Frydenholm

Frydenholm er en roman af Hans Scherfig, der udkom i 1962 som en fortsættelse af hans roman Idealister fra 1944.

Bogens omdrejningspunkt er den tyske besættelse af Danmark 1940-45 med fokus på holdningerne til besættelsen, besættelsesmagten og samarbejdspolitikken hos regeringen, folkevalgte, ministerier, politiet, erhvervsledere, adelen og jævne danskere, herunder regeringens, justitsapparatets og politiets rolle i den grundlovsstridige fængsling af godt 200 danske kommunister i 1941.

Romanen er inddelt i 88 forholdsvis korte, kapitler i tidsmæssigt fremadskridende orden. Hovedvægten ligger på besættelsens første halvdel, hvor verdenskrigens udfald var uvist. Romanen kan betegnes som en "dokumenter-roman" i den forstand, at den er spækket med ordrette citater fra taler, aviser, officielle erklæringer og bekendtgørelser. Ifølge Hans Scherfig selv var det landsretssagfører Carl Madsen, som gravede de mange citater frem til romanen.

Scherfigs tilgang er kritisk, og begivenhederne og persongalleriet beskrives ofte med bidende ironi, satire og komik.

Stedlige referencer

Lokalt er en del af handlingen henlagt til byen Frydenholm ved Præstø på Sydsjælland. I sit "Efterskrift" til romanen har Scherfig besvaret spørgsmålet om, hvor herregården Frydenholm ligger i virkeligheden med ordene: "Den ligger i romanens virkelighed og ikke på noget virkeligt generalstabskort".

Herregården Frydenholm har en vis navnelighed med slottet i Vedbæk ved navn Frydenlund, der fra 1929 til 1952 var ejet af højesteretssagfører George Koch Schiørring, som i 1946 blev dømt for værnemageri.

Nøgleroman

Scherfig har i sit efterskrift selv udtalt følgende om romanen som nøgleroman: "Det er ikke nogen hemmelighed, at et antal af personerne i den delvis dokumentariske roman Frydenholm er hentet fra den historiske virkelighed. Nogle af besættelsestidens tyske og danske koryfæer er i bogen nævnt med deres rigtige navne, andre er frit navngivet. Visse hensyn er taget. Noget er tilfældigt. Og eftersom et stort antal af romanens personer er helt og holdent opdigtede, bør man ikke gætte for hårdnakket. En roman må kunne læses uden nøgle." Og senere: "Det er af flere blevet foreslået, at Frydenholm en gang skulle udsendes med nøgle og noteapparat. Dertil skal indvendes, at romanen er tænkt som et kunstværk. Dens personer skulle leve deres liv i fortællingens forestilling og ikke eftersøges i en anden verden."

Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold til Store Frederikslund anses i almindelighed for at være model for grev Preben Flemming Fido Rosenkop-Frydenskjold i Scherfigs roman. Denne opfattelse blev fremsat af flere aviser ved hans dødsfald. Der er så mange lighedspunkter mellem Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold og den fiktive grev Preben Rosenkop-Frydenskjold, at det er klart, at godsejeren har været en af Scherfigs inspirationskilder. En væsentlig forskel består dog i, at Erik Grevenkop-Castenskiold ifølge Bovrup-Kartoteket forlod nazistpartiet allerede i 1941 i protest mod DNSAP's afhængighed af Tyskland. Der findes heller ikke dokumentation for, at Grevenkop-Castenskiold skulle have modtaget tyske personligheder på sit slot. Denne begivenhed er ifølge Arne Broegaards "Nøgle til Frydenholm" snarere relateret til mødet på godset Broholm og dermed til godsejer Jørgen Sehested.

Ifølge skribenten Arne Broegård var forfatteren Børge Houmann vist den første, som udtalte, at der bør laves et notetillæg til Frydenholm, og som siden selv var gavmild med oplysninger til alle interesserede. En personnøgle blev gennemset og korrigeret af Scherfig selv i december 1964, og den medtog alle personer, som har tydelige forbilleder fra det virkelige liv, men derimod ikke romanfigurer, som blot er inspirerede i nogen grad af virkelige personer eller er sammensat af træk fra flere personer. Personnøglen omfatter kun danske personer, idet de tyske medvirkende optræder med eget navn og egen titel i romanen.

Neden for følger udvalgte personer i personnøglen med angivelse af, i hvilket kapitel de optræder første gang:

NavnKapitelAlias
Dr. Harald Horn1Hakon Stangerup
Drössaa3Politiadvokat Emil Strøbech
Francois von Hane3Louis von Kohl
F.A. Henningsen4Fængselsinspektør Alfred C. Bentzen
Baum5Ivan Stamm, politidirektør i København
Rane5Eigil Thune Jacobsen, rigspolitichef, senere justitsminister
Kasper Bobbel5Julius Bomholt
Landets faderlige statsminister7Thorvald Stauning, statsminister
Jeronimus7K.K. Steincke, Justitsminister 1935-1939
Damaskus12Vilhelm Date, bogtrykker (1884-1977)
Sivertsen12Erik Zimsen, ingeniør
Jens Angvis14Niels Hasager, chefredaktør ved Politiken
Knudsen17Aage Svendsen, departementschef i Justitsministeriet 1925-1950
Langeskov18Svend Aage Lund, chefredaktør ved Berlingske Tidende
Ole Jastrau20Tom Kristensen, forfatter, anmelder ved Politiken
Arne Vuldum20Kai Friis Møller, litteraturredaktør ved Politiken
Niels Hernild22Harald Petersen, statsadvokat, justitsminister 1940-1941
Udenrigsministeren25Erik Scavenius, udenrigsminister 1940-1942, statsminister 1942-1943
Cementministeren25Gunnar Larsen, minister for offentlige arbejder 1940-1943
Cementministerens onkel25Knud S. Sthyr, direktør i Dansk Cement Central
Hans Dam25Johannes Kjærbøl, arbejds- og socialminister
Føreren fra Bovrup26Frits Clausen, fører for DNSAP
L.S.-høvdingen fra Rønge26Knud Bach, formand for Landbrugernes Sammenslutning
Asger Petersen43Eivind Larsen, departementschef i Justitsministeriet
Mads Ram47Carl Madsen, landsretssagfører
Sigurd Svendsen47Arthur Andersen, byretsdommer
Holgersen52Fængselsinspektør Viggo Waagensen
S. Skjold-Bulder53Ole Bjørn Kraft, konservativ folketingsmand

Kilder

  1. ↑ Er medtaget i udgaven fra 2005. Gyldendal
  2. ↑ Berlingske Tidende og B.T., 17. marts 2001. Dagbladet Information, 23. marts 2001. Online-udgave Arkiveret 13. marts 2014 hos Wayback Machine
  3. 1 2 3 Arne Broegård: "Nøgle til Hans Scherfigs Frydenholm"

Litteratur