Weaver

River Weaver
River Weaver ved Nantwich
(med jernbanebroen på strækningen Crewe–Whitchurch)
Overblik
LandStorbritannien Rediger på Wikidata
Geografi
UdspringNær Peckforton, Cheshire
53°05′50″N 2°41′39″V / 53.0972°N 2.6941°V / 53.0972; -2.6941 (udspring)
- højde
89 m.o.h.
UdmundingRiver Mersey ved Weston Point Docks, Runcorn, Cheshire
53°18′51″N 2°45′02″V / 53.3141°N 2.7505°V / 53.3141; -2.7505 (udmunding)
- højde
0 m.o.h.
BifloderRiver Dane
Fysiske kendetegn
Længde114 km
Afvandings­områdeEngland: Cheshire (Cheshire East, Cheshire West and Chester og Halton)

Weaver er en flod i det vestlige Cheshire i det nordlige England, som følger et buet forløb mod uret og er sejlbar på sit nedre løb. Arbejder med at gøre floden sejlbar blev godkendt i 1721 og afsluttet i 1732. De omfattede blandt andet elleve sluser. En usædvanlig bestemmelse i den bemyndigende parlamentslov, River Weaver Navigation Act 1720 (7 Geo. 1. St. 1. c. 10), fastsatte, at overskuddet skulle tilfalde grevskabet Cheshire til forbedring af veje og broer. Vandvejen var dog ikke rentabel i begyndelsen, og de første udbetalinger fandt først sted i 1775. Handelen fortsatte med at vokse, og i 1845 var der blevet udbetalt over £500.000 til grevskabet.

Den vigtigste handelsvare var salt. Anlæggelsen af Trent and Mersey Canal ved Anderton i 1773 skadede i første omgang salthandelen, men viste sig i sidste ende at være en fordel, da salt blev hældt gennem slisker fra kanalen ned i pramme på floden. Adgangen til floden blev forbedret i 1810 med Weston Canal, som skabte forbindelse til Weston Point, hvor bådene kunne nå floden Mersey ved de fleste tidevandsstande, fordi vandet var dybere. Vandvejen blev fuldstændigt ombygget mellem 1870 og 1900, hvor de oprindelige sluser blev erstattet af fem langt større sluser, som kunne håndtere kystfragtskibe på 1.000 ton. I forbindelse med åbningen af Manchester Ship Canal blev der anlagt en ny sluse ved Weston Marsh, som gav direkte adgang til skibskanalen uden passage gennem havnebassinerne ved Weston Point. Alt flodens vand løb ud i kanalen i nærheden, og overskydende vand blev ledt ud i Mersey gennem Weavers afvandingssluser, som lå umiddelbart opstrøms for sammenløbet.

Et bemærkelsesværdigt anlæg er Anderton Boat Lift, som ligger nær Northwich og forbinder Weaver med Trent and Mersey Canal omkring 15 m højere oppe. Bådliften blev åbnet i 1875 for at give kanalbåde adgang til Weaver. Den blev lukket af sikkerhedshensyn i 1983, men blev restaureret og genåbnet i 2002. Mange af vandvejens bygningsværker er af historisk betydning og fredet i klasse II. Det gælder blandt andet Hayhurst-svingbroen og Northwich Town Bridge, som menes at være de tidligste elektrisk drevne svingbroer. Begge har en sektionsopdelt ponton, der er nedsænket i floden og bærer omkring 80 procent af broens vægt. Dutton Horse Bridge, som fører trækstien over afløbet fra stemmeværket ved Dutton, er en af de ældste bevarede konstruktioner af lamineret træ. Jernbaneviadukten ved Dutton, som blev opført af Joseph Locke og George Stephenson for Grand Junction Railway, er fredet i klasse II*. Ved dens færdiggørelse blev der afholdt en offentlig fejring, da ingen arbejdere var omkommet eller kommet alvorligt til skade under byggeriet.

Flodens løb

River Weaver er omkring 114 km lang. Den udspringer i bakkerne i det vestlige Cheshire, lige syd for Peckforton Castle og få hundrede meter fra River Gowys udspring. Herfra løber den først mod sydøst i retning af grænsen til Shropshire og får tilløb fra bifloder, hvoraf nogle udspringer i det nordlige Shropshire. Den første af tre kanaler krydser floden lige før landsbyen Wrenbury, hvor Llangollen Canal føres over den. Efter Wrenbury passerer floden vest om landsbyen Audlem i Cheshire og begynder at løbe omtrent mod nord over Cheshire-sletten. Kort efter føres Shropshire Union Canal over floden på Moss Hall-akvædukten. Den første større by langs floden er købstaden Nantwich, hvor der fandtes en vandmølle fra 1200-tallet. Omkring 100 meter længere mod nord krydses floden af en stenbro fra begyndelsen af 1800-tallet med ét brospænd. Længere mod nord løber floden under Middlewich Branch af Shropshire Union Canal før landsbyen Church Minshull. Akvædukten, som fører kanalen over floden, blev tegnet af Thomas Telford og opført i mursten med bånd af natursten mellem 1827 og 1833. Floden løber gennem den midterste bue, mens der på hver side er buer, som kan lede vand igennem ved oversvømmelse. De to vandløb løber omtrent parallelt i flere kilometer. De skilles nær Winsford, som i dag er det øverste punkt, hvortil floden er sejlbar, og ved Northwich drejer floden mod nordvest gennem det nordlige Cheshire.

Neden for Winsford er flodens løb blevet ændret flere gange ved anlæggelse af kanaler og sluser, så mindre skibe kunne sejle på den. Tidligere løb floden ud i River Mersey ved Weston Marsh, men siden anlæggelsen af Manchester Ship Canal, som begyndte i 1887, er den løbet ud i kanalen. Herfra ledes overskydende vand videre til Mersey gennem Weaver-sluserne lige opstrøms for sammenløbet. Tidevandspåvirkede del neden for Frodsham har siden 1810 kunnet omsejles via Weston Canal og er ikke længere sejlbar, da Frodsham Lock er nedlagt.

Historie

Floden løber gennem Cheshires saltproducerende område, men den var ikke dyb nok til, at både kunne sejle frem til saltminerne. Tidevandet påvirkede floden på en strækning af omkring 11 km op til Pickering's Wharf, og saltet blev transporteret fra minerne til kajen på pakdyr. Her blev det lastet på pramme, som sejlede ned ad floden med det udgående tidevand. I begyndelsen af 1600-tallet blev der transporteret kul til området til brug ved inddampning af saltlagen. Efterhånden som industrien voksede, opstod der ønske om at forbedre floden for at gøre transporten lettere. De første planer mødte dog modstand fra jordejere, der frygtede oversvømmelser, og transportører, der frygtede at miste handel. Derfor blev lovforslag fremsat i parlamentet i 1711, 1715, 1718 og 1720 forkastet.