, men om at have en praksis, der virker i den virkelighed, vi står i nu. -- SimmeD(diskussion, bidrag) 16. okt. 2026, 10:47 (CEST)
Jeg regner det som en selvfølge at "tætpå" kan fjernes af neutrale brugere som efter en gennemgang finder at artiklen er neutralt, og jeg mener at er sket tidligere. Jeg troede at vi diskuterede de tilfælde hvor artiklen vitterlg ikke er neutralt - eller at ingen sagt god for det. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 16. okt. 2026, 10:48 (CEST)
Enig. Når en neutral bruger har gennemgået artiklen og fundet den neutral, er det naturligt at fjerne {{tætpå}}. I de tilfælde, hvor artiklen reelt ikke er neutral, skal det ikke-neutrale indhold fjernes eller skæres ned, så artiklen lever op til vores politikker, fx som den korte stub du foreslog. Kan den ikke bringes i orden inden for tidsfristen, slettes den. Det gælder dog artikelnavnerummet. Der bør en ikke-neutral artikel stubbes med det samme eller have en skabelon om mulig sletning. I brugerens eget navnerum er situationen en anden. Her kan de arbejde videre på udkastet som altid og få det gennemgået af andre brugere, der måtte være interesserede. Vi bør derfor skelne mellem, om artiklen er oprettet direkte i artikelnavnerummet eller som et udkast på en underside. Men alt dette er uagtet interessekonflikten. -- SimmeD(diskussion, bidrag) 16. okt. 2026, 10:59 (CEST)
@Dipsacus fullonum: Du lader til at være i tvivl om formålet med denne diskussion. Pointen med diskussionen var oprindeligt at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til den syndflod af anmodninger, der pludseligt begyndte at dukke op. For mig at se er det en uskik, at vi i stigende grad bliver bedt om at forholde os til kladder, skrevet af personer, der skriver om sig selv og/eller deres virksomheder/foreninger mv. Også selvom de ligger i personlige sandkasser. Folk bør vente indtil neutrale brugere finder dem relevante at skrive om. Eller lægge et forslag på WP:EA, der evt. kunne have et afsnit til artikler med interessekonflikter.
Hvis der ikke bliver konsensus om at afvise dem kategorisk, bør vi have en specifik side til sådanne anmodninger, så de ikke bliver spredt ud over brønden, brøndens diskussionsside eller nybegynderforummet. De hører ikke hjemme nogen af stederne. Et forslag kunne være Wikipedia:Admodning om vurdering af artikeludkast eller noget i den dur. Eller opslagstavlen, der faktisk er beregnet til at henvise til diskussioner andetsteds. Eksempelvis på sandkassernes diskussionssider. - Sarrus (d•b), 16. okt. 2026, 15:17 (CEST)
Jeg synes, en særskilt side som Wikipedia:Anmodning om vurdering af artikeludkast er en god idé. Så bliver anmodningerne samlet ét sted i stedet for at fylde i Landsbybrønden og på Nybegynderforum. Brugere, der har lyst til at gennemgå udkast, kan rette dem til, mens udkast med tydeligt manglende notabilitet hurtigt kan afvises. Samtidig er ingen forpligtet til at gøre noget, og de øvrige forums holdes fri. Så skal vi bare have et udkast til sådan en side, og nedskrevet en process. Tror det er godt givet ud. -- SimmeD(diskussion, bidrag) 16. okt. 2026, 15:43 (CEST)
┌────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────────┘
I mine øjne er det selvmodsigende både at opretholde WP:SELV, hvis kerne er, at skribenter ikke skal skrive om sig selv og nærtstående, og samtidig gøre det legitimt og måske endda give hjælp til at skrive om sig selv eller nærtstående i en sandkasse med den åbenlyse hensigt bagefter at få det skrevne offentliggjort i en artikel, evt. i modificeret form.
Det er dog også mit indtryk, at de hidtidige regler i praksis har været administreret sådan, at klart notable artikler har fået lov til at overleve, også selvom de har været skrevet af tætpå-personer. Et eksempel er Wikipedia:Sletningsforslag/Peder Holk Nielsen. Problemet med håndtering af tætpå-artikler er ikke de artikler, der enten er klart notable eller klart unotable. Problemet er den ret store gruppe af artikler i gråzonen imellem de to, hvor det kan være svært for den uafhængige bruger at vurdere notabiliteten. Og så kan en artikel, selvom emnet er notabelt, fortsat være POV, og det er heller ikke nødvendigvis let at vurdere eller håndtere. Det drejer sig f.eks. ikke kun om at vurdere, om de oplysninger, der står i artiklen, er verificerbare og fremstår neutralt, men også, om der er relevante, men mindre positive forhold, der IKKE er medtaget. Det kræver, at den uafhængige bruger sætter sig ind i emnet, udover hvad der står i udkastet. Så det kan godt være tidkrævende at kontrollere en artikel, hvis det skal gøres ordentligt.
