Dunrossness (Oldnordisk: Dynrastarnes, der betyder "odden ved den larmende tidevandsstrøm", med reference til lyden af Sumburgh Roost) er det sydligste sogn på Shetlandsøerne, Skotland. Historisk har navnet Dunrossness normalt refereret til området på Shetland Mainland syd for Quarff. I 2016 var der dog tre separate Shetland Community Councils for a) Gulberwick, Quarff og Cunningsburgh; b) Sandwick; og c) Dunrossness. Folketællingen i 2011 definerede Dunrossness som omfattende alle inden for det britiske postnummer ZE2, som strækker sig så langt nordpå som Gulberwick. Området har det bedste og største areal af frugtbart landbrugsjord af alle sogne på Shetland.
Dunrossness omfatter øen Mousa, Levenwick, St Ninian's Isle, Bigton, Scousburgh, Lochs of Spiggie and Brow, Boddam, Quendale, Virkie, Exnaboe, Grutness, Toab, Ness of Burgi, Clumlie Broch, Scatness, Sumburgh Airport, Sumburgh Head, West Voe, øerne Lady's Holm, Little Holm, Horse Holm og Fair Isle.
Dunrossness forbindes med en række fremtrædende personer såsom Haldane Burgess, George Stewart, Sir Herbert J.C. Grierson, Jenny Gilbertson, Elizabeth Balneaves samt Betty Mouat. Forfatteren Sir Walter Scott besøgte Dunrossness i 1814 og skrev romanen The Pirate, som hovedsageligt udspiller sig i sognet. Robert Stevenson byggede Shetlands første fyrtårn ved Sumburgh Head i 1821, og hans søn Thomas Stevenson og hans barnebarn, forfatteren Robert Louis Stevenson, besøgte Shetlands fyrtårne og Fair Isle i 1870.
I 2016 havde Dunrossness 1.505 arkæologisk interessante steder, hvoraf 181 var fredede (dvs. af national betydning). Eksempler herpå er Jarlshof, måske det bedst kendte forhistoriske arkæologiske sted på Shetlandøerne, og Old Scatness (som rummer spor fra jernalderen, piktere, vikingetiden, og den tidlige middelalder), som begge ligger i sognet Dunrossness. Et andet eksempel er den forsvundne landsby Broo (andre stavemåder inkluderer Brew og Brow) nær Quendale Beach. Broo blev ledet af den velhavende Sinclair-familie og var sandsynligvis beboet indtil de sidste årtier af 1600-tallet, hvor bygningerne blev dækket af op til to meter sand og forladt. De er blevet udgravet siden 1997.
Quendale Beach var stedet for den største registrerede hvalfangst på Shetland i 1845, da 1.540 langfinnede grindehvaler blev drevet på land.
I 1993 løb olietankeren MV Braer på grund ved Garths Ness i Dunrossness og udledte 85.000 tons råolie – et af de værste olieudslip i Shetlandsøernes historie.
