Bregentved er en herregård og et større gods cirka tre kilometer øst for Haslev i Haslev Sogn, Faxe Kommune på Sjælland. Bregentved omtales første gang i 1319, da Erik Menved testamenterede gården til Ringsted Kloster. Siden 1746 har godset tilhørt slægten Moltke, og fra 1750 til lensafløsningen i 1922 var det hovedsæde for grevskabet Bregentved.
Bregentved fik særlig betydning under Adam Gottlob Moltke (1710–1792), der opbyggede grevskabet og udviklede driften af godsets landbrug. Bregentved var samtidig et centrum i hans sjællandske besiddelser; de fynske godser Glorup (erhvervet 1762) og Rygård (erhvervet 1766) fik særskilt tilknytning til familien. Hovedbygningens ældste bevarede del er nordfløjen fra 1600-tallet, mens øst- og sydfløjen blev genopført 1886–1891 efter tegninger af Axel Berg.
Historie
Middelalder og renæssance
Bregentved nævnes i kong Erik Menveds testamente fra 1319 blandt de ejendomme, som blev overladt til Ringsted Kloster. I 1364 knyttedes Bregentved til Sankt Clara Kloster i Roskilde. I den senere middelalder kom godset på adelige hænder, blandt andre slægterne Grubbe, Bydelsbak og Gyldenstierne.
I 1500-tallet indgik Bregentved i arveforhold mellem blandt andre slægterne Krognos, Bille og Gøye. Oluf Mouritsen Krognos samlede yderligere jord under godset. Hans enke Anna Hardenberg, der tidligere havde været genstand for den unge Frederik 2.s interesse, havde Bregentved som enkesæde og døde der i 1589, efter at gården var blevet solgt videre i 1581.
Den nye ejer fra 1581 var Steen Brahe, bror til astronomen Tycho Brahe. Efter hans død i 1630 gik gården gennem flere hænder og blev erhvervet af Frederik Knudsen Urne. Urne lod blandt andet en ny nordfløj med kapel opføre. Hans enke Karen Hansdatter Arenfeldt videreførte godsbesiddelsen, men måtte som følge af økonomiske vanskeligheder i 1668 sælge til sin svigersøn Ove Juul.
Ryttergods og barokkapel, 1718–1746
Bregentved kom i 1718 i Frederik 4.s eje og blev indrettet til ryttergods, således at godset skulle bidrage til rytteriets underhold. Anlægget blev i denne periode anvendt til militær indkvartering med stab, mandskab og omkring 250 heste. Ved kongens død i 1730 ophørte denne ordning.
I 1731 overtog overkrigssekretæren Poul Vendelbo Løvenørn godset. Han lod kapellet flytte til nordfløjens øvre stokværk og indrette med rigt barokinteriør. Arbejdet dateres til 1731–1736 og forbindes med arkitekten Laurids de Thurah og billedhuggeren Johann Friedrich Hännel. Efter Løvenørns død i 1740 kom gården tilbage til kronen. Bygningerne blev efterfølgende sat i stand under medvirken af Nicolai Eigtved.
Adam Gottlob Moltke og grevskabet, 1746–1792
I 1746 skænkede Frederik 5. Bregentved til sin nære rådgiver og overhofmarskal Adam Gottlob Moltke (1710–1792). Gaven blev udgangspunkt for Moltkes samling af et større sjællandsk godskompleks, og i 1750 blev han ophøjet til greve over grevskabet Bregentved, som tillige omfattede hovedgårdene Juellinge og Turebyholm. Grevskabet var et selvstændigt, arveretligt bundet godskompleks.
Moltke udviklede landbrugsdriften og lod det holstenske kobbelbrug indføre, først på hovedgårdens marker og senere på fæstegårdene. Han arbejdede desuden med kløverdyrkning og jordforbedring. Erfaringerne fra Bregentved fik betydning for udbredelsen af nye dyrkningsmetoder på øerne og gjorde godset til et tidligt eksempel i landboreformernes historie.
På godsets jorder oprettede Moltke desuden en lade- og forpagtergård på det tidligere landsbyområde Stenkelstrup og Øed. Efter sit andet ægteskab med Sophie Hedevig Raben i 1760 gav han gården navnet Sofiedal til hendes ære.
I bygningshistorien fortsatte Moltke den modernisering, der var påbegyndt med Eigtveds arbejder. Bregentveds østfløj blev udvidet og fik karakter af en repræsentativ hovedfløj, som blev sat i forbindelse med vejen mod København ved en lang allé. I 1760'erne arbejdede Nicolas-Henri Jardin med indretningen af hovedbygningen og parken.
Forbindelsen til Glorup, Rygård og Moltkenborg
Adam Gottlob Moltke erhvervede Glorup på Sydøstfyn i 1762. I 1766 erhvervede han også det nærliggende Rygård fra enken efter Peder von Pultz. De to godser indgik siden sammen med Anhof i Stamhuset Moltkenborg. Glorup var forud herfor blevet ombygget for Christian Ludvig von Plessen af Philip de Lange. Moltke lod Glorup modernisere yderligere med bistand fra Nicolas-Henri Jardin; indskriften på Glorups gårdfacade henviser til en fornyelse i 1765.