Blandt andet derfor mener jeg ikke, at vi skal oprette en særlig afdeling, hvor de nævnte anmodninger kan vurderes, og på den måde legitimere dem. Jeg tror, at hvis sådan en ordning bliver institutionaliseret, vil det få tre konsekvenser:
Vi vil opleve flere anmodninger, når det bliver kendt. Modsat SimmeD tror jeg ikke, at antallet af sådanne tætpå-forsøg er uafhængigt af, hvordan de bliver modtaget her på dawp. Folks adfærd afhænger nu engang blandt andet af, hvor omkostningsfuld et bestemt forsøg vurderes at være, og hvor stor sandsynlighed man på forhånd forventer, at ens eget tætpå-forslag vil have for at blive til virkelighed.
Vi vil i praksis også komme til at bruge mere tid på sådanne henvendelser. Det gælder selvfølgelig generelt, at ingen af os er forpligtet til at løse bestemte opgaver her på dawp, men mange af os bruger jo frivilligt tid på at løse de opgaver, der virker presserende, og hvis der kommer mange af den slags henvendelser, vil der også være en forventning om, at der bliver kigger på dem, og der vil være frivillige, der i den bedste mening vil forsøge at hjælpe dem, i tråd med dawp's generelle normer om, at man skal være hjælpsom overfor nye brugere osv. Men tiden vil blive taget fra andre oprydningsopgaver, og vi har i forvejen ikke tilstrækkelige resurser til at vedligeholde sitet så godt, som det kunne ønskes.
Jeg tror også, den langsigtede effekt af at lave en mere strømlinet indgangsvej for tætpå-artikler til dawp, er at der vil komme flere af den slags artikler i navnerummet, uden at det lykkes fyldestgørende at gøre dem helt neutrale og uden at notabiliteten altid er tydelig. Det vil skade sitets princip om neutralitet, som i mine øjne er vigtigere at beskytte end et ønske om at få lidt flere artikler eller undgå at "straffe ærlighed".
Som jeg læser tråden her, gælder det også p.t., at flertallet af dem, der har deltaget, er imod en legitimisering af tætpå-udkast. Kan der ikke opnås konsensus om en standard-afvisning af sådanne forsøg, er en mindre vidtgående løsning at fjerne dem fra Landsbybrønden og fra dennes diskussionsside, som det allerede håndhæves. Økonom (diskussion) 17. okt. 2026, 11:07 (CEST)
Jeg tror en sådan side vil ende med at blive en syltekrukke og at problemet dermed vil aftage. Det kan så være et slags depot for udkast man kan se på hvis man har en ledig stund. -- PHansen (diskussion) 17. okt. 2026, 11:35 (CEST)
Vi skal overhoved ikke have sådan en anmodningsside eller andre forsøg på at legimitere tæt på-skriverier. Den slags skal bare afvises. For tæt på-skribenter har kun en interesse, og det er at gøre opmærksom på sig selv. Men det skal Wikipedia ikke hjælpe dem med. --Dannebrog Spy (diskussion) 17. okt. 2026, 14:46 (CEST)
Jeg vil meget gerne have en sådan anmodningsside for at få de mange anmodninger samlet et sted. For jeg vil også have de anmodninger væk fra Landsbybrønden, Nybegynderforum og andre steder, hvor de dukker op. Men samtidig skal vi gøre det meget klart, at det ikke er en genvej at få godkendt en artikel, som opfylder vores krav notabilitet og det ikke altid, at vi hjælper den på vej, hvis kravet er opfyldt, men kræver en del arbejde, at få den på plads. Steen Th (diskussion) 17. okt. 2026, 16:14 (CEST)
Jeg foretrækker i princippet også, at de bare afvises, da der ellers sendes et signal om, at selvom det er forbudt, er det alligevel ikke så forbudt, at det gør noget. Især, hvis vi laver en specifik side til formålet.
