Gorm den Gamle

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Gorm den Gamle
Thyra Danebod meddeler kong Gorm den Gamle underretning om hans søn Knuds død (Maleri af August Thomsen fra 1800-tallet)
Konge af Danmark
Regerede	Før 936 – 958/64
Forgænger	Hardeknud og/eller Gnupa
Regent	Gorm den Gamle
Efterfølger	Harald 1. Blåtand
Ægtefælle	Thyra Dannebod
Børn	Knud Danaást Harald 1. Blåtand Toke Gormsen Gunhild Kongemor
Fulde navn	Gorm Hardeknudsen
Født	Slutningen af 800-tallet evt. mellem 908 og 918
Død	Vinteren 958 (eller nogle år senere)
Hvilested	959(?)/964(?) Jelling(?) eller ukendt
Far	Hardeknud
Mor	Ukendt
Beskæftigelse	Konge
Dynasti	Jellingdynastiet
Religion	Hedensk
v d r

Der er flere personer med dette navn, se Gorm den Gamle (flertydig).

Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958, eller få år senere i enten 963 eller 964, hvorefter han måske blev gravlagt i Jelling, hvorfra han, i hvert fald for en periode, regerede. Han rejste den mindste af Jellingstenene efter sin hustru Thyra.

Der er ikke fundet spor af eller nogen kilder om noget kongesæde i Jelling før efterfølgeren Harald Blåtand. Om Gorm kom fra Jylland eller andetsteds i Danmark diskuteres derfor fortsat. Han har muligvis ikke været konge over hele Danmark, men i hvert fald indikerer flere kilder, at det var ham, som havde generobret Hedeby i 936.^{[kilde mangler]} Han nævnes således i senere, danske kilder og på nedennævnte samtidige runesten.

Ophav

Gorm skulle være søn af Hardeknud. Krønikeskriveren Adam af Bremen beskriver, at Hardegon (muligvis identisk med Hardeknud) kom fra Northmannia til Danmark, hvor han tog magten i starten af 900-tallet ved at afsætte den unge kong Sigtryg, der regerede over det vestlige Danmark. Da Hardeknud døde overtog Gorm tronen.^{[kilde mangler]}

Snorres Heimskringla fra første halvdel af det 13. århundrede beskriver, at Gorm erobrede i hvert fald dele af kongeriget fra Gnupa. Adam af Bremen foreslår, at kongeriget var blevet delt inden Gorm fik magten. Han bliver nævnt første gang som vært for ærkebiskop Unni ^(de) af Hamborg og Bremen i 936. På den store af Jellingstenene står, at Gorms søn, Harald Blåtand "vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne", og det diskuteres derfor, om Gorm kun var konge over Jylland.

Skriftlige kilder

Der findes bevaret et antal nogenlunde samtidige (fra Gorms tid eller en eller to generationer efter denne) inskriptioner af forskellig art, der på hver deres måde refererer til Gorm. Her gengives de vigtigste, skønt der muligvis er yderligere et par indskrifter, der også refererer til Gorm.

Teksten på Den lille Jellingsten lyder:

• kurmr kunukr karthi kubl thusi aft thurui kunu sina tanmarkar but (på nudansk: Gorm konge gjorde kumler disse efter Thorvi [Thyra], kone sin, Danmarks bod)

Gorm omtales også på Den store Jellingsten, hvor der står:

• Haraltr kunukr bath kaurua kubl thausi aft kurm fathur sin auk aft thaurui muthur sina sa haraltr ias sar uan tanmaurk ala auk nuruiak auk tani karthi kristna (på nudansk: Harald konge bød gøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thorvi [Thyra] moder sin, den Harald som sig vandt Danmark al og Norge, og danerne gjorde kristne)

Endvidere omtales Gorm på den ene af runestenene i Sønder Vissing, hvor hans svigerdatter Tove har ladet følgende tekst indhugge:

• Tōfa lēt gørva kumbl, Mistivis dōttiR, øft mōður sīna, kona Hara[l]ds hins gōða, Gōrms sonaR (på nudansk: Tove, Mistivis datter, Harald den Godes, Gorms søns kone, lod gøre kuml efter sin mor)

Såfremt den Gorm, der er nævnt på Haddeby-stenen 4, skulle være en reference til Gorm den Gamle, rejser det spørgsmålet om, hvorvidt og på hvilken måde Gorm var relateret til Gnupa/Knud, Asfrid og Sigtryg.

