
Loch Ròg eller Loch Roag er en stor havbugt af typen loch på vestkysten af Lewis i Ydre Hebrider. Den er overordnet opdelt i East Loch Roag og West Loch Roag samt flere andre forgreninger, herunder Little Loch Roag. Bugten domineres af den eneste beboede ø, Great Bernera, og East Loch Roag omtales faktisk som Loch Bernera på ældre kort, især Murdoch MacKenzies oprindelige søkort fra Admiralitetet fra 1776. Betegnelserne vest og øst til at skelne mellem bugtens forskellige dele ser ud til at være blevet indført med den første kortlægning foretaget af Ordnance Survey i 1800-tallet.
Graven efter en nordisk kvinde blev opdaget ved Cnìp (Kneep) på Bhaltos-halvøen ved Loch Roag. Arkæologiske fund fra området vidner også om endnu ældre menneskelig bosættelse. Ved brochen Dun Carloway blev der fundet spor efter klokkebægerkulturen. Ved Bòstadh på Bernera findes et rekonstrueret hus fra jernalderen, hvor der i 1996 blev afdækket en landsby med datidens celleformede bygninger.
Callanish Stones i området omkring Loch Ròg blev rejst for omtrent 5.000 år siden, i den sene del af bondestenalderen eller den tidlige bronzealder. En sammenfatning af forskningen anfører, at stencirklen menes at have været "brugt som et måneobservatorium, især til at fastslå, hvornår måneformørkelser ville indtræffe".
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link){{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato-format (link){{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)