Nogle gange må man dog også forholde sig til virkeligheden fremfor ønsketænkning. Anmodningerne forsvinder næppe af, at vi afviser dem. Så hellere have dem samlet på én side, man så kan undlade at have på sin overvågningsliste.
Da der umiddelbart ikke er opbakning til en total afvisning, har jeg forsøgt at lave et forslag til en sådan side. Den kan findes på undersiden /forslag. Man må gerne redigere i den. Det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt, at anmodningerne spredes ud over både brønden, brøndens diskussionsside og nybegynderforummet. - Sarrus (d•b), 17. okt. 2026, 17:44 (CEST)
Jeg synes også at information til folk, der gerne vil skrive eller have skrevet en bestemt artikel, klart kan opdateres eller strømlines på en eller anden måde (i det mindste sådan at AI læser det...). Men når vi snakker om artikelforslag, så vil det måske give mening at skelne mellem artikeludkast (hvor der er en tekst) og så bare "ideer" til artikler? For ét aspekt af problemer er vel at nogen skriver en hel tekst om noget der ikke engang er notabelt, og det er træls at få afvist (og evt. også at læse). Så måske burde en "artikelforslagsproces" også opfordre folk til at spørge om det overhovedet er en god ide at skrive om nogen/noget, før de begynder? En slags forhåndstjek (IKKE godkendelse), hvor de så angiver de kilder de vil basere det på, og så skal angive tæt-på-konflikter. Det udelukker ikke en udkastproces, men vil også give en mulighed for at afvise folk før de er kommet for godt i gang. //Replayful (diskussion|bidrag) 17. okt. 2026, 18:14 (CEST)
Skabelonen {{Official website}}, som laver et eksternt link med ankerteksten "Officiel hjemmeside", bruges på ca. 8.800 sider ifølge skabelondokumentationen. Jeg synes at det ville meget mere informativt ovenfor læserne, hvis man oplyste om hvilket domænenavn som en virksomhed eller organisation bruger. Så jeg ville fortrække at teksten ændres fra for eksempel:
Standardværdi for "Eksempel-virkomhed" kunne være artikelnavnet, og ankerteksten i linket kunne automatisk reduceres til domænenavn uden evt. "www." og protokol (typisk https) som i mit eksempel herover.
En sådan ændring ville give læserne en grundliggende information, så de med rimelig sikkerhed kunne genkende dybe links til hjemmesiden, og ville også muliggøre meningsfulde papirudskrifter af artiklen. Det blev diskuteret på Skabelondiskussion:Official website i 2017 med kun mig og en nu bandlyst bruger som deltagere. Jeg vil have en bredere diskussion og foreslår enten en ændring af skabelonen eller oprettelse en ny skabelon som kan bruges i stedet for den nuværende. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 10. okt. 2026, 04:14 (CEST)
Det lyder som et udmærket forslag at ændre den nuværende skabelon til det foreslåede - det vil gøre skabelonen mere informativ. Økonom (diskussion) 19. okt. 2026, 17:55 (CEST)
Støtter Jeg har konverteret mange links under "Eksterne henvisninger" til denne skabelon og synes at det er rigtig god ide.--Hjart (diskussion) 19. okt. 2026, 18:03 (CEST)
Da artiklen handler om mig selv, vil jeg gerne bede om en uafhængig vurdering af dens neutralitet, kildegrundlag og relevans, inden den eventuelt offentliggøres.
Er der en erfaren Wikipedia-bruger, som vil gennemgå artiklen og give råd om, hvorvidt den er egnet til offentliggørelse?
På forhånd mange tak. DASATV2 (diskussion) 14. okt. 2026, 09:53 (CEST)
Jeg er igang med at forberede at få flere ‘’Kategorier opkaldt efter’’ kategorier. Jeg har allerede oprettet Kategori:Kategorier opkaldt efter øer, som er den første i denne runde, og jeg vil fortsætte med Kategori:Kategorier opkaldt efter byer, som vil kategorisere kategorier, som er opkaldt efter byer, bydele mv. Derefter vil jeg kigge på kategorierne opkaldte efter administrative enheder (kommuner, herreder, amter, regioner, provinser, delstater mv) og nogle flere landformer, som bjerge, halvøer, som endnu ikke er dækket. Vi har haft det i flere år på personer og organisationer med virksomheder og sportsklubber. De allerede oprettet kategorier er under Kategori:Eponyme kategorier.
