Uig (skotsk gælisk: Ùig, også kendt som Sgìr' Ùig, er et sogn og et lokalsamfund i den vestlige del af øen Isle of Lewis i Ydre Hebrider i Skotland. Sognet Uig er et af de fire civile sogne på Isle of Lewis. Det omfatter distrikterne Carloway, East Uig, Bernera og West Uig (almindeligvis kendt som Uig-distriktet eller Uig Lewis). Navnet stammer fra det oldnordiske ord Vik, der betyder "en bugt".
Der er blevet afdækket omfattende spor efter nordisk bosættelse, først og fremmest gennem fortolkningen af stednavnene i distriktet, men også gennem arkæologiske fund, hvoraf nogle er udstillet på Uig Museum. Det er almindeligt accepteret, at navnet Uig stammer fra det oldnordiske ord "Vík".
Uig-distriktet var et frugtbart rekrutteringsområde for soldater til det 78. regiment af Seaforth Highlanders under Napoleonskrigene. Rekrutteringen fandt navnlig sted i fire bølger i 1778, 1793, 1794 og 1804. Blandt de mest bemærkelsesværdige slag, hvor regimentet vandt hæder, var sejren ved Maida i Italien i 1806 og på Java i 1811.
På trods af militærtjenesten og de store ofre, som mange bragte, blev distriktet i det 19. århundrede udsat for omfattende tvangsforflyttelser for at gøre plads til større fårefarme og jagtejendomme. De landsbyer omkring Uig Bay, som blev ryddet, var Capadale, Pennydonald, Baileneacail, Baileghreusaich, Earastadh og Mealastadh, der var distriktets største landsbybebyggelse. Parallelt med tvangsrydningerne i højlandet opstod der i 1840'erne en organiseret form for småbrugsdrift på forpagtet jord. Dette førte til de individuelle jordlodder og det lineære bebyggelsesmønster, som stadig kan ses i dag. Crofting-systemet har altid vist sig utilstrækkeligt til at sikre befolkningen en indkomst, og andre indtægtskilder har derfor altid været afgørende for lokalsamfundenes overlevelse. Blandt de vigtigste var tangindustrien og det omfattende linefiskeri. De vigtigste jagtejendomme, der blev etableret, lå ved Uig Lodge, Morsgail og Scaliscro.
Det vigtigste historiske sted i sognet er Callanish Stones, et neolitisk anlæg af international betydning. Stenene er usædvanlige, fordi de er arrangeret i et korsformet mønster med en allé, der fører frem til det centrale punkt. Dette hovedanlæg ved Calanais er forbundet med syv andre stencirkler i området.
Dun Carloway er det næstbedst bevarede eksempel på en jernalder-broch i Skotland, kun overgået af Mousa på Shetlandsøerne. Andre brochs i sognet omfatter Dùn Borrainis, Dùn Bharabhat (Cnìp), Dùn Bharabhat (Bernera) og Dùn Stiùgh.
En velbevaret wheelhouse-bebyggelse ved Cnìp og to nærliggende brochs gør området arkæologisk betydningsfuldt. I 1979 blev en rig kvindebegravelse fra vikingetiden opdaget på Cnìp-forbjerget. Desuden fandt udgravninger udført af GUARD Archaeology i 2009 og 2010 tre forskellige begravelser i lavvandede gruber og på en høj afgrænset af sten. Begravelsesfundene indeholdt jordiske rester af ni personer fra en periode på 150 år, mellem 1770 og 1620 f.Kr. Ligene havde fået lov til at nedbrydes og blive delvist eller fuldstændigt skeletterede, inden de blev begravet.
Pennydonald ved Camas Uig var stedet, hvor Lewis chessmen blev fundet i 1831. De er i dag udstillet på British Museum i London og National Museum of Scotland i Edinburgh.
Resterne af indbyrdes forbundne, cirkulære huse ligger ved stranden i Bòstadh på Bernera. De stammer fra jernalderen. I nærheden findes en rekonstruktion af denne delvist underjordiske bebyggelse. Intakte rester af yderligere huse fra tiden før den nordiske bosættelse, med overlappende tagdækning af flade sten og kendt som "bikubehuse", findes på Morsgail Moor og ved Aiscleit.
Resterne af mange nordiske vandmøller, som anvendte vandret placerede, tilhuggede møllesten, findes rundt omkring i sognet. Kun én af dem, ved Breaclet på Bernera, har stadig tag, men andre bemærkelsesværdige eksempler findes ved Croir, Geisiadar, Pennydonald, Carnish og stort set alle øvrige landsbybebyggelser i sognet.
Resterne af fiskeforarbejdningshuse fra det 19. århundrede, der blev brugt til konservering af fisk, findes på Little Bernera, Croir, Tòb Bhalasaigh, Dunan Carloway, Bhaltos og Carnish. Andre vigtige steder er hummerbassinet ved Bernera i Tòb Blàr Meadha og hummerbassinerne på øen Pabaigh Mòr.
Ruinerne af Teampall Bhaltois er ikke længere synlige, men geofysiske undersøgelser i 1992 påviste nedgravede rester af en rektangulær bygning.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link) | Spire Denne artikel om Skotlands geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
