Frydenholm er en roman af Hans Scherfig, der udkom i 1962 som en fortsættelse af hans roman Idealister fra 1944.
Bogens omdrejningspunkt er den tyske besættelse af Danmark 1940-45 med fokus på holdningerne til besættelsen, besættelsesmagten og samarbejdspolitikken hos regeringen, folkevalgte, ministerier, politiet, erhvervsledere, adelen og jævne danskere, herunder regeringens, justitsapparatets og politiets rolle i den grundlovsstridige fængsling af godt 200 danske kommunister i 1941.
Romanen er inddelt i 88 forholdsvis korte, kapitler i tidsmæssigt fremadskridende orden. Hovedvægten ligger på besættelsens første halvdel, hvor verdenskrigens udfald var uvist. Romanen kan betegnes som en "dokumenter-roman" i den forstand, at den er spækket med ordrette citater fra taler, aviser, officielle erklæringer og bekendtgørelser. Ifølge Hans Scherfig selv var det landsretssagfører Carl Madsen, som gravede de mange citater frem til romanen.
Scherfigs tilgang er kritisk, og begivenhederne og persongalleriet beskrives ofte med bidende ironi, satire og komik.
Lokalt er en del af handlingen henlagt til byen Frydenholm ved Præstø på Sydsjælland. I sit "Efterskrift" til romanen har Scherfig besvaret spørgsmålet om, hvor herregården Frydenholm ligger i virkeligheden med ordene: "Den ligger i romanens virkelighed og ikke på noget virkeligt generalstabskort".
Herregården Frydenholm har en vis navnelighed med slottet i Vedbæk ved navn Frydenlund, der fra 1929 til 1952 var ejet af højesteretssagfører George Koch Schiørring, som i 1946 blev dømt for værnemageri.
Scherfig har i sit efterskrift selv udtalt følgende om romanen som nøgleroman: "Det er ikke nogen hemmelighed, at et antal af personerne i den delvis dokumentariske roman Frydenholm er hentet fra den historiske virkelighed. Nogle af besættelsestidens tyske og danske koryfæer er i bogen nævnt med deres rigtige navne, andre er frit navngivet. Visse hensyn er taget. Noget er tilfældigt. Og eftersom et stort antal af romanens personer er helt og holdent opdigtede, bør man ikke gætte for hårdnakket. En roman må kunne læses uden nøgle." Og senere: "Det er af flere blevet foreslået, at Frydenholm en gang skulle udsendes med nøgle og noteapparat. Dertil skal indvendes, at romanen er tænkt som et kunstværk. Dens personer skulle leve deres liv i fortællingens forestilling og ikke eftersøges i en anden verden."
Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold til Store Frederikslund anses i almindelighed for at være model for grev Preben Flemming Fido Rosenkop-Frydenskjold i Scherfigs roman. Denne opfattelse blev fremsat af flere aviser ved hans dødsfald. Der er så mange lighedspunkter mellem Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold og den fiktive grev Preben Rosenkop-Frydenskjold, at det er klart, at godsejeren har været en af Scherfigs inspirationskilder. En væsentlig forskel består dog i, at Erik Grevenkop-Castenskiold ifølge Bovrup-Kartoteket forlod nazistpartiet allerede i 1941 i protest mod DNSAP's afhængighed af Tyskland. Der findes heller ikke dokumentation for, at Grevenkop-Castenskiold skulle have modtaget tyske personligheder på sit slot. Denne begivenhed er ifølge Arne Broegaards "Nøgle til Frydenholm" snarere relateret til mødet på godset Broholm og dermed til godsejer Jørgen Sehested.
Ifølge skribenten Arne Broegård var forfatteren Børge Houmann vist den første, som udtalte, at der bør laves et notetillæg til Frydenholm, og som siden selv var gavmild med oplysninger til alle interesserede. En personnøgle blev gennemset og korrigeret af Scherfig selv i december 1964, og den medtog alle personer, som har tydelige forbilleder fra det virkelige liv, men derimod ikke romanfigurer, som blot er inspirerede i nogen grad af virkelige personer eller er sammensat af træk fra flere personer. Personnøglen omfatter kun danske personer, idet de tyske medvirkende optræder med eget navn og egen titel i romanen.
Neden for følger udvalgte personer i personnøglen med angivelse af, i hvilket kapitel de optræder første gang:
| Navn | Kapitel | Alias |
|---|---|---|
| Dr. Harald Horn | 1 | Hakon Stangerup |
| Drössaa | 3 | Politiadvokat Emil Strøbech |
| Francois von Hane | 3 | Louis von Kohl |
| F.A. Henningsen | 4 | Fængselsinspektør Alfred C. Bentzen |
| Baum | 5 | Ivan Stamm, politidirektør i København |
| Rane | 5 | Eigil Thune Jacobsen, rigspolitichef, senere justitsminister |
| Kasper Bobbel | 5 | Julius Bomholt |
| Landets faderlige statsminister | 7 | Thorvald Stauning, statsminister |
| Jeronimus | 7 | K.K. Steincke, Justitsminister 1935-1939 |
| Damaskus | 12 | Vilhelm Date, bogtrykker (1884-1977) |
| Sivertsen | 12 | Erik Zimsen, ingeniør |
| Jens Angvis | 14 | Niels Hasager, chefredaktør ved Politiken |
| Knudsen | 17 | Aage Svendsen, departementschef i Justitsministeriet 1925-1950 |
| Langeskov | 18 | Svend Aage Lund, chefredaktør ved Berlingske Tidende |
| Ole Jastrau | 20 | Tom Kristensen, forfatter, anmelder ved Politiken |
| Arne Vuldum | 20 | Kai Friis Møller, litteraturredaktør ved Politiken |
| Niels Hernild | 22 | Harald Petersen, statsadvokat, justitsminister 1940-1941 |
| Udenrigsministeren | 25 | Erik Scavenius, udenrigsminister 1940-1942, statsminister 1942-1943 |
| Cementministeren | 25 | Gunnar Larsen, minister for offentlige arbejder 1940-1943 |
| Cementministerens onkel | 25 | Knud S. Sthyr, direktør i Dansk Cement Central |
| Hans Dam | 25 | Johannes Kjærbøl, arbejds- og socialminister |
| Føreren fra Bovrup | 26 | Frits Clausen, fører for DNSAP |
| L.S.-høvdingen fra Rønge | 26 | Knud Bach, formand for Landbrugernes Sammenslutning |
| Asger Petersen | 43 | Eivind Larsen, departementschef i Justitsministeriet |
| Mads Ram | 47 | Carl Madsen, landsretssagfører |
| Sigurd Svendsen | 47 | Arthur Andersen, byretsdommer |
| Holgersen | 52 | Fængselsinspektør Viggo Waagensen |
| S. Skjold-Bulder | 53 | Ole Bjørn Kraft, konservativ folketingsmand |