Grunden til at jeg gør det, er at kunne håndtere de kategorier på en mere enkel måde. Jeg har nogle lister over de kategorier, som kan flyttes til at være i de eponyme kategorier, så andre kan få gavn på det. På personer bruger jeg det til at finde alle kategorier, som er relevante for personer, men stopper, når jeg møder en af de mærkede kategorier, som dækker en person, hvor de artikler, som er i den kategori, er relevante for den person.
Der er ikke noget behov for at dele de kategorier for eponyme kategorier op. Det vigtigste er, at de kategorier bliver mærket. Og nye kategorier, som er for det dækket emne, får tilføjet den relevante kategorier. Jeg kan se med dem, som allerede er omfattet, at det sker i de fleste tilfælde.
Hvis der er kommentarer så sig til. Jeg har skrevet det som en orientering, så man kan se meningen med det, når jeg med bot ruller en masse ændringer ud. --Steen Th (diskussion) 16. okt. 2026, 13:51 (CEST)
Godt at få præciseret, og jeg kan som udgangspunkt støtte det. - men lad os se hvad diskussionen bringeer op, om der er noget der skal søttes bedre på plads. - Nico (diskussion) 18. okt. 2026, 15:48 (CEST)
Jeg støtter i høj grad indførelsen af en sådan norm. Forslaget beskriver meget godt problemerne med ai-genererede tekster, således som jeg har oplevet dem i forbindelse med særligt Saksaks seneste redigeringer. Hjart (diskussion) 19. okt. 2026, 10:57 (CEST)
Det virker som en god idé at få en officiel politik på området (hvorfor er det kun foreslået som en norm?), og jeg er også enig i den skeptiske grundtone. Men måske kunne man indføre lidt flere nuancer. Jeg bruger ikke selv AI til at skrive den tekst, jeg skriver ind i wikipedia-artikler, men jeg bruger sommetider AI-hjælp til at finde kilder og finder det praktisk og uproblematisk - under den selvfølgelige forudsætning, at man i hvert enkelt tilfælde kontrollerer, om den foreslåede kilde faktisk giver belæg for det, AI påstår. Sommetider passer det, sommetider ikke. Den her foreslåede tekst kan godt fortolkes sådan, at også en sådan anvendelse er forbudt, hvilket jeg ville finde uheldigt. Økonom (diskussion) 19. okt. 2026, 18:03 (CEST)
Det at man tjekker nøje efter, om en AI-genereret tekst nu også er nøjagtig og skriver det, kilderne siger, er jo det helt centrale. Jeg forstår baggrunden for skepsissen, men jeg har bare et stort spørgsmål: Hvordan skal vi tjekke om AI har skrevet en artikel? Det lader reelt ikke rigtigt gøre, så vidt jeg ved. Derudover giver det ikke mening at sige, at AI gerne må oversætte fra andre sprog, men ikke skrive. Det burde da være et fedt om AI fx skriver en artikel på baggrund af blå bog-oplysninger fra en artikel i Politiken og diverse øvrige kilder, man fodrer den med - eller om den oversætter en artikel fra enwiki. I begge tilfælde handler det om, at det, der skrives skal være rigtigt. Brandsen (diskussion) 19. okt. 2026, 18:20 (CEST)
Hvis man selv finder kilderne og giver dem til sin llm, er det betydeligt bedre end hvis prompten bare er "Skriv en artikel om X til Wikipedia" eller noget i den stil, Men for mig at se er det stadig usikkert om llm'en fortolker indholdet i kilderne korrrekt, laver en korrekt vægtet artikel og ikke mindst laver korrekte kildehenvisninger i artiklen (både korrekt form og korrekt så kilderne faktisk verificerer indholdet).
Men at bruge ai i sin research for at finde kilder, ser jeg ikke noget problem med, så længe man selv skriver teksten.
