| Bazaruto Arkipelag Nationalpark | |
|---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
| Beliggenhed i Mozambique | |
| Sted | Mozambique |
| Koordinater | 21°39′57″S 35°27′57″Ø / 21.665724°S 35.465927°Ø |
| Areal | 1.430 km2 |
| Etableret | 1971 |
Bazaruto Arkipelag Nationalpark (BANP) er et beskyttet område i Inhambane-provinsen i Mozambique på Bazaruto-øgruppen. Parken blev oprettet den 25. maj 1971. Det ligger ud for kysten af distrikterne Vilanculos og Inhassoro og dækker et stort havområde og fem øer.

Bazaruto Nationalpark blev indviet i 1971 og består af en øgruppe på fem øer ud for Mozambiques kyst mellem Vilankulo og Inhassoro. Parken blev oprettet for at beskytte dygonger og havskildpadder samt deres levesteder, men øernes flora, fauna, koralrev og havfugle var også inkluderet. Den største ø i øgruppen er Bazaruto Island, og de andre er Benguerra, Margaruque, Santa Carolina (Paradiseøen) og Banque.
Øerne har et frodigt tropisk klima og omfatter enorme klitter, skov og savanne, indlandssøer og vådområder. De er vært for adskillige endemiske landlevende havsnegle og firben, såvel som vigtige samlinger af palæarktiske trækfugle. Der er over 240 fuglearter i parken. Disse omfatter sporegøg, krabbeæder og havørn.
Det rige udvalg af havliv omfatter ud over havskildpadder, seks arter af delfiner, marliner og barracudaer. Det åbne hav har superflokke af delfiner, og pukkelhvaler kan ses i vintermånederne. Hvalhajer kan ses mellem oktober og april. Der er over 2.000 arter af fisk og 500 bløddyrarter. Alle fem regionale skildpaddearter yngler her, hvilket gør det til det eneste kendte sted i det vestlige Indiske Ocean, hvor dette sker. Indlandssøer er hjemsted for krokodiller.
BANP beskytter den største og eneste tilbageværende levedygtige bestand af dygonger i den vestlige del af det Indiske Ocean. I 2022 blev de opført som "kritisk truede" på IUCNs rødliste for Østafrika. Derudover beskytter parken næserørerokker, som guitarfisk og hajfinnede guitarfisk. Disse er blevet opført som blandt verdens mest truede havfisk. I 2019 opførte IUCN 15 arter som "kritisk truede".
Koralrevene er varierede og siges at være de mindst forstyrrede i denne del af Det Indiske Ocean.

Øgruppen havde omkring 6.500 indbyggere i 2024 fordelt på syv samfund. Kun tre af øerne er beboede. De er hovedsageligt meget fattige og er afhængige af at høste naturressourcer for at overleve. 70 % af husstandene er afhængige af småskalafiskeri for at overleve, mens andre høster sandøsters og andre marine ressourcer, dyrker afgrøder og opdrætter husdyr. Ressourcerne er begrænsede for opretholdelse af befolkningen, hvilket fører til reduceret udbytte og stigende fattigdom og fødevareusikkerhed. Jobs, der er opstået efter at de afrikanske parker begyndte at blive forvaltet, har haft en positiv indflydelse på økonomien.
Øgruppen har oplevet ulovligt fiskeri samt overforbrug af naturressourcer. Derudover var der krybskytteri og dårligt regulerede turismeaktiviteter. Dette truede områdets biodiversitet. Fiskeri og forurening er to af årsagerne til tilbagegangen i dygongbestanden, da begge dele ødelægger de havgræsser, som dygongerne er afhængige af for at få føde.
BANP er en populær turistdestination. Vandets klarhed på 30 meter og det rige koralliv tiltrækker dykkere og snorklere. Ligesom det fastlandske Mozambique har strandene blødt, hvidt sand, der tiltrækker strandelskere. I 2011 havde parken fem hoteller, der promoverede værdifulde programmer med lav miljøpåvirkning. Hotellerne yder et vigtigt bidrag til den lokale økonomi gennem beskæftigelse og skatteindtægter. Verdensnaturfonden (WWF) har et program, der skal hjælpe lokalsamfundene med at øge indtægterne til gengæld for at beskytte værdifulde økologiske ressourcer. Siden 2019 er infrastrukturen forbedret, og økonomien har gennem bevaringsorienterede praksisser skabt arbejdspladser.
I december 2017 overgik forvaltningen af parken til African Parks. De forvalter parken sammen med Mozambiques nationale administration af bevaringsområder.