Anna von Rumohr

Anna von Rumohr (1649 – 12. december 1711) var en adelskvinde af den holstenske slægt Rumohr og godsejer på Fyn og Sjælland. Hun var gift med den danske officer og godsejer Hans von Ahlefeldt og besad Glorup og Anhof fra 1695 til sin død samt Katrinebjerg ved Sengeløse indtil 1702. Hun medvirkede til oprettelsen af et fattiglegat i 1677 og oprettede i 1701 en større fundats til kirkelige, sociale og undervisningsmæssige formål. Hun bekostede desuden Ahlefeldt-familiens gravmonument i Odense Domkirke.

Det Ahlefeldtske gravkapel i Odense Domkirke. Anna von Rumohr bekostede familiens gravmonument, udført af Thomas Quellinus omkring 1701. Foto: Leif Jørgensen, 2021.

Familie og ægteskab

Anna von Rumohr blev født i 1649 som datter af Henrik von Rumohr til Roest og Ida von Brockdorff. Hun tilhørte den holstenske adel, hvis slægter havde tætte forbindelser til godsejere og embedsmænd i den danske helstat. Hendes bror Ditlev von Rumohr optrådte som hendes formynder ved indgåelsen af ægteskabsaftalen.

Hun blev gift med Hans von Ahlefeldt i 1672. Ægtepagten blev dateret 7. oktober 1672 i Kiel; ifølge slægtshistorikeren Louis Bobé blev der i den forbindelse udbetalt 14.000 rigsdaler. Hans von Ahlefeldt havde tidligere været gift med Catharine Sehested (1625–1670). Anna og Hans fik sønnen Christian (1673–1695).

Hans von Ahlefeldt døde i 1694. Efter sønnen Christians død året efter stod Anna som besidder af Glorup. Tabet af ægtefællen og sønnen blev senere fremhævet i beretningerne om hendes beslutning om at indrette et familiegravsted.

Godsejer

Glorup set fra slotssøen (fotografi fra 2003). Hovedbygningen blev ombygget efter Anna von Rumohrs tid. Foto: Igor Zyx.

Glorup og Anhof

Anna von Rumohr var besidder af Glorup fra 1695 til 1711. Godset omfattede også Anhof, der tidligere havde heddet Ovenskov eller Eskemose. Hans von Ahlefeldt havde i anden halvdel af 1600-tallet ændret gårdens navn til Anhof, som ifølge en senere forklaring sandsynligvis var opkaldt efter Anna. Navneforklaringen er en tradition og ikke i sig selv dokumentation for en samtidig navngivningsbeslutning.

I 1707 fik Anna ifølge en senere historisk fremstilling tilladelse til, at Glorup Birk og Ravnholt Birk kunne betjenes af samme birkefoged, samtidig med at tingdagen ved Glorup blev flyttet fra fredag til tirsdag. Der var tale om en ordning for betjeningen af to jurisdiktioner, ikke nødvendigvis en sammenlægning af birkerne.

Katrinebjerg

Anna von Rumohr besad også herregården Katrinebjerg i Sengeløse sogn på Sjælland efter Hans von Ahlefeldts død. I 1702 overdrog hun godset til Christian Frederik von Holstein. Det fremgår af herregårdens ejerrække; kilden fastslår ikke, hvorfor hun afhændede netop denne ejendom.

Kongens låneanmodning i 1699

I 1699 blev Anna von Rumohr bedt om at yde et lån på 20.000 rigsdaler til kongen. Hun afslog. Ifølge Bobés gengivelse henviste hun blandt andet til gæld, udgifter efter familiens dødsfald, vedligeholdelse af Glorup og Svindinge Kirke og vanskelige indtægtsforhold ved jordegodset. Beretningen dokumenterer hendes svar, men er ikke tilstrækkelig til at fastslå hendes faktiske økonomiske stilling på tidspunktet.

Legater og velgørenhed

Det fælles fattiglegat fra 1677

Den 1. maj 1677 oprettede Hans von Ahlefeldt på Glorup en fundats til gavn for fattige i Svindinge Sogn. Fundatsens tekst fremstiller beslutningen som truffet sammen med Anna von Rumohr. Legatkapitalen var 500 rigsdaler, hvoraf de 250 var knyttet til en tidligere bestemmelse til minde om Hans' første hustru Catharine Sehested, mens de øvrige 250 blev føjet til ved den nye fundats. Renten var fastsat til 5 procent årligt; bestemmelserne søgte også at forpligte arvingerne. Fundatsen er trykt i Hans de Hofmans samling af gavebreve.