Maskinoversættelse er normalt rimelig nøjagtig - men kræver stadig manuel kontrol - men det afgørende for mig her er at et menneske har udvalgt hvad artiklen indeholder. Nogle gange bliver der desværre oversat decideret dårlige artikler. I de tilfælde bliver resultatet selvfølgelig også dårlig uanset der bruges ai til oversættelsen eller ej. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 19. okt. 2026, 22:45 (CEST)
Jeg er meget enig i teksten. Dog mener jeg, at det bør understreges markant, at man skal tjekke maskinoversættelser. Det forholder sig især, hvis man maskinoversætter minoritetssprog. Der er nogle meget ekstreme eksempler på, at de store sprogmodeller forvansker disse sprog i en grad, så jeg er snublende tæt på at tænke, at der ligger decideret racisme bag. Det gælder f.eks. grønlandsk (dog har det grønlandske sprogsekretariat en oversættelsesfunktion på deres hjemmeside, som man kan bruge varsomt til småting, men ellers vil jeg advare kraftigt mod at bruge sprogmodeller til grønlandsk) og ikke mindst romani, hvor Google oversæt er helt grotesk. Man kan til nød også bruge nogle sprogmodeller til formatering af kildekode, altså ==, [] osv., hvis man f. eks. har skrevet kladde i Word el. lign. Det er helt uskadeligt at gøre og ingen opdager det alligevel. Men det kan gøre arbejdet hurtigere for nogle. --Vikebe (diskussion) 25. okt. 2026, 15:07 (CET)
Det er en forudsætning at oversætteren har et tilstrækkeligt godt kendskab til både originalsproget og dansk til at kunne kontrollere at oversættelsen er korrekt. Oversættelsen skal altid gennemgås manuelt af oversætteren og eventuelle fejl rettes.
Hvis du mener at det ikke markant nok, er du velkommen til at rette teksten, så det fremstår endnu tydeligere.
Forslaget indeholder også:
Rettelser af stavning, tegnsætning, grammatik og lignende i tekster som man selv har skrevet.
For min skyld kan det gerne udvides til også at inkludere formatering af kildekode. Har du et forslag til en konkret formulering? Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. okt. 2026, 15:24 (CET)
Jeg sidder lige og kommer lidt i tvivl om det egentlig bør stå der (mest fordi jeg tænker, at det kan misforstås). Men en formulering kunne være. "Det er tilladt at formatere kildekode på egne tekster med hjælp fra AI. Det er en forudsætning, at man har helt styr styr på formatering af Wikipedia-artikler på forhånd." --Vikebe (diskussion) 25. okt. 2026, 15:28 (CET)
Godt hvis da:wp tager stilling til brug af store sprogmodeller (SSM'er).
Jeg kan dog helt grundlæggende ikke se noget problem i at få en SSM til at skrive en artikel, hverken som oversættelse eller fra bunden. Påsætning af korrekte kilder er en udfordring i artikler, lige meget om det er en SSM eller en almindelig bruger, der har skrevet artiklen. Det er bestemt heller ikke alle kildehenvisninger skrevet af mennesker, der faktisk understøtter det der skrives. Mig bekendt opfordres man nærmest til at bruge SSM-modeller i oversættelse af artikler. Derudover er det i praksis meget svært at skelne mellem om det er et menneske eller en SSM, der har skrevet en artikel. --Santac (diskussion) 25. okt. 2026, 12:54 (CET)
@Santac Det helt store problem ved brugen af de her store sprogmodeller, er at de gør det muligt at lave "indhold" i et sådant tempo, at det er fuldstændig håbløst for os andre at følge med. Se f.eks. Saksaks redigeringer 17. oktober. Hjart (diskussion) 25. okt. 2026, 13:18 (CET)
Det er også et problem, men for mig er de største problemer at teksterne kan indeholde vrøvl og fri opdigtning af indhold (hallunicationer), samt manglende, forkerte eller frit opdigtede kilder. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. okt. 2026, 13:26 (CET)
Dertil kommende manglende vurdering af relevans af de enkelte dele af indholdet, og manglende vurdering af kilders pålidelighed. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. okt. 2026, 13:29 (CET)
Men hvis det er så stort et problem, hvorfor opfordrer WP, så til at bruge det ifbm oversættelser?
Hvis artikler indeholder vrøvl skal de selvfølgelig udfordres, rettes og ultimativt slettes. Det gælder både for artikler skrevet af mennesker og SSM'er.
Lige nu er Kasakhstan og Thailand indstillet til UA. Der er efter min mening en helt skæv vægtning af relevans i de artikler. Det får vi forhåbentligt rettet. Men om artiklerne er skrevet af mennesker eller SSM'er er i den sammenhæng ikke relevant. --Santac (diskussion) 25. okt. 2026, 14:08 (CET)
Jeg kender ikke til at Wikipedia opfordrer nogen til at bruge store sprogmodeller til oversættelser, men mit forslag tillader denne brug hvis oversættelsen efterfølgende gennemses og rettes efter behov. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. okt. 2026, 14:37 (CET)
At de i et frygteligt tempo kan spytte en masse vrøvl ud, gør dem helt grundlæggende til et meget alvorligt problem for Wikipedia. Hjart (diskussion) 25. okt. 2026, 14:37 (CET)
Det er jeg sådan set ikke uenig i. Spørgsmålet er om vi reelt har mulighed for at sige at det er forbudt at bruge SSM'er?
