Nantwich

Nantwich
Overblik
Land Storbritannien
Postnr.CW5 Rediger på Wikidata
Telefonkode01270 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEGBNTW Rediger på Wikidata
Demografi
14.051 (2021) Rediger på Wikidata
Oversigtskort
Nantwich is located in England
Nantwich
Nantwich
Nantwichs placering 53°04′01″N 2°31′19″V / 53.067°N 2.522°V / 53.067; -2.522

Nantwich er en købstad og et sogn i den enhedsmyndighed Cheshire East i Cheshire i England. Byen har en af de højeste koncentrationer af fredede bygninger i England og rummer særligt gode eksempler på tudorarkitektur og georgiansk arkitektur. Ved folketællingen i 2021 havde sognet 14.045 indbyggere, mens det sammenhængende bebyggede område havde 18.740 indbyggere.

Historie

Bebyggelsens oprindelse går tilbage til romertiden, hvor salt fra Nantwich blev anvendt af de romerske garnisoner i Chester (Deva Victrix) og Stoke-on-Trent som konserveringsmiddel og krydderi. Salt er blevet brugt i produktionen af Cheshire-ost og i garverierhvervet. Begge produkter var knyttet til mejeriproduktionen på Cheshire-sletten omkring byen. Nant kommer fra walisisk og betyder "bæk" eller "vandløb". Wich og wych er betegnelser, der bruges om saltvandskilder og brønde. I 1194 omtales byen som Nametwihc, hvilket kunne tyde på, at stedet tidligere var hjemsted for en førromersk keltisk nemeton, dvs. en hellig lund.

I Domesday Book fra 1086 er Nantwich registreret med otte salthuse. Byen havde et slot og var centrum for et baroni, der tilhørte jarlerne af Chester, samt for et af middelalderens syv hundreder i Cheshire. Nantwich er et af de få steder i Cheshire, der er markeret på Gough-kortet, som stammer fra perioden 1355–1366. Byen blev første gang registreret som et byområde på tidspunktet for den normanniske erobring af England, hvor normannerne brændte den ned til grunden, så kun én bygning stod tilbage.

Nantwich Castle blev opført ved et vadested over River Weaver før 1180, sandsynligvis i nærheden af det sted, hvor Crown Inn nu ligger. Der er ingen synlige rester af slottet over jorden, men det har påvirket byens gadenet og bebyggelsesstruktur. I middelalderen var Nantwich den vigtigste saltby og sandsynligvis det næstvigtigste bysamfund i grevskabet efter Chester. I 1300-tallet havde byen et ugentligt kvægmarked for enden af det, der i dag er Beam Street, og den var desuden kendt for sin garverivirksomhed, som var koncentreret omkring Barker Street.

En brand i december 1583 ødelagde størstedelen af byen øst for Weaver. Elizabeth I bidrog økonomisk til genopbygningen af byen og iværksatte en landsdækkende indsamling til genopbygningsfonden. Dermed modtog byen støtte fra mange velstående middelalderbyer, herunder Bury St Edmunds i Suffolk. Genopbygningen foregik hurtigt og fulgte den ødelagte bys tidligere plan. Beam Street fik sit navn for at afspejle, at tømmer, herunder træ fra Delamere Forest, blev transporteret ad gaden til genopbygningen. En mindeplade for 400-året for branden og genopbygningen af Nantwich blev afsløret af hertugen af Gloucester den 20. september 1984.

Fra tiden omkring den henricianske reformation havde byen vanskeligt ved at finde dygtige protestantiske prædikanter. Et eksempel på problemet var Stephen Jerome, en puritansk prædikant, som i 1625 ikke desto mindre forsøgte at voldtage en af sine tjenestepiger, Margaret Knowsley. Rygtet om hændelsen spredte sig i byen og førte til sidst til, at Knowsley blev fængslet og offentligt ydmyget i 1627. Nogle år senere rejste Jerome til Irland for at fortsætte sin karriere som prædikant.

Under den engelske borgerkrig erklærede Nantwich sig på parlamentets side og blev flere gange belejret af royalistiske styrker. Den sidste belejring, som varede seks uger, blev ophævet efter en parlamentarisk sejr i slaget ved Nantwich den 26. januar 1644. Siden 1973 er slaget blevet genopført hvert år på årsdagen under navnet "Holly Holy Day" af Sealed Knot, en velgørende organisation, der arbejder med historisk formidling. Navnet stammer fra de kristtjørnkviste, som byens indbyggere bar på deres huer eller tøj til minde om slaget i årene efter begivenheden.

