Det Centrale Personregister

Det Centrale Personregister (CPR) er et landsdækkende dansk statsligt folkeregister, der indeholder grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et personnummer (CPR-nummer). Registret blev oprettet den 2. april 1968.

I registret registreres personnummer, navn, adresse, fødselsregistrering, statsborgerskab, folkekirkeforhold, slægtskab, civilstand samt statusoplysninger for den enkelte personregistrering.

Registeret drives af CPR-kontoret, der er et kontor i Social- og Indenrigsministeriets departement.

De seks første cifre i personnummeret angiver personens fødselsdato i rækkefølgen dag (01-31), måned (01-12) og årstal uden århundrede. De sidste fire cifre i personnummeret udgør et løbenummer, idet sidste ciffer angiver, om der er tale om en mandlig (ulige nummer) eller en kvindelig (lige nummer) person. Indtil den 1. oktober 2007 opfyldte alle personnumre den såkaldte modulus 11 kontrol.

I nogle tilfælde tildeles et nyt nummer når personen juridisk skifter køn.

Læk og datasikkerhed

Uddybende Uddybende artikel: Læk fra CPR-registeret i 2026

I september 2026 skete der et datalæk hvor ukendte gerningsmænd fik adgang til navne, adresser og CPR-numre for cirka 8,8 millioner personer ved at misbruge en dansk virksomheds lovlige adgang til CPR-registret. Efterfølgende blev sikkerheden i CPR kritiseret af flere eksperter.

Referencer

  1. ↑ "Opbygning af CPR-nummeret på cpr.dk". Arkiveret fra originalen 21. august 2018. Hentet 21. august 2018.
  2. ↑ juridisk kønsskifte Arkiveret 22. februar 2017 hos Wayback Machine på cpr.dk
  3. ↑ Hagemann-Nielsen, Frederik; Dalsgaard, Louise; Nielsen, Simon Andersen (6. oktober 2026). "Sådan blev CPR-databrud opdaget: 'Det er ret chokerende'". DR. Hentet 7. oktober 2026.
  4. ↑ Jersild, August Olaf (6. oktober 2026). "Efter lange fingre i CPR-dåsen: Systemet 'svarer lidt til en hestevogn, hvor andre kører i Porsche'". DR. DR. Hentet 7. oktober 2026.
  5. ↑ Mortensen, Mikkel Walentin (9. oktober 2026). "Nye detaljer om cpr-skandale – hacker var over alle bjerge". TV 2. Hentet 9. oktober 2026.

Eksterne henvisninger