Og hvis det ikke er muligt at forhindre at det bliver brugt hvad gør vi så?
Angående at wp opfordrer til at bruge SSM'er husker jeg det som om man på et tidspunkt nærmest fik serveret et maskinoversat oversættelse fra en:wp, hvis man var i gang med at oprette en ny artikel på da:wp. Nu kan jeg selvfølgelig ikke genfinde det, men jeg er meget sikker på at det var sådan det fungerede på et tidspunkt. --Santac (diskussion) 25. okt. 2026, 17:41 (CET)
Vi vil sikkert i mange tilfælde ikke opdage det, men når vi opdager det og det er problem, er det rart at have en regel at henvise til. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 25. okt. 2026, 17:45 (CET)
Men når det nu er en norm behøver man ikke følge den, da der bare står at "det kan være anbefalelsesværdigt at følge den". Selv om nogen direkte skriver de har lavet en artikel med AI, vil man stadig ikke kunne gøre noget ved det. Det virker skævt ifht "Det er strengt forbudt at bruge kunstig intelligens" og "Tekster som er skrevet af store sprogmodeller skal slettes hurtigst muligt". Det virker også skævt at skrive, at noget er strengt forbudt for dernæst i næste sætning liste en række undtagelser.
Jeg synes der bør være en politik, men jeg synes på ingen måde det skal være forbudt og da slet ikke at alle artikler med AI-indhold skal slettes på stedet. --Santac (diskussion) 26. okt. 2026, 09:13 (CET)
@Økonom og Santac: I har påpeget at det burde være en politik i stedet for en norm. Jeg er enig. Jeg var ikke opmærksom på forskellen da jeg lavede forslaget, men det bør være en regel som kan håndhæves med sletning af artikler og blokering af brugere når man opdager overtrædelser, og det kræver vel at det er en politik? --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. okt. 2026, 10:48 (CET)
Jo, det må være en politik, hvis man skal følge, hvad retningslinjerne skriver. Jeg har dog altid undret mig lidt over distinktionen mellem de to, som ikke altid ser ud til at gøre den store forskel i praksis. Stilmanualen er f.eks. "kun" en norm, men den tages alligevel meget alvorligt, og ens ændringer bliver typisk fjernet, hvis de strider imod den. Økonom (diskussion) 26. okt. 2026, 15:59 (CET)
Politikker er de regler, man skal følge, for eksempel skrive fra et neutralt synspunkt og undlade personlige angreb. Der kan man ikke bare gøre, hvad der passer en. Normer er til gengæld anbefalinger, de fleste følger, men hvor det kan være nødvendigt med fleksibilitet, eller hvor der er flere holdninger til, hvordan tingene skal gøres. Hvad der er uacceptable brugernavne vil for eksempel nogle gange være skøn, og hvor lang en indledning bør være, kan der også være forskellige opfattelser af. Om nærværende forslag så skal ende i en politik eller norm er mig underordnet. Men et udtryk som "strengt forbudt" hører altså hjemme i en politik, ikke i en norm. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. okt. 2026, 16:41 (CET)
Nu kan jeg se, at forslaget specifikt omhandler AI-generet tekst; har vi en politik/norm for brug af AI-generede billeder, videoer og lignende? - Sublunarisk (diskussion) 26. okt. 2026, 12:03 (CET)
Dansk Wikipedia ikke har selv billeder, men bruger commons.wikimedia.org som billedarkiv. Commons tillader i visse tilfælde ai-genererede filer. Deres retningslinjer for dette er på c:Commons:AI-generated mediaKartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 26. okt. 2026, 12:15 (CET)
Tak for linket. At AI-billeder er tilladt på Commons, betyder dog ikke, at vi skal bruge dem her. Engelsk wiki har generelt andre regler for billeder, men jeg synes alligevel vi kunne blive inspireret af deres "image use policy" for AI. Er det noget, som før er blevet debatteret på dansk wiki?