Legatet fra 1677 omtales fortsat som en særskilt kapital i senere historiske beskrivelser. Det er ikke dokumenteret, at det blev retligt sammenlagt med den fundats, Anna selv oprettede i 1701. En eventuel fælles administration af de to ordninger er ikke det samme som en formel sammenlægning.

Annas fundats fra 1701

Anna von Rumohr oprettede i 1701 en større fundats. Ifølge de trykte gengivelser var dokumentet dateret 20. maj 1701 og omfattede en kapital på 12.000 rigsdaler. Af denne var 4.000 bestemt til Sankt Knuds Kirke i Odense og det Ahlefeldtske gravsteds forpligtelser, mens 8.000 var bestemt til fattigforsorg og skoleformål, herunder hjælp til fattige og skolemesteren i Svindinge. Den samlede kapital skulle efter fundatsens bestemmelser forrentes med 4 procent.

Fundatsen angav, hvordan midlerne skulle sikres, hvem der skulle administrere dem, og hvilke forpligtelser der skulle følge fremtidige besiddere af Glorup. Den omtaler blandt modtagergrupperne fattige enker og faderløse børn. Legatets navn førte Ahlefeldt-familiens navn videre, men angav samtidig Anna von Rumohr på Glorup som stifter.

De senere beskrivelser gør det muligt at følge dele af ordningen efter Annas død. Ifølge N. Schacks revision af Hofmans fundatssamling blev kapitalen på 8.000 rigsdaler indfriet af Christian Ludvig von Plessen i 1748; det er ikke ensbetydende med, at legatets formål ophørte. En beskrivelse fra 1844 oplyser, at de 4.000 rigsdaler til kirken stadig var knyttet til Glorup. Hvordan legaterne blev bogført og forvaltet i alle efterfølgende perioder, er ikke fuldt belyst.

Gravkapellet i Odense Domkirke

Thomas Kingo og striden om gravstedet

Efter Hans von Ahlefeldts død arbejdede Anna von Rumohr for at samle familiens begravelse i et repræsentativt gravkapel. Biskop Thomas Kingo beskrev i et brev af 23. september 1697, at hun havde overvejet at føre sin ægtefælles lig til Holsten og anbringe et gravmæle og et legat dér. Ifølge Kingos egen fremstilling overtalte han hende til at vælge Odense og lade legatmidlerne blive i Danmark. Brevet er gengivet i A. C. L. Heibergs biografi om Kingo.

I september 1697 opstod der en strid om adgangen til og myndigheden over gravstedspladsen mellem Kingo, kirkeværgen, magistraten og stiftsøvrigheden i Odense. Ifølge Heibergs gengivelse havde Anna selv indgivet en skriftlig anmodning til stiftsøvrigheden om mere plads, end den Kingo allerede havde stillet til rådighed. Korrespondancen belyser konflikten, men Annas originale ansøgning er ikke fremlagt i denne artikel.

Monument og senere beskrivelser

Bobé angiver, at Anna i 1699 erhvervede en begravelsesplads med tilladelse til at indrette den med portal og epitafium. Det store marmormonument, udført af den flamske billedhugger Thomas Quellinus, blev ifølge samme fremstilling opstillet i 1701. Bobé nævner også en tradition om, at monumentet oprindeligt skulle have været placeret i Svindinge Kirke, men ikke kunne rummes dér. Denne beretning skal holdes adskilt fra Kingos tidligere oplysninger om planerne vedrørende Holsten.

Gravmonumentet mindes Hans von Ahlefeldt, hans første hustru Catharine Sehested, Anna von Rumohr og sønnen Christian. H. P. Mumme gengav i sin beskrivelse af domkirken fra 1844 monumentets indskrifter og slægtsvåbener samt oplysninger om en istandsættelse af gravkapellet i 1833. I mindeindskriften fremstilles Anna som den sørgende enke og initiativtager til mindesmærket. Det er en offentlig, repræsentativ fremstilling og ikke en direkte beretning om hendes private følelser.

Testamente, dødsbo og Glorups arvefølge

I et testamente fra 1705 indsatte Anna von Rumohr Christian Siegfried von Plessen som arving til Glorup. I den personalhistoriske litteratur fortælles, at Plessen efter sin tredje hustrus død skal have friet til hende, men at hun afslog. Beretningen omtales med forbehold af både Bobé og Dansk Biografisk Leksikon og er ikke fastslået ved et samtidigt dokument.