Sophie Hedevig Raben, Adam Gottlob Moltkes anden hustru, malet af Carl Gustaf Pilo omkring 1760–1761. Hun oprettede Stamhuset Moltkenborg i 1793.
Sophie Hedevig Raben var gennem sin moder, Berte Scheel von Plessen, datterdatter af Christian Ludvig von Plessen. Dermed forbandtes Glorups Plessen-periode med Moltke-slægtens efterfølgende besiddelse også gennem familieforhold. Efter Adam Gottlob Moltkes død oprettede Sophie Hedevig Raben i 1793 Stamhuset Moltkenborg omkring de fynske godser. Det må ikke forveksles med det sjællandske grevskab Bregentved, der var oprettet allerede i 1750. Godskomplekserne havde forbindelser gennem ejerfamilien, men var forskellige juridiske enheder.
I 1886–1891 lod Frederik Christian Moltke det tidligere hovedbygningsanlæg ombygge i stor skala efter tegninger af arkitekt Axel Berg. Grevskabet blev i henhold til lensafløsningsloven af 1919 omdannet til fri ejendom i 1922. Omlægningen var forbundet med afståelse af jord til udstykning.
Hovedbygningen og kapellet
Bregentved gengivet i Prospekter af danske Herregaarde fra 1861, før Axel Bergs store ombygning.
Bregentveds hovedbygning består af tre sammenbyggede fløje i to etager. Den nordre fløj, også kaldet kirkefløjen, er den ældste bevarede del og stammer fra midten af 1600-tallet. Her findes det rigt udsmykkede kapel fra 1730'erne. Kapellet har stukkatur og en samlet opbygning med altertavle, prædikestol og orgel, der er et fremtrædende eksempel på barokkens kirkeinteriør.
De nuværende øst- og sydfløje blev tegnet af Axel Berg og opført 1886–1891 i en historicistisk fortolkning af barok og rokoko. Den hvidpudsede bygning har blandt andet mansardtag, markante frontoner og et højt, kobberdækket indgangsspir. De nyere fløje erstattede størstedelen af de ældre bygninger, mens kirkefløjen blev bevaret.
Bregentveds østfløj, opført 1886–1891 efter tegninger af Axel Berg.
Park og landskab
Parken omkring Bregentved blev udviklet i 1750'erne og i de følgende årtier med bidrag fra Nicolas-Henri Jardin. Han skabte en sammenhængende komposition af alléforløb, åbne pladser, kanal, kaskade og udsigtspunkter. Et af havens centrale monumenter er obelisken til minde om Frederik 5., som blev fuldført af billedhuggeren Johannes Wiedewelt. Monumentet er knyttet til Adam Gottlob Moltkes taknemmelighed over for kongen.
Wiedewelt udførte også andre arbejder til haven, herunder skulpturel udsmykning. En statue af August Adam Wilhelm Moltke blev udført af Herman Wilhelm Bissen i 1858–1859. De lange alléstrækninger og dele af det historiske anlæg er stadig bevaret. Bregentved Allé og Holte Allé er landskabsfredede; Holte Allé forbinder Bregentved med området mod Freerslev.
Godsets egen beskrivelse opgør parken til omtrent 35 hektar. Parken er tilgængelig for offentligheden i nærmere angivne perioder, mens hovedbygningen anvendes som privat bolig og ikke er almindeligt åben for besøgende.
H.C. Andersen vendte tilbage til Bregentved flere gange. Hans dagbog dokumenterer ophold fra 7. til 11. juli og igen fra 14. juli til 2. august 1842 hos lensgreve Adam Wilhelm Moltke. Den 26. juli begyndte han på fortællingen Svanungen, der senere blev udgivet som Den grimme ælling. Efter opholdet rejste han over Korsør og Nyborg videre til Glorup, hvor han ankom den 3. august 1842. Opholdene viser en konkret forbindelse mellem de sjællandske herregårde Gisselfeld, Bregentved og Moltke-familiens fynske Glorup i forfatterens rejser.
Godsvirksomhedens jordbrug er tidligere opgjort til 6.519 hektar og omfatter i den opgørelse blandt andet Turebyholm, Turebylille, Holtegård, Eskilstrup, Rødehus, Sofiedal, Sprettingegård, Storelinde Overdrevsgård, Ulsegård og Statafgård. Omkring halvdelen af arealet er landbrugsjord og resten skov, hvoraf en stor del er egeskov. Den tidligere opgørelse nævner omkring 600 km skovgrøfter.
Svineproduktion
Bregentved har drevet større produktion af slagtesvin på fire lokaliteter ved Haslev. I 2019 blev der ifølge en samtidig brancheopgørelse sendt 115.414 slagtesvin til slagtning på danske slagterier.
Andre selskaber og energianlæg
Bregentved har også haft erhvervsaktiviteter uden for det traditionelle godsdrift, blandt andet Vandel Erhvervspark på den tidligere Flyvestation Vandel fra 2003 samt landbrugsvirksomhed i det vestlige Polen fra 2004. Godset har desuden investeret i vindmøller og solcelleanlæg. Der er omtalt en årlig produktion på 60 GWh fra energianlæggene.
En teknologihistorisk detalje er et anlæg fra omkring 1892, hvor vandkraft blev omsat til trykluft, omtalt af Poul la Cour i Tidsskrift for Landøkonomi.
.svg)
hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