Et eksempel er billedet i Politisk repræsentation#Historisk udvikling. Hvis man zoomer ind, ser detaljerne (fx hænderne) underlige ud, og derudover øser billedet af AI-stil (efter min mening). Kan denne slags billeder ændre på hvordan folk læser og forstår wikipedia? Risikerer vi at blive kategoriseret i samme gruppe som AI-bots, der svarer på fx Google, og som af og til hallucinerer? Jeg mener, at billeder, der ligner AI, underminerer tilliden til wikipedia - ligesom tydelig AI-generet tekst, video, lyd osv. gør det samme. - Sublunarisk (diskussion) 26. okt. 2026, 13:24 (CET)
Det bør måske nok overvejes, om et forbud mod AI skal gælde hele Wikipedia. Det er jo for eksempel ikke særligt seriøst at lade AI skrive diskussionsindlæg. Desuden kan det nemt ende med lange indlæg, som ingen gider læse. Bedømmelse af artikler skal heller ikke ske med AI, fordi man ikke kan være sikker på, om bedømmelserne er rigtige, eller om brugeren overhoved har læst artiklerne. Og selv om AI måske kan noget med koder og programmering, så kan det blive svært at finde ud af bagefter, hvad den faktisk har gjort. --Dannebrog Spy (diskussion) 26. okt. 2026, 16:41 (CET)
Det er ændret fra at et være et forslag til en norm til at være et forslag til en politik.
I stedet for at opstille det som én regel og efterfølgende lave undtagelser, har jeg opdelt teksten i særskilte afsnit for hvad der er der tilladt, og hvad der er forbudt.
Begrundelsen for reglerne er uddybet og også placeret i et selvstændigt afsnit.
Jeg har tilføjet formatering af kildetekst til listen over tilladte ting.
Jeg vil gerne foreslå, at vi opretter en skabelon til artikler, hvor der er begrundet mistanke om, at teksten helt eller delvist er genereret ved hjælp af kunstig intelligens AI. Vi har allerede skabelonen {{maskinoversættelse}}, som kan påsættes artikler, hvor sproget bærer præg af direkte eller utilstrækkeligt bearbejdet maskinoversættelse. Jeg synes, det kunne være relevant at have et tilsvarende redskab til artikler, hvor der er tegn på, at teksten kan være AI-genereret. Formålet med skabelonen skal være at gøre andre opmærksomme på, at artiklen bør gennemgås; faktuelle oplysninger, kildehenvisninger, sprog og neutralitet. Den skal ikke i sig selv være en påstand om, at artiklen med sikkerhed er skrevet af AI, eller at brugen af AI automatisk gør artiklen uegnet til Wikipedia. Jeg forestiller mig, at skabelonen kunne indeholde en kort forklaring på, hvorfor artiklen er blevet markeret, og opfordre andre brugere til at kontrollere oplysningerne og kilderne. Det bør samtidig være muligt at fjerne skabelonen, når artiklen er blevet gennemgået og eventuelle problemer er blevet rettet. Hvad synes i andre om det? Mvh Pelle S.H. 27. okt. 2026, 11:07 (CET)
Det er bedre. To forslag til justeringer
1) Jeg synes stadig, der skal arbejdes på at håndtere modsætningen mellem; "Tekster som er skrevet af store sprogmodeller skal som udgangspunkt slettes hurtigst muligt" og "Derfor er det tilladt at bruge ai til at: Oversætte artikler fra Wikipediaer på andre sprog end dansk."
Strengt tolket skal den oversatte artikel slettes, da den er generet af ai.
Måske skal der bare sættes et "ny tekst" ind et eller flere steder i afsnit et (med hvad man ikke må) for at lave en modsætning til "eksisterende tekst" i afsnit to (med hvad man må).
2) afsnit tre med baggrund er meget konkluderende på hvad ai kan ifht neutralitet mm. Det tænker jeg ikke er 100% korrekt. Jeg er ret sikker på, at man vil kunne få en SSM til at skrive en artikeltekst, der vil overholde da:wp's standarder. Jeg vil have det meget bedre hvis der stod noget i stil med "Store sprogmodeller vurderes ikke at være i stand til at generere artikeltekst som i tilstrækkelig grad lever op til..." --Santac (diskussion) 27. okt. 2026, 12:27 (CET)
Jeg ønsker på denne baggrund at få en uafhængig vurdering af følgende:
Om den samlede tv-, scene- og mediekarriere, sammenholdt med den eksisterende redaktionelle omtale, giver tilstrækkeligt grundlag for en artikel efter dansk Wikipedias relevanskriterier.
Om nogle af de dokumenterede tv-produktioner eller teaterturnéer har særlig betydning for relevansvurderingen.
Om den nuværende dokumentation er tilstrækkelig, eller om der mangler bestemte typer uafhængige kilder.