Ifølge visse andre skriftlige kilder blev Gorm oprindeligt begravet på hedensk vis i en høj i Jelling. Den sydlige høj i Jelling bærer navnet "Gorms Høj", men senere udgravninger har blandt nogle givet anledning til formodninger om, at der er tale om at Nordhøjen (Thyras Høj) i Jelling var Gorms egentlige gravsted. Efter arkæologiske udgravninger i Jelling Kirke i 1970'erne fremkom den teori, at Gorm senere fik en kristen genbegravelse i kirken på foranledning af sønnen Harald, der muligvis var inspireret af, at den tyske kejser Otto 1. fik sin far gravlagt i en kirke.

Guttorm Sindre fortalte i Håkonardråpa om kong Håkon den Godes angreb på Sjælland, Skåne og Götaland. Håkon regerede ca. 934–961. Dette kan have været før eller omkring år 950. Han angreb ikke Jylland, så det kan være, at dette blev udført sammen med Gorm.

Gorm den Gamle omtales af Snorri Sturluson, Saxo og Adam af Bremen. Disse værker er dog alle skrevet mindst 100 år efter Gorms død, så deres oplysninger må behandles med betydelig forsigtighed. Saxo beskriver ham "selv om en stor mand at se til, så svarede det indvortes dog kun slet til det udvortes". 1100-tals historikeren Sven Aggesen kalder Gorm for "Gorm den Løghe" (= dvaske), fordi han angiveligt hengav sig til nydelser og svir. Holberg kalder i sin Dannemark Riges Historie (1732-35) kongen "Gorm den Grumme".

Navn

Bemærk at dette afsnit er præget af spekulationer og bør omskrives, så fakta er understøttet af verificerbare kilder Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Det er med interne henvisninger, afsnitsinddeling o.l.. Husk også at tilføje kilder! (december 2025) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Navnet på Gorm er skrevet forskelligt i de middelalderlige kilder frem til omkring 1200/1250.

Skelettet i Jelling Kirke

Træ fra gravkammeret i Nordhøjen er dateret dendrokronologisk og viste sig at være fældet sent på året 958. Det er af en del blevet tolket som, at Gorm er blevet begravet det år.

Et ufuldstændigt skelet i 73 dele af en mand, der ud fra forskellige undersøgelser er blevet udpeget som de mulige eller sandsynlige levninger af Gorm, blev opdaget under kirkegulvet i Jelling Kirke i 1978. I gravkammeret fandt man videre hundredvis af tynde guldtråde, der nok har været vævet ind i tæpper eller den afdødes tøj. To sølvbeslag fra et bælte lå tæt ved den døde, udsmykket med dyre- og fuglehoveder, der er typiske for 900-årene. Stilen er den samme som på bægeret og fuglefigurerne fra den tømte grav i Nordhøjen, hvor dyrehovederne i udsmykningen har en karakteristisk krølle over snuden.

Personen i kammergraven i Jelling Kirke blev mellem 35 og 50 år; havde været omkring 170 centimeter høj (hvilket var højt for hans tid), og led af slidgigt i ryggen. Han var ikke særlig muskuløs. I nakken var der en påfaldende udvækst fra hans kranium. Skelettets DNA er aldrig blevet undersøgt; og da hans grav har ligget under vand meget af tiden, og hans knogler er meget medtagede, er det sandsynligvis heller ikke muligt. Dertil er han efterhånden blevet begravet tre gange (hvis der er tale om Gorms skelet), så det er også et spørgsmål om gravfred.

