Christian Matras

Christian Matras
Personlig information
Født7. december 1900 Rediger på Wikidata
Viðareiði, Færøerne Rediger på Wikidata
Død16. oktober 1988 (87 år) Rediger på Wikidata
Thorshavn, Færøerne Rediger på Wikidata
FarJoen Michael Matras Rediger på Wikidata
SøskendeSamuel Erik Matras Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFilolog, sprogforsker, universitetsunderviser, forfatter, digter Rediger på Wikidata
FagområdeFærøsk, norsk Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverKøbenhavns Universitet, Færøernes Universitet Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserSokneprest Alfred Andersson-Ryssts fond (1971) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christian Matras (7. december 1900 i Viðareiði – 16. oktober 1988) var en færøsk sprogvidenskabsmand og digter.

Christian Matras blev født i Viðareiði og gik i skole i Tórshavn sammen med de jævnaldrende William Heinesen og Jørgen-Frantz Jacobsen.

Ved Københavns Universitet læste han nordistik (nordisk filologi) og blev doktor i 1933. Fra 1952 var han professor i København, og da han kom tilbage til Færøerne i 1965, var han leder af det færøske fakultet ved Færøernes Universitet.

Hans produktion omfatter færøsk litteratur-, sprog- og kulturforskning. Christian Matras var også kendt for sine digte og især for sin naturlyrik.

Værk

Fundvíst er skald,
sum finnur fram á orð,
ið eiga aldur
og fagran ungdóm.
Lykkelig er digteren,
som finder et ord,
som ejer alder
og fager ungdom.
(1978: Úr sjón og úr minni – digtsamling)

Disse store ord fra Christian Matras kan ses med helt andre øjne, når man betragter hans første storværk: Føroysk-donsk orðabók = Færøsk-dansk ordbog sammen med M. A. Jacobsen 1928. Siden har navnene Matras og Jacobsen været et synonym for denne klassiker. (nye udgaver 1961, 1977 og 1995)

Indtil den færøsk-engelske ordbog ved G. V. C. Young udkom i 1984, var Færøsk-dansk ordbog den eneste mulighed for at oversætte fra færøsk til andre sprog.

Vigtige for færøsk sproghistorie blev hans udgaver af Jens Christian Svabos og Johan Henrik Schrøters tidlige værker. De var de første, som skrev på færøsk, og var derfor nødsagede til selv at skabe en færøsk retskrivning. Deres ortografi var mere fonetisk end Hammershaimbs senere retskrivning.

Af stor betydning for færøsk litteratur var udgaven af Føroya kvæði : corpus carminum Færoensium (CCF), som Svend Grundtvig og Jørgen Bloch samlede i 1800-tallet. De færøske kvad gennem århundreder findes her i 7 bind, og derved er CCF en vigtig del af den færøske kulturarv.

Oversættelsen af Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara fra 1972 kan nævnes. Nu udkom den endelig på modersmålet, idet den første udgave 1939 var på dansk.

I oktober 2006 fik bygden Viðareiði gadenavne. En af de tolv hedder Kristjansgøta efter Christian Matras.

Værkfortegnelse

Oversættelser

Udgaver

Sekundærlitteratur

Eksterne henvisninger