En overhofmesterinde er den øverste og fornemste hofdame inden for en dronnings eller en enkedronnings hofstat. Embedet udgør en særligt fremtrædende stilling under dronningens hof, herunder også ved Det Kongelige Danske Hof.
I sit virke administrerer overhofmesterinden hoffets daglige gang, idet dronningens befalninger vedrørende hoffet udgår gennem hende, ligesom det tilkommer hende at overvåge deres efterlevelse. Ved hoffester hænder det desuden stundom, at overhofmesterinden træder til for at repræsentere dronningens person.
I Danmark, har dronningens overhofmesterinder, som følge af denne fremskudte position, plads i rangfølgens 1. klasse nr. 3, og denne høje placering medfører, at de har ret til at bære prædikatetExcellence. I rangforordningen af 14. oktober1746 kaldes embedet "Ober-Hof-Mesterinde".