Anna von Rumohr døde 12. december 1711. Ifølge Bobé var Plessen eksekutor i hendes dødsbo, hvor aktiverne blev opgjort til 39.170 rigsdaler og gælden til 4.921 rigsdaler. Den trykte beskrivelse af boet er ikke en fuldstændig gengivelse af skifteakten.

Efter hendes død gik Glorup til von Plessen-familien. Christian Siegfried von Plessen overdrog i juli 1712 Glorup og Anhof til sin søn Christian Ludvig von Plessen. En trykt udgave af Fynbo Landstings skødeoplysninger daterer overdragelsen til 25. juli 1712. Den præcise datering i den håndskrevne protokolafskrift er vanskelig at læse og bør ikke anvendes til en yderligere juridisk konklusion uden en fuld transskription.

Folkesagn og eftermæle

Anna von Rumohr optræder i flere folkelige fortællinger med tilknytning til Glorup. Gorm Benzon har gengivet to sagn, som dels forbinder familien med dens gravsted i Odense, dels fremstiller Anna som en streng og gerrig herregårdsfrue. Benzon bemærker imidlertid selv, at dette ry næppe uden videre stemmer med de kendte forhold.

I det ene sagn samler Anna lillejuleaften alle folkene på Glorup og bespiser dem usædvanligt godt med mad og vin. Juleaften giver hun kusken besked om at spænde hestene for kareten og lade dyrene selv vælge retning. De kører til helvedes port, hvor nogle høje herrer fører hende ind. Sagnet efterlader uforklaret, hvordan hun siden kan vende tilbage og blive begravet i kirken på sædvanlig vis.

I det andet sagn rejser de fire afdøde medlemmer af Ahlefeldt-familien sig ved midnat fra deres kister i Sankt Knuds Kirke. I en sort karosse med fire heste, hvis tunger står i flammer, kører de tilbage til Glorup. Fortællingerne giver indblik i den senere overlevering om herregården og dens ejere, men kan ikke bruges som dokumentation for Annas karakter eller for faktiske overnaturlige hændelser.

Kilder og litteratur

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Louis Bobé: Slægten Ahlefeldts Historie, bind 5 (1899), s. 113–114. Digitaliseret udgave.
  2. 1 2 3 4 »Glorup«, Danske Herregårde, Gammel Estrup – Danmarks Herregårdsmuseum, afsnittene om ejerhistorie og ejerrække.
  3. 1 2 3 »Officer Hans Ahlefeldt til Glorup«, Odense Stadsarkiv, billedregistrering B3398, beskrivelse af gravmonumentet.
  4. ↑ »Rumohr«, Dansk Biografisk Leksikon, lex.dk.
  5. ↑ »Hans Ahlefeldt«, Dansk Biografisk Leksikon, lex.dk.
  6. ↑ »Anhof«, Danske Herregårde, afsnittet »Ejerhistorie«.
  7. ↑ »Tilstanden i Nyborg Amt ved Aar 1743«, historisk fremstilling trykt 1916, s. 95, note om Glorup Birk.
  8. ↑ »Katrinebjerg«, Danske Herregårde, afsnittet »Ejerrække«.
  9. ↑ Hans de Hofman: Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, bind 6 (1760), s. 38–40 (Gudme Herred; fundats dateret Glorup 1. maj 1677).
  10. ↑ A. Poulsen: Svindinge Kirke med dens Præster, Degne og Ejere (1894), s. 58, omtale af legater til Svindinge.
  11. 1 2 Hans de Hofman: Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve, bind 5 (1760), s. 96–99, gengivelse af fundatsen for Sankt Knuds Kirke.
  12. ↑ N. Schack (red.): Revision og Fortsættelse af Hofmans Fundatssamling, bind 5 (1841), s. 60–61.
  13. 1 2 H. P. Mumme: St. Knuds Kirke i Odense, dens Bygning, Monumenter og andre Mærkeligheder (1844), s. 150–157 samt omtalen af legater. Digitaliseret udgave.
  14. 1 2 A. C. L. Heiberg: Thomas Kingo, Biskop i Fyen. En Levnetsbeskrivelse (1852), s. 99–100 og 155–160. Digitaliseret udgave.
  15. ↑ »Christian Siegfried von Plessen«, Dansk Biografisk Leksikon, lex.dk.
  16. ↑ N. Rasmussen Søkilde: Uddrag af Fyenbo Landstings ældste Skjøde- og Pantebøger (1890), s. 136–137. Digitaliseret udgave.
  17. 1 2 3 Gorm Benzon: »Sagn og spøgerier«, i Danske slotte og herregårde, bind 17 (1967), s. 107. Digitaliseret udgave.

Eksterne henvisninger