Skelettet vendte tilbage til kammergraven efter 23 år på Nationalmuseet. Officielt fejrede Danmark årtusindskiftet i Jelling 3. december 2000. Da blev kirken genåbnet efter en omfattende nyudsmykning med dronning Margrethe og statsminister Poul Nyrup Rasmussen til stede. Der var lagt nyt gulv i rød, svensk granit med indlagt sort dekoration, og en sølvstribe hvor kammergraven, og dermed muligvis Gorm den Gamle, ligger.

Flere andre tolkninger på, hvem dette skelet kunne være, er dog også blevet fremført som f.eks., at det kunne være Gorms søn Harald eller hans sønnesøn Sven, men det mest fremtrædende alternative forslag er dog, at det meget vel kan være Gorms og Thyras ældste søn, Knud Danaást, der ligger under kirkegulvet i Jelling.

Hans regeringstid

• 934: Danskerne betalte skat til den tyske konge, Henrik 1.
• 936: Gorm afslog ifølge Adam af Bremens skrift biskop Unnis anmodning om tilladelse til kristen mission.
• 948: Ærkebiskop Adaldag af Hamborg-Bremen indviede biskopper til Slesvig, Ribe og Århus.
• 963: Sønnen Harald optræder for første gang som konge i de skriftlige kilder.

Efterkommere

• Harald Blåtand - efterfulgte Gorm som konge.

• Ifølge Saxo og sagaerne havde Gorm ved siden af Harald Blåtand også en ældre søn (og fra 947 tillige medkonge) ved navn Knud Dane-Ást, som blev dræbt under et togt til Irland i 962.

• Sandsynligvis endnu en søn, Toke, der faldt i slaget på Fyrisvoldene syd for Uppsala (986), og som er omtalt på flere runestene. På den ene runesten (DR 295) ved Hällestad kirke i Skåne står: "Åskeld satte denne sten til minde om Toke, Gorms søn, den hulde drot. Han flygtede ikke ved Uppsala. Kæmper satte til minde om broren stenen på bakken, styrket af runer. De gik Gorms Toke nærmest." En anden runesten (DR 296) samme sted skriver: "Åsgot rejste denne sten efter Ärre, sin bror. Og han var Tokes hirdmand. Nu skal stenen stå på højen." Års-stenen har påskriften "Asser satte denne sten efter sin herre Val-Toke." Den sten har også været sat i forbindelse med Toke Gormsen. Toke var kortvarigt konge af Danmark i 986 efter sin bror Harald.
• Gunnhild Kongemors børn Eirikssønnene omtales som værende af Gamles slægt (oldnordisk Gamla kind) i digtet Hákonardrápa af Einar Helgason Skålaglam fra 960'erne. Gamla kan henvise til Gorm den Gamle. Historia Norvegiæ fra slutningen af 1100-tallet angiver, at Gunhild var datter af Gorm den Gamle og søster til kong Harald Blåtand. Claus Krag mente, at Gunhild sandsynligvis var datter af Gorm den Gamle, men uden begrundelse. Gareth Williams mente, at Historia Norvegiæ som angiver Gunhild som datter af Gorm den Gamle og Thyra Danebod, og dermed søster til Harald Blåtand, er mest troværdig. Denne version forklarer, hvorfor Gunhild og Eirik kaldte en af deres sønner Gorm, som var et sjældent navn med tilknytning til Jelling-slægten; og hvorfor Harald Blåtand senere støttede Eiriks krigstogter, således at Eiriks søn Harald Gråfell vandt magten tilbage i Norge, noget som var med til at genoprette et dansk overhøjhedsforhold i dele af Sydnorge.

