Musikere kaldes artister, når de udøver kunst eller optræder, i modsætning til komponister. Den ophavsretlige beskyttelse af artister afviger fra den, som beskytter komponisters.
Forskel på gøgler og artist
Gøglere kalder sig uden videre for artister. Men går man til artisterne, oplever man en klar afstandtagen til gøglerne. Artisterne føler en markant forskel. I middelalderen arbejdede gøglerne og de, der senere kaldes for artister, sammen. Men da store cirkus opstod for 200 år siden, skilte nogle sig ud, antog et nyt og finere navn, og deres arbejdsplads blev cirkus og variete, mens gøglerne blev tilbage på markedspladserne. Gøglerne laver det, vi alle sammen kan lave med en god portion ihærdighed og udstråling, hvorimod artistens udfoldelse er forbeholdt de få med et usædvanligt talent og års intens træning bag. Opdeling er dog svær at fastholde, for er en jonglør med to eller tre køller en gøgler, mens han med fire er artist?
Gøgleren er uhøjtidelig, underfundig og måske en smule rebelsk (oprørsk). Artistens holdning er helt anderledes. Artisten viser den suveræne, sublime præstation med en selvfølelse og selvsikkerhed, der læner sig op ad selvhøjtidelighed. Artisten er altid æstetisk og urban i sine virkemidler. Endnu en adskillelse er, at at artisten arbejder på kontrakt, altså i et ansættelsesforhold, mens gøgleren derimod lader hatten gå rundt.
Cirkusartist
Et kendetegn ved en cirkusartists arbejde — og det kendetegner også artister, der optræder i en variete – er det korte spand af år, hvor artisten kan yde sit ypperste. Det gælder først og fremmest akrobater og jonglører. Når artistens reaktionsevne, koncentration og fysiske styrke aftager med alderen, må nummeret laves om. Det kan for eksempel ændres til et komisk nummer, hvor den fysiske ydelse ikke er så stor. Nogle artister vælger dog, at holde helt op, mens ydeevnen endnu er på sit højeste. Der er dog undtagelser fra aldersgrænse, for eksempel for Illusionister (tryllekunstnere) og især klovne. For en klovn er mange års livserfaring vigtig, da det siges, at det er den modne mand, der opnår sit topniveau som klovn. En klovn udtalte, at først efter sin kones død, blev han en rigtig klovn. De indforståede vidste, hvad han mente, nemlig erfaring, modning og måske sorg, som er nødvendig for en klovns udvikling.
Man kunne måske tro, at artisten driver den af med undtagelse af de få minutter, artistens nummer varer, men mange artistes optræden, kræver ofte en lang opvarmning, både fysisk og psykisk. Selvom en artist har behov for hvile og afslapning, er der i løbet af dagen en mængde gøremål, for at kunne oparbejde den nødvendige koncentration i de afgørende øjeblikke under en forestilling. Artister har ofte rekvisitter, der skal opsættes og nedtages, repareres, fornyes og vedligeholdes. Hos kvindelige artister var det førhen ikke ualmindeligt, at artisten selv syede pailletter på dragten. Og ansvaret for, at det sikkerhedsmæssige ved artistens udstyr er i orden, påhviler også artisten selv. Og er det et nummer med dyr, er der både staldarbejde og pleje. Selv om arbejdet til dels udføres af dyrepassere – i fagsproget kaldt kusk eller staldmester – hviler der mange arbejdsopgaver på dressøren, som er nødt til at holde tæt kontakt til dyrene for at kunne beholde deres fortrolighed. Især artister i omrejsende cirkus har en mængde gøremål i løbet af dagen, hvor det er gammel skik, at artisterne hjælper til med manuelt arbejde, herunder opsætning af stole, placering af publikum før forestillingen og kiosksalg.
Den dybe afhængighed af artistlivet gør det svært for en artist at leve et liv uden for cirkus. Selv de dygtigste artister er ofte uden uddannelse i forhold til det almindelige arbejdsmarked, artistens specialiserede kunnen kan ikke bruges til ret meget der. Men selv om "pensionsalderen" er lav for mange artisters aktive virke, er der altid brug for rådgivere og instruktører for den unge generation. Man kan opleve ældre artister, som assistent for børnene. Også familiemønstret i artisters disciplinerede, arbejdskrævende liv er garanti for, at ingen bliver ladt i stikken. Mange artistægteskaber er med andre artister – "mama" og "papa" ånder først lettet op, når deres giftefærdige børn har fundet en ligesindet. Det kan nemlig være en skæbnesvanger handling, hvis en artist gifter sig med en borgerlig – eller rettere "privat", som det hedder i cirkusjargonen – der opstår let problemer, fordi artistens livsvilkår er så særprægede. Derfor bliver det ofte et enten-eller, hvor artisten forlader sit erhverv og bliver privat og får et borgerligt erhverv. Det modsatte sker dog også, hvor en privat går ind i artist- og cirkusmiljøet med liv og sjæl. Som eksempler kan nævnes Arne V. Olsen, der som "Berdino" blev gøgler og siden grundlagde Cirkus Arena, Søren Arli, der etablerede Cirkus Arli, og Rene Baldoni med Cirkus Baldoni.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
