| Aith Eid, Aith | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land | |
| Oversigtskort | |
Aiths placering 60°17′02″N 1°22′44″V / 60.284°N 1.379°V | |
Aith (shetlandsk Eid, oldnordisk: Eið, der betyder landtange, jf. Eday) er en landsby på nordkysten af den vestlige del af Mainland på Shetlandsøerne i Skotland. Den ligger ved den sydlige ende af Aith Voe, omkring 34 km vest for Lerwick.
Aith ligger ved B9071, der mod syd fører til krydset med A971 (som forbinder Lerwick med den vestlige del af Shetlandsøerne) ved landsbyen Bixter og mod nordøst via East Burrafirth til krydset med A970 (som forbinder Lerwick med den nordlige del af Shetlandsøerne) ved landsbyen Voe. En enkeltsporet vej fører nordpå fra Aith langs Aith Voes vestlige bred til Vementry.
Hvert år i begyndelsen af juni afholdes Aith Lifeboat Gala for at indsamle penge til Royal National Lifeboat Institution. Arrangementet omfatter blandt andet en jarlgruppe og opvisninger fra Shetlands kystvagt.

Den moderne bebyggelse ligger i et område, der oprindeligt hed Aithsting under den norrøne bosættelse. Det omkringliggende sogn er stadig kendt som Aithsting.