| Quirimbas Nationalpark | |
|---|---|
IUCN kategori II (nationalpark) | |
| Beliggenhed i Mozambique | |
| Sted | Mozambique |
| Koordinater | 12°06′17″S 40°25′53″Ø / 12.10462°S 40.431404°Ø |
| Areal | 1.430 km² |
| Etableret | Juni 2002 |
Quirimbas Nationalpark (QNP) (Hifadhi ya Taifa ya Kirimba, på swahili) er et beskyttet område i Cabo Delgado-provinsen i Mozambique, der omfatter den sydlige del af Quirimbas-øerne samt et betydeligt fastlandsområde. Fastlandsregionen Taratibua indeholder forskellige øbjerge.
Parken blev etableret i juni 2002, og strækker sig over 110 km langs Mozambiques nordøstkyst og indeholder de sydligste 11 af Quirimbas-øerne. Parken har et tropisk klima med en regntid fra december til april og en tør, men køligere sæson fra maj til september. Dagtemperaturerne varierer fra omkring 25 °C til 35 °C afhængigt af årstiden. Vandtemperaturerne er fra 24 °C til 27 °C. Indkvartering for turister spænder fra enkle hytter ved stranden til luksuriøse villaer.

Blandt øerne er Ibo Island, Mefunvo Island, Matemo Island, Quirimba Island, Quisiva Island, Quilálea Island, Sencar Island og Rolas Island.
Parken beskytter et areal på 9.130 km2 med kystskov, mangrover og koralrev. Regionen var i årtier isoleret, under den mozambikiske borgerkrig. På land er der sparsomme bestande af elefanter, løver, leoparder, krokodiller og endda vildhunde. Parken har habitater der omfatter bjerge, skove, skovområder, savanne, mangrover, strande, koralrev og havgræsbede. Parken indeholder en rig variation af havliv, herunder havskildpadder, delfiner og mange fiskearter. Tre hundrede og femoghalvfjerds fiskearter er blevet registreret, herunder søheste og andre truede arter af nålefiskfamilien.
Verdensnaturfonden var parkens operatør i en aftale med den mozambikiske regering fra 2002 til 2010 og fortsatte med at yde teknisk bistand på stedet indtil 2016. Målsætningerne omfatter beskyttelse, bevaring og, hvor det er nødvendigt, genopretning af land- og havmiljøet, bevarelse af marine arter og deres levesteder, samt at fremme miljøvenlige måder for parkens traditionelle indbyggere, at tjene til livets ophold. Projektet omfatter et fiskeriforvaltningsprogram.
En WWF-undersøgelse fra 2010 viste, at de største problemer vedrørte mangel på penge i reservaterne, hvilket medførte manglende incitamenter til parkbetjente og opfølgning fra parkforvaltningen, når parkbetjentene rapporterer overtrædelser. Parkbetjentene anbefalede bl.a. at køre flere miljøuddannelsesprogrammer. På den positive side blev der registreret forbedringer i arternes antal, størrelse og diversitet.