Saltindustrien nåede sit højdepunkt i midten af 1500-tallet med omkring 400 salthuse i 1530, men var næsten forsvundet ved slutningen af 1700-tallet. Det sidste salthus lukkede i midten af 1800-tallet. Nikolaus Pevsner mente, at saltindustriens tilbagegang havde afgørende betydning for bevarelsen af byens historiske bygninger. Det sidste garveri lukkede i 1974. Byens beliggenhed ved vejen mellem London og Chester betød, at Nantwich allerede i middelalderen begyndte at betjene rejsende. Denne handel gik tilbage i 1800-tallet, da Telfords vej fra London til Holyhead åbnede og tilbød en hurtigere rute til Wales. Senere blev byen også forbigået af Grand Junction Railway, hvilket yderligere reducerede dens betydning som trafikknudepunkt.

Geografi

St Mary's Church

Nantwich ligger på Cheshiresletten ved bredden af floden Weaver. Shropshire Union Canal løber vest for byen på en dæmning og krydser Acton Lane ved byens vestlige grænse via en jernakvædukt. I nærheden findes et havnebassin, som ofte bruges som fortøjningsplads af besøgende i byen. Kanalen forbindes med Llangollen Canal ved Hurleston mod nord. Byen ligger omkring 6 km sydvest for Crewe, 32 km sydøst for Chester og 35 km øst for Wrexham. En omfartsvej løber nord og vest om byen, og vejene A51, A500, A529, A530 og A534 tilsluttes alle denne direkte eller indirekte.

Strækningen af A534 fra Nantwich til den walisiske grænse regnes for en af de ti værste vejstrækninger i England med hensyn til trafiksikkerhed.

Tårnet på St Mary's Church var udgangspunktet (meridianen) for Ordnance Surveys kort over Cheshire i målestokkene 6 tommer pr. mil og 1:2500.

Seværdigheder

Crown Hotel.

Nantwich har en af grevskabets største samlinger af historiske bygninger, kun overgået af Chester. De ligger hovedsageligt samlet i bymidten langs Barker Street, Beam Street, Churchyard Side, High Street og Hospital Street og fortsætter på den anden side af Weaver langs Welsh Row. De fleste ligger inden for det 38 hectares (94 acres) store bevaringsområde, som i store træk følger byens afgrænsning i senmiddelalderen og den tidlige eftermiddelalderlige periode.

High Street 46.

Den ældste fredede bygning er St Mary's Church fra 1300-tallet, som er fredet i klasse I. To andre fredede bygninger vides at være opført før branden i 1583: Sweetbriar Hall og Churche's Mansion, som er fredet i klasse I. Begge er store bindingsværkshuse i elizabethansk stil. Få år efter branden beskrev William Camden Nantwich som "grevskabets bedst bebyggede by". Blandt de særligt fine bindingsværksbygninger fra genopbygningen er High Street 46 og landevejskroen Crown, som er fredet i klasse I. Mange bindingsværksbygninger, såsom Hospital Street 140–142, er skjult bag murstensfacader eller puds. Nantwich har mange georgianske byhuse, hvoraf Dysart Buildings, Mill Street 9, Townwell House og Welsh Row 83 er gode eksempler. Flere eksempler på victoriansk erhvervsbyggeri er fredede, herunder den tidligere District Bank, tegnet af Alfred Waterhouse. Den nyeste fredede bygning er Pillory Street 1–5, en buet hjørnebygning i fransk stil fra 1600-tallet, som stammer fra 1911. De fleste af byens fredede bygninger var oprindeligt boliger, men kirker, kapeller, pubber, skoler, banker, friboliger for fattige og fattiggårde er også repræsenteret. Blandt de usædvanlige fredede anlæg er en opstigningsblok til ryttere, tolv pullerter af støbejern, en stenportal, to havemure og et lysthus.

Dorfold Hall er et herresæde i jakobinsk stil, fredet i klasse I, i den nærliggende landsby Acton. Pevsner betragtede det som et af de to fineste huse i jakobinsk stil i Cheshire. Hver sommer afholdes Nantwich Show på godsets arealer, frem til 2021 også med International Cheese Awards.

Nantwich Museum i Pillory Street har udstillinger om byens historie, herunder romersk saltproduktion, den store brand i Nantwich i tudortiden, slaget ved Nantwich under borgerkrigen i 1644 samt den nyere sko- og beklædningsindustri og den lokale osteproduktion. Hack Green Secret Nuclear Bunker, nogle få kilometer uden for byen, er en tidligere statsejet atombunker, som nu er museum. I Pillory Street ligger også Nantwich Players Theatre med 82 pladser, som opfører omkring fem teaterstykker om året.

Nantwich Millennium Clock, som står i Cocoa Yard mellem Pillory Street og Hospital Street, er en kunstinstallation med et fritstående mekanisk ur i en glasmontre. Uret blev fremstillet af Paul Beckett omkring 2001 for at markere det nye årtusinde.

Navnet på Jan Palach Avenue i den sydlige del af byen mindes en studerendes selvafbrænding i Tjekkoslovakiet i 1969.