Lillet

Lillet er en fransk vinbaseret aperitif fra Podensac i Gironde. Den er klassificeret som en aromatiseret vin i henhold til EU-ret og består af en blanding af 85 % vin fra Bordeauxregionen (Sémillon til blanc og rosé, Merlot til rouge) og 15 % likører fremstillet ved maceration, hovedsageligt citruslikører (skaller fra søde appelsiner fra Spanien og Marokko samt skaller fra bitre, grønne appelsiner fra Haiti). Blandingen omrøres derefter i egetræskar og blandes med fransk brandy. Under lagringen behandles Lillet som en Bordeauxvin (med blandt andet klaring, omstikning og filtrering).

I den oprindelige opskrift på Kina Lillet (opkaldt efter dens klassifikation som en quinquina) indgik en kininlikør fremstillet af bark fra kinatræer fra Peru. "Lillet" tilhører en familie af aperitiffer, der kaldes tonicvine på grund af tilsætningen af kinin.

Varianter

• Kina Lillet (1887–1986): En likør fremstillet af hvidvin blandet med frugtlikører og smagt til med kinin. "Kina" i navnet stammer fra kinins vigtigste råvare: barken fra kina-kina-træet (eller kinatræet).
• Lillet Dry (1920–?): En tørrere opskrift udviklet til det britiske marked. Nogle mener, at det er den Kina Lillet, som Ian Flemings figur James Bond omtaler, da han skaber Vesper Martini.
• Lillet Rouge (1962–nu): En rødvinsbaseret likør, som først blev foreslået af den amerikanske vinhandler og importør Michael Dreyfus, der var en af de første til at importere Lillet til USA.
• Lillet Blanc (1986–nu): En sødere variant af den hvidvinsbaserede udgave med et reduceret indhold af kinin. Den erstattede Kina Lillet.
• Lillet Rosé (2011–nu): En rosévinsbaseret likør.

Historie

I 1872 grundlagde brødrene Paul og Raymond Lillet, der var destillatører og forhandlere af vin og spiritus, deres virksomhed La Maison Lillet i Podensac, syd for Bordeaux i Frankrig. Idéen om at fremstille aperitiffer i Bordeaux kom fra fader Kermann, en læge, der forlod Brasilien i begyndelsen af Ludvig 16.s regeringstid. Han vendte tilbage til Frankrig og bosatte sig i Bordeaux, hvor han fremstillede likører og styrkende drikke med plantebaserede ingredienser som kinin. På det tidspunkt blev Bordeaux et af de vigtigste centre for den europæiske vinhandel.^:{{{1}}} Byen var også Frankrigs vigtigste havn for varer importeret fra de caribiske øer.

I slutningen af 1800-tallet udviklede folk en stor frygt for sygdom som følge af Louis Pasteurs (1822–1895) opdagelser. Ikke desto mindre sagde Pasteur, at "vin med god grund kan betragtes som den sundeste og mest hygiejniske af alle drikkevarer". Derfor blev tonicvine (med kinin) meget populære, da kinin blev anvendt til at bekæmpe feber og lindre symptomer på malaria.

I 1887 skabte Paul og Raymond Lillet Kina Lillet. Den var oprindeligt blanc, mens alle andre aperitiffer var røde, og Lillet var den eneste aperitif fra et bestemt geografisk område, et af de mest berømte: Bordeauxregionen, eller mere præcist det større Sauternes-område (på det tidspunkt omfattede Sauternes appellationer, der i dag betragtes som Bordeaux- eller Graves-appellationer).

I løbet af 1920'erne steg eksporten af Lillet til Europa og Afrika betydeligt.^:{{{1}}} Mærket blev også kendt i Frankrig takket være reklamekampagner.^:{{{1}}} Samtidig blev Lillet serveret på transatlantiske passagerskibe, hvilket var en del af forklaringen på dets succes blandt New Yorks overklasse. Amerikanske bartendere brugte det til at fremstille moderne cocktails.

I 1962 skabte Pierre Lillet, Raymonds barnebarn, Lillet Rouge til det amerikanske marked for at udnytte amerikanernes voksende interesse for rødvin.

I begyndelsen af 1970'erne fjernede Maison Lillet "Kina" fra mærkenavnet og kaldte det blot Lillet. "Kina" var blevet en generisk betegnelse, som mange aperitiffer brugte til at fremhæve deres indhold af kinin, og var ikke længere tidssvarende. Lillet er familiens navn og blev varemærkets eneste navn.

For at forbedre Lillet-opskriftens kvalitet og bæredygtighed blev opskriften ændret i 1985, efter et tæt samarbejde med Bordeaux Universitets institut for ønologi, hvor man anvendte moderne ønologi. Både bitterheden fra kininen og den tilsvarende sødme blev reduceret.

I 2011 blev en rosévariant af Lillet introduceret under kældermester Jean Bernard Blancheton.

Omtale i populærkulturen

• 1950'erne: Wallis, hertuginde af Windsor, kong Edvard 8.s amerikanske hustru, var en stor beundrer af Lillet. Hun introducerede den i overklassen, især hos Fauchon, og på de eksklusive hoteller, hvor hun ofte boede.
• 1953: I Ian Flemings første James Bond-roman, Casino Royale, opfinder Bond en martini med Kina Lillet, som han kalder "Vesper" efter sin romantiske interesse i historien:

"En dry martini," sagde han. "Én. I et dybt champagneglas." "Ja, monsieur." "Et øjeblik. Tre mål Gordon's, ét mål vodka, et halvt mål Kina Lillet. Ryst den grundigt, indtil den er iskold, og tilsæt så en stor, tynd strimmel citronskal. Forstået?" "Naturligvis, monsieur." Bartenderen virkede begejstret for idéen.

Vesper blev tilberedt til James Bond i filmene Casino Royale (2006) og Quantum of Solace (2008).

• 1981: Lillet er seriemorderen Hannibal Lecters foretrukne drik i bogserien skrevet af Thomas Harris.
• 2018: Lillet optræder i Dan Fespermans roman Safe Houses.
• 2022: Lillet optræder i den tysksprogede sang "Wildberry Lillet" af Nina Chuba.

Referencer