Northwich

Northwich
Overblik
Land Storbritannien
Postnr.CW9 Rediger på Wikidata
Telefonkode01606 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEGBNTH Rediger på Wikidata
Demografi
22.871 (2021) Rediger på Wikidata
Andet
Hjemmesidewww.northwichtc.plus.com
Oversigtskort
Northwich is located in England
Northwich
Northwich
Northwichs placering 53°15′32″N 2°31′05″V / 53.259°N 2.518°V / 53.259; -2.518

Northwich er en købstad og et sogn i Cheshire West and Chester i Cheshire, England. Byen ligger på Cheshire-sletten, hvor floderne Weaver og Dane løber sammen, 29 km øst for Chester, 24 km syd for Warrington, 31 km syd for Manchester, 111 km nord for Birmingham og 35 km sydøst for Liverpool. Sognet havde 22.726 indbyggere ved folketællingen i 2021.

Området omkring Northwich blev udnyttet til saltudvinding af romerne, da bebyggelsen var kendt som Condate. Byen har været hårdt påvirket af saltminedrift, og sætninger i undergrunden var historisk et betydeligt problem. Arbejdet med at stabilisere minerne blev afsluttet i 2007.

Historie

Tidlig historie

I romertiden var Northwich kendt som Condate, hvilket menes at være en latinisering af et brittonisk stednavn, der betyder "sammenløb". Der findes flere andre steder med samme navn, hovedsageligt i det nuværende Frankrig. Northwich ligger, hvor floderne Dane og Weaver løber sammen.

Northwich kan identificeres i to bevarede romerske dokumenter. Det første er Antoninus' itinerarium, et vejkort fra 200-tallet opdelt i 14 ruter. Condate nævnes på to af dem: rute II ("ruten fra muren til havnen i Rutupiae") og rute X ("ruten fra Glannoventa til Mediolanum"). Det andet dokument er Ravenna-kosmografien fra 600-tallet. Her nævnes Condate mellem Salinae (det nuværende Middlewich i Cheshire) og Ratae (det nuværende Leicester i Leicestershire), som dengang var hovedstad for den keltiske stamme Corieltauvi.

Romernes interesse for området omkring Northwich menes at skyldes et strategisk vigtigt sted at krydse floden og forekomsten af saltholdigt grundvand. Salt var meget vigtigt i det romerske samfund. Det latinske ord salarium er blevet knyttet til løn, salt og soldater, men den præcise sammenhæng er uklar. Ordet regnes også for at være ophav til det moderne engelske ord salary (løn). Ifølge en anden teori stammer det engelske ord soldier (soldat) fra det latinske sal dare (at give salt). Arkæologiske fund viser, at der fandtes et romersk hjælpetropfort i den del af Northwich, der nu kaldes "Castle". Fortet dateres til omkring år 70 e.v.t. Det og andre forter i det nordvestlige England blev opført, da romerne rykkede nordpå fra deres støttepunkt i Chester.

Forbindelsen til salt ses også i stednavnet Northwich. Endelsen "wich" (eller "wych") findes i navnene på andre byer i området: Middlewich, Nantwich og Leftwich. Den er blevet anset for at stamme fra det oldnordiske wic, der betyder bugt, og er blevet forbundet med den traditionelle metode til saltudvinding, hvor havvand inddampes. Et sted, hvor man fremstillede salt, blev således kaldt et wych-house. Northwich var den nordligste af Cheshires wich-byer.

Middelalderen og tidlig moderne tid

Northwichs eksistens i den tidlige middelalder fremgår af Domesday Book fra 1086:

I det samme herred, Mildestuic, lå en tredje wich kaldet Norwich [Northwich], som var bortforpagtet for 8 pund.

Der gjaldt de samme love og skikke som i de øvrige wich-byer, og kongen og jarlen delte på samme måde indtægterne.
... Alle øvrige skikke i disse wich-byer var de samme.
Stedet lå øde, da jarl Hugh overtog det; nu er det 35 shilling værd.



— Henry Ellis, A General Introduction to Domesday Book

Godset Northwich tilhørte jarlerne af Chester indtil 1237, hvor slægten uddøde. Derefter blev Northwich et krongods, som blev overdraget til en adelsslægt med ret til at opkræve afgifter mod betaling af en fast leje.

Bueskytterne fra Cheshire var elitesoldater kendt for deres færdigheder med langbuen. I middelalderen deltog de i mange slag i Storbritannien og Frankrig, blandt andet ved Agincourt og Crécy, hvor et betydeligt antal bueskytter fra Cheshire var til stede. Mange af dem kom fra herredet Northwich Hundred. Richard 2. havde en livvagt af disse bueskytter, som kom fra Macclesfield Hundred og skovområderne i Cheshire.

Saltproduktionen fortsatte gennem århundrederne. Det fremgår blandt andet af John Lelands beskrivelse af byen i 1540:

Northwich er en køn købstad, men snavset,

og ved saltproducenternes huse ligger store stabler af småt, kløvet træ,
som bruges til at koge saltvandet, hvoraf de fremstiller hvidt salt.



— citeret i Fred H. Crossley, Cheshire

Under den engelske borgerkrig blev Northwich befæstet og bemandet med en garnison af Sir William Brereton for parlamentstilhængerne mellem 1642 og 1643.

Saltlagene under Northwich blev genopdaget i 1670'erne af ansatte hos den lokale Smith-Barry-familie. Familien ledte efter kul, men fandt i stedet stensalt på grunden til deres hjem, Marbury Hall, nord for Northwich. Bygningen er siden blevet revet ned.

1800-tallet

Weaver Hall Museum and Workhouse

I 1800-tallet blev det urentabelt at bryde saltet i miner. I stedet pumpede man varmt vand gennem minerne for at opløse saltet. Den dannede saltlage blev pumpet op, hvorefter saltet blev udvundet. Metoden svækkede minerne og medførte sætninger i undergrunden, når de styrtede sammen. Sætningerne påvirkede både byen og landskabet omkring den. Sammenstyrtninger i 1880 skabte eksempelvis søen Witton Flash, da River Weaver løb ned i et stort hul dannet af en sætning. Sætningerne angives også som en mulig forklaring på, at mange gamle huse i bymidten blev opført i bindingsværk, som bedre kunne modstå bevægelser i jorden. Nogle huse blev bygget på et fundament af stålbjælker, der kunne løftes med donkrafte, så husene kunne rettes op, når undergrunden bevægede sig. Byens historiske forbindelse til saltindustrien formidles på Weaver Hall Museum and Workhouse, der ligger i en tidligere fattiggård.

I 1874 grundlagde John Brunner og Ludwig Mond virksomheden Brunner Mond i Winnington, hvor de begyndte at fremstille soda ved hjælp af Solvayprocessen. Processen anvendte salt som et vigtigt råstof. Den kemiske industri brugte områder med sætninger i undergrunden til at deponere affald fra sodaproduktionen. Affaldet blev transporteret med et netværk af kraner og skinner til de såkaldte limebeds. Det stærkt basiske affald gjorde områderne uegnede til anden brug.