| Ålekvabbefamilien | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Actinopterygii (Strålefinnede fisk) |
| Orden | Perciformes (Aborrefisk) |
| Familie | Zoarcidae (Ålekvabbefamilien) Swainson, 1839 |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Ålekvabbefamilien (Zoarcidae) er en familie af strålefinnede fisk. Som navnet antyder, ligner de i nogen grad ålefisk. Der er omkring 300 arter som alle lever i havet, for det meste på havbunden og nogle i store dybder. Medlemmer af ålekvabbefamilien findes hovedsageligt på den nordlige halvkugle. Der er det største antal arter i Arktis, det nordlige Stillehav og det nordlige Atlanterhav, men familiens arter findes over hele kloden.
Det største medlem af familien er vestatlantisk ålekvabbe (Zoarces americanus), som kan nå en længde på 1,1 m.
I danske farvande findes arterne ålekvabbe (Zoarces viviparus) som er meget almindelig, almindelig ålebrosme (Lycodes gracilis) som er ret almindelig og sars’ porebrosme (Lycenchelys sarsii) som er ret sjælden.
Familien blev først foreslået som familien Zoarchidae i 1839 af den engelske naturforsker William Swainson (en), men stavemåden blev ændret til Zoarcidae, efter at stavningen af slægten Zoarces blev rettet af Theodore Gill (en) i 1861. Den 5. udgave af Fishes of the World (en) klassificerer denne familie inden for underordenen Zoarcoidei i ordenen Scorpaeniformes (ulkefisk). Andre autoriteter klassificerer familien i infraordenen Zoarcales i underordenen Cottoidei i Perciformes (aborrefisk), fordi fjernelsen af Scorpaeniformes fra Perciformes gør dette takson ikke-monofyletisk.
Fishes of the World nævner fire underfamilier, men tildeler ikke slægter til underfamilierne, men disse blev angivet i Anderson og Federovs Annotated Checklist, og dette er blevet fulgt af FishBase og Catalog of Fishes.
Ålekvabbefamilien er opdelt i fire underfamilier og 61 slægter med omkring 300 arter:




Medlemmerne af ålekvabbefamilien har relativt langstrakte kroppe som er sammenpressede i siderne. Deres hoveder er relativt små og ovale. Ungfisk har en mere afrundet snude og relativt større øjne end voksne. De har ikke eller kun meget små skæl. Ryg- og gatfinnerne strækker sig ned langs kroppen til halefinnen. De producerer pigmentet biliverdin, som farver deres knogler grønne. Dette træk har ingen åbenbar evolutionær funktion og er harmløst. Der er generelt ingen kønsdimorfi.
Der vides kun lidt om populationer af familiens medlemmer, fordi de ofte passerer gennem net i prøveundersøgelser, og fordi nogle arter lever i utilgængelige, dybe levesteder. Arter, for hvilke fødeøkologi er dokumenteret, er typisk men ikke altid bentiske ådselædere eller rovdyr. Mindst én art (ålekvabbe) har også tilpasset sig evnen til at ånde luft, når den er ude af vandet.
{{cite journal}}: Ukendt parameter |årgang= ignoreret (hjælp)