Referencer

Litteratur

• Adam af Bremens krønike. Dansk udgave ved Allan A. Lund. Illustreret af Jørgen Kraglund. 300 sider. Forlaget Wormianum 2000; ISBN 87-89531-01-9
• Frank Birkebæk: Vikingetiden i Danmark. Viborg: Sesam 2003; ISBN 87-11-13718-5
• S. Otto Brenner: Nachkommen Gorms des Alten (König von Dänemark -936-) I.-XVI. Generation. Personalhistorisk Institut, Kopenhagen 1964
• Aksel E. Christensen: Vikingetidens Danmark paa oldhistorisk baggrund; 2. udgave; Akademisk Forlag, Universitetsforlaget i København 1977; ISBN 87-500-1732-2
• P(oul) Engelhardt: Danerne - fra fødsel til dåb. København: Dansk Historisk Håndbogsforlag 1980; ISBN 87-85207-49-7
• Nils Hybel: Danmark i Europa: 750-1300. København: Museum Tusculanums Forlag 2003; ISBN 87-7289-882-8
• Lis Jacobsen: Svenskevældets Fald. Studier til Danmarks Oldhistorie i filologisk og runologisk Lys (København, 1929)
• Kåre Johannessen: Politikens bog om Danmarks vikingetid. Politikens håndbøger. København: Politikens Forlag 2001; ISBN 87-567-6456-1
• Stig Jørgensen: Danmarks kongemagt og dens fødsel. Århus: Aarhus Universitetsforlag 1987; ISBN 87 7288 070 8
• Knud J. Krogh: Gåden om kong Gorms grav. Historien om Nordhøjen i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling Bind I. Herning: Carlsbergfondet og Nationalmuseet, Poul Kristensens Forlag 1993; ISBN 87-7468-362-4
• Knud J. Krogh & Bodil Leth-Larsen: Hedensk og Kristent. Fundene fra den kongelige gravhøj i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling Bind II. Ikast: Carlsbergfondet og Nationalmuseet 2007; ISBN 978-87-7602-078-1
• Karin Kryger (red.): Danske kongegrave I. Gylling: Selskabet til Udgivelse af danske Mindesmærker og Museum Tusculanums Forlag 2014; ISBN 978 87 635 0781 3
• Niels Lund. Jellingkongerne og deres forgængere. Gylling: Vikingeskibsmuseet i Roskilde 2020; ISBN 978-87-85180-75-9
• Erik Moltke: Runerne i Danmark og deres oprindelse (København, 1976)
• Anders Olling og Hans Erik Havsteen: Gorm Den Gamle, Harald Blåtand & Svend Tveskæg. Lindhardt og Ringhof 2017; ISBN 9788711568057
• P. H. Sawyer: The Oxford Illustrated History of the Vikings. Oxford: Oxford University Press 1999; ISBN 0-19-285365-1
• Arendse and Johnny Thiedecke: De danske vikinger: samfund, kongemagt og togter ca. 700-1050. Valby: Pantheon 2003; ISBN 87-90108-21-3

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gorm den Gamle
• Aksel E. Christensen: "Mellem vikingetid og Valdemarstid. Et forsøg paa en syntese"; Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 2; 1966
• Vilh. la Cour: Hvem byggede "forbindelsesvolden mellem Haddeby nor og Danevirke sø?; Historisk Tidsskrift, 8. række, Bind 2; 1909
• Vilh. la Cour: "Kong Gorm og Dronning Tyre"; Historisk Tidsskrift, 9. række, Bind 5; 1926
• Kr. Erslev: "Dronning Tyre og Dannevirke"; Historisk Tidsskrift, 9. række, Bind 6; 1929
• Lis Jacobsen: "Kong Haralds og Kong Gorms Jelling-Monumenter"; Scandia, Bind 4; 1931; s. 234-269
• Henrik Larsen: "Hvad Ret havde Gorm den Gamle og hans Slægt til Danmarks Throne?", Historie/Jyske Samlinger, 5. række, Bind 3; 1937
• Bent Østergaard: "Sven Estridsens danmarkshistorie. Danmarks politiske historie ca. 890-985"; Historie/Jyske Samlinger 1994
• Kristian Andersen Nyrup: Middelalderstudier – BOG IX. Kong Gorms Saga Arkiveret 24. januar 2012 hos Wayback Machine
• Stamtræ på GENI
• Gorm den Gamle i 3D
• Troels Brandt: "Danerne 500-970" Arkiveret 21. februar 2020 hos Wayback Machine