Extreme Programming – egentlig eXtreme Programming med deraf følgende forkortelse XP – er en systemudviklingsmetode til udvikling af software.
Extreme Programming er en såkaldt agil metode, der er karakteriseret ved at være åben for tilpasninger løbende i udviklingsprocessen. Brugernes ord er lov, og udviklerne skal altid have brugernes prioritering af, hvilke dele der skal udvikles næste gang, samt godkendelse af, at det udviklede faktisk var det, de havde brug for.
Metoden har fire hovedprincipper:
Extreme Programming opererer med tolv punkter ("core practices"), der beskriver den ideelle arbejdspraksis i et XP-projekt:
Det understreges, at det ikke er tilrådeligt at vælge blandt disse tolv punkter, idet der opstår en slags symbiose, når de anvendes samlet.
Den metode, der opstår ved anvendelse af denne arbejdspraksis, er nødvendigvis iterativ og inkrementel.
I midten af 1980'erne arbejdede de to systemudviklere Kent Beck og Ward Cunningham sammen i en række projekter, og herfra stammer kernen i XP. Beck arbejdede videre med tankerne og beskrev en række af de karakteristika, der senere skulle blive centrale i XP. Det var dog først i midten af 1990'erne, at han for alvor beskrev metoden, og i 2000 udkom hans bog Extreme Programming Explained – Embrace Change, der betragtes som den vigtigste bog om XP.
{{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)