Om en erfaren og uafhængig bidragyder eventuelt vil gennemgå materialet med henblik på at udarbejde en neutral biografisk artikel, hvis relevansen vurderes tilstrækkelig.
Jeg har allerede en foreløbig artikelkladde, men ønsker ikke selv at publicere den.
Jeg har ingen forventning om, at der nødvendigvis skal oprettes en artikel, eller om hvad den i givet fald skal indeholde.
Du bør ikke skrive om dig selv. Hvis du er interessant nok, vil der sandsynligvis være en neutral bruger som laver en artikel om dig på et tidspunkt. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 22. okt. 2026, 16:41 (CEST)
Tak for tilbagemeldingerne og for at flytte materialet til min sandkasse.
Jeg er helt med på, at jeg ikke selv bør oprette en biografisk artikel om mig, og det har heller aldrig været min hensigt.
Min tanke var egentlig blot at gøre opmærksom på, at der findes en dokumenteret tv- og scenekarriere samt en række uafhængige medieomtaler, som måske kunne være interessante for nogen at kigge nærmere på.
Jeg har ingen forventning om, at der skal oprettes en artikel, og jeg ønsker heller ikke at påvirke, hvad en sådan artikel i givet fald skulle indeholde.
Jeg ville blot stille materialet til rådighed og lade andre vurdere, om der overhovedet er encyklopædisk relevans.
Hvis der findes en mere passende måde eller et bedre sted at gøre dette på, tager jeg meget gerne imod vejledning.
Nu skal jeg ikke tale på andres vegne, men efter et kig på artiklen i din sandkasse, så er det min antagelse at du ikke er notabel nok til en Wikipedia-artikel. Mange af de optrædner du har listet er i meget lokale medier (hovedsagligt omkring din hjemstavn i Skive) og det er ikke notabelt nok.
Når man søger på dit navn så kommer der egentlig kun din egen hjemmeside eller bookingplatforme frem og det tyder ikke på større offentligt udbredelse eller at du har fået meget omtale i medierne udover det du selv har suppleret med.
God stil at du spørger først inden du bare opretter artiklen selv. E-Turner (diskussion) 27. okt. 2026, 10:33 (CET)
Vi har en del brugere som ikke bidrager aktivt til Wikipedia, men som har oprettet en brugerside her – ofte som deres eneste eller næsten eneste redigering – der handler om dem selv eller deres virksomhed eller deres aktivitet på sociale medier. Mange er af disse er reklamerende og mange er sandsynligvis oprettet med henblik SEO (søgemaskineoptimering) – det vil sige at give deres egen hjemmeside en bedre placering ved søgninger på internettet.
Jeg foreslår at vi laver en oprydning i disse brugersider som på ingen måde er projektrelevante for Wikipedia. Vi kan starte med at prøve at finde og slette brugersider for brugere som aldrig har deltaget aktivt, og måske lave en skabelon {{Ikke-projektrelevant brugerside}} som kan bruges til at markere når nye ikke-projektrelevante brugersider oprettes. --Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 27. okt. 2026, 08:40 (CET)
Brugersider bliver normalt ikke indekseret af søgemaskinerne. Der er nogle få sider i Kategori:Indekserede sider, som vi kunne rydde op i. Derudover kunne vi havde en regel i misbrugsfilteret, så INDEX-nøgleordet ikke kan indsættes af brugere, som ikke har rettigheder som udvidet bekræftede brugere. Steen Th (diskussion) 27. okt. 2026, 09:49 (CET)
Et tillæg til det forrige. Det filter, som jeg vil foreslå, at vi henter fra den engelske Wikipedia, er en:Special:AbuseFilter/930. Steen Th (diskussion) 27. okt. 2026, 10:13 (CET)
Enig i, at det giver mening at sætte et sådant filter op. Men vi bør fortsat rydde op i "reklamebrugersider". Er der nogen idéer til, hvorledes vi systematisk kan finde sådanne? -Pugilist (diskussion) 27. okt. 2026, 10:58 (CET)
Hello, sorry for writing in English (I'm a French speaker from Quebec).
I wrote a draft about Yves Lambert, a Quebec folk musician who has played in Denmark several times (Copenhagen Folk Club, 2017 and 2022). Main sources: The Canadian Encyclopedia, the Order of Canada (2021) and a feature in Songlines (2025). Draft: Bruger:PCLPL/Yves Lambert
I'm paid by his management (disclosed on my user page), so I'd rather someone independent decided whether it can be moved. Thank you!