Falkenskiold var en dansk adelsslægt, der hørte til den højere brevadel og sværdadelen. Familien stammede oprindeligt fra en gammel dansk patricierslægt.
Falkenskiold var en dansk adelsslægt, der hørte til den højere brevadel og sværdadelen. Familien stammede oprindeligt fra en gammel dansk patricierslægt.
Skjoldet firdelt, i 1. og 4. felt en guld falk, om hvis hals en guld ring med flagrende blå bånd i rødt; i 2. og 3. en oprejst blå løve i sølv; på hjelmen en guld falk med halsring og bånd.
Ved patent af 3. august 1716 adledes oberst Martin Düssel (ca. 1690-1746) og kaptajn Christoffer Düssel (ca. 1698-1770), til Hald Kloster, med navnet von Falkenskiold. Sidstnævnte efterlod af ægteskabet med Else Sophie Bartholin ikkun en datter, Else Margarethe (1737-1801), der blev gift 1771 med konferensråd Constantin August Charisisius til Constantinsborg; den ældre broder, Martin Dyssel von Falkenskiold, efterlod derimod af ægteskabet med Dorthe Sophia von Schack (1710-1772), foruden 3 døtre, der døde som konventualinder i henholdsvis Gisselfeld og Roskilde adelige Jomfruklostre, to sønner, nemlig:
Familien uddøde med de to brødre Otto Seneca Falkenskiold (død cirka 1918) and Marcus Frederik Falkenskiold (død 1928).
En gren af slægten kom til Sverige 1852 med reserveløjtnant i den danske flåde Sophus Falkenskiold (1823-?), der var sønnesøn af Arnoldus von Falkenskiold (1743 – 1819). Sophus Falkenskiold blev svensk statsborger i 1875. Hans slægt blev ikke introduceret på det svenske Riddarhuset. Denne gren, som hovedsageligt var bosat i Skåne, uddøde i 1910.