Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2025) |
| Christian Matras | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 7. december 1900 Viðareiði, Færøerne |
| Død | 16. oktober 1988 (87 år) Thorshavn, Færøerne |
| Far | Joen Michael Matras |
| Søskende | Samuel Erik Matras |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Københavns Universitet |
| Beskæftigelse | Filolog, sprogforsker, universitetsunderviser, forfatter, digter |
| Fagområde | Færøsk, norsk |
| Arbejdsgiver | Københavns Universitet, Færøernes Universitet |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Sokneprest Alfred Andersson-Ryssts fond (1971) |
| Information med symbolet | |
Christian Matras (7. december 1900 i Viðareiði – 16. oktober 1988) var en færøsk sprogvidenskabsmand og digter.
Christian Matras blev født i Viðareiði og gik i skole i Tórshavn sammen med de jævnaldrende William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen.
Ved Københavns Universitet læste han nordistik (nordisk filologi) og blev doktor i 1933. Fra 1952 var han professor i København, og da han kom tilbage til Færøerne i 1965, var han leder af det færøske fakultet ved Færøernes Universitet.
Hans produktion omfatter færøsk litteratur-, sprog- og kulturforskning. Christian Matras var også kendt for sine digte og især for sin naturlyrik.
Disse store ord fra Christian Matras kan ses med helt andre øjne, når man betragter hans første storværk: Føroysk-donsk orðabók = Færøsk-dansk ordbog sammen med M. A. Jacobsen 1928. Siden har navnene Matras og Jacobsen været et synonym for denne klassiker. (nye udgaver 1961, 1977 og 1995)
Indtil den færøsk-engelske ordbog ved G. V. C. Young udkom i 1984, var Færøsk-dansk ordbog den eneste mulighed for at oversætte fra færøsk til andre sprog.
Vigtige for færøsk sproghistorie blev hans udgaver af Jens Christian Svabos og Johan Henrik Schrøters tidlige værker. De var de første, som skrev på færøsk, og var derfor nødsagede til selv at skabe en færøsk retskrivning. Deres ortografi var mere fonetisk end Hammershaimbs senere retskrivning.
Af stor betydning for færøsk litteratur var udgaven af Føroya kvæði : corpus carminum Færoensium (CCF), som Svend Grundtvig og Jørgen Bloch samlede i 1800-tallet. De færøske kvad gennem århundreder findes her i 7 bind, og derved er CCF en vigtig del af den færøske kulturarv.
Oversættelsen af Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara fra 1972 kan nævnes. Nu udkom den endelig på modersmålet, idet den første udgave 1939 var på dansk.
I oktober 2006 fik bygden Viðareiði gadenavne. En af de tolv hedder Kristjansgøta efter Christian Matras.