Nyhavn 49

Ejendommens oprindelse

Tilbage i slutningen af 1700-tallet var grundstykket beliggende på overgangen mellem to langt større ejendomme. Den vestlige af disse ejendomme tilhørte garver Villum Lydersen. I Københavns første matrikel fra 1689 blev hans ejendom opført som nr. 28 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Ejendommen blev senere opdelt i fem ejendomme, svarende til hvad der i dag kendes som Nyhavn 41–47 og altså noget af Nyhavn 49, ligesomToldbodgade blev ført hen over grunden.. Den anden ejendom tilhørte admiral Markor Rodsteen. I den nye matrikel fra 1689 blev denne ejendom opført som nr. 27 i Sankt Annæ Øster Kvarter. I Københavns Jævnførelsesregister nævnes Rodsteen stadig som ejer på dette tidspunkt, selvom han var død tilbage i 1681. Efter anlæggelsen af Toldbodgade bestod grundstykket indledningsvis af to selvstændige ejendomme. Af et kort over området fra 1731 fremgår det, at de på det tidspunkt begge tilhørte en mand ved navn Peder Cassel.

Den nuværende bygning på stedet blev opført som pakhus med tre etager over en høj kælder for skipper Jens Larsen i 1744–46. Han er formentlig identisk med den Jens Larsen som nogle år senere også købte Nyhavn 63 lidt længere henne langs kanalen. I den nye matrikel fra 1756 blev Jens Larsens hjørnegrund stadig opført som to separate ejendomme. Den del af grunden som vendte ud mod kanalen blev opført som nr. 25 i Sankt Annæ Øster Kvarter. Det tilstødende grundstykke mod Toldbodgade blev opført som nr. 79 i Sankt Annæ Øster Kvarter.

Omdannelse til købmandsgård

Hjørnebygningen blev på et tidspunkt omdannet til et beboelseshus. En tid beboedes ejendommen af en købmand ved navn Peter Johansen. IAdresseavisen bragte han følgende annonce:

Hos Peter Johansen i Nyehavn på Hiømet f Toldbodgaden sælges beste Petersborger Lys og Tælge, samt Russiske Baste-Maatter, Danziger Paklærreder, The, Caffebønner, Potaske, til billigste Priis, som kandaccorderes...".

Familien Kirketerp

Ejendommen blev senere erhvervet af grosserer Rasmus Kirketerp (1747-1830). Ud over at være grosserer tjente han også som meddirektør for Kjøbenhavns Brandforsikring og den Dansk-Norske Speciesbank, ligesom han blev valgt som én af Stadens 32 mænd. Han var gift med Elisabeth Rasmine Beckmann (1754-1838), som var datter af den velhavende brygger Diderik Barthold Beckmann (1721-1790) på Nytorv.

Ved folketællingen i 1787 boede der tre husstande i Kirketerps ejendom. Kirketerp og hans hustru boede i ejendommen med deres fire børn, to kontorbetjente, en kusk og tre tjenestepiger. Mathias Mathiassen, som var kammerråd og renteskriver, boede i ejendommen med sin hustru Charlotte Otto, deres to-årige søn, en skriverdregn og to tjenestepiger. Skipper Rasmus Bindeballe boede i ejendommen med sin hustru Johanne, deres to sønner og en tjenestepige.

Ved den næste folketælling i 1801 boede Rasmus og Elisabeth Kirketerp i huset uden lejere. De boede der med deres nu fem børn i alderen seks til 18 år, en kusk, en gårdskarl, en husjomfru og tre tjenestepiger.

I den nye matrikel fra 1806 blev Kirketerps ejendom opført under ét matrikelnummer som nr. 26 i Sankt Annø Øster Kvarter. Han døde i 1830.

Ved folketællingen i 1834 boede Elisabeth Kirketerp på stueetagen med sin voksne, ugifte datter Sidsel Magretha Kirketerp, en husjomfru, en tjener og to tjenestepiger. Sønnen Niels Kirketerp (1785-1855), som havde fortsat faderens grossererforretning, boede på anden sal med sin hustru Erlandsine Frideriche Kirketerp (født Wandel, 1796-1855; datter af regimentskirurg Andreas Carl Wandel), deres fem børn i alderen to til 11 år, hans bogholder Søren Hastrup, en tjener og to tjenestepiger.

Ved folketællingen i 1840 boede der stadig to husstande i ejendommen. Niels og Erlandsine Kirketerp boede stadig på første sal med deres fem yngste børn. en husjomfru, en husholderske, to tjenere og to tjenestepiger. Søsteren Sidsel Magrete Kirketerp, som ernærede sig ved håndarbejde, boede på stueetagen med den 25-årige kontorbetjent Rasmus J. Wandel (en fætter) og to tjenestepiger.

Også ved folketællingen i 1850 boede der to husstande i ejendommen. Niels og Erlandsine Frederca Kirketerp boede på første sal med fire børn, bogholder Søren Hastrup og en tjenestepige. Grossereren Carl Ferdinand Uthicke boede nu på stueetagen med sin hustru Marie Uthicke og en tjenestepige.

1860 – 1900

Før folketællingen var ejendommen blevet forhøjet. Der boede nu fire husstande i ejendommen. Brændevinsbrænder Christen Jensen Bjørnstrup boede i ejendommen med sin hustru Laura Bjørnstrup (født Thuren), deres tre børn og én tjenestepige. Han havde tidligere (1845) drevet et brændevinsbrænderi i Adelgade (nr. 380 i Sankt Annæ Vester Kvarter). Grosserer Waldemar Hayden Waagepetersen (1828-1864; som var søn af vinhandler Christian Waagepetersen i Store Strandstræde, boede på første sal med sin hustru Karen Alvilda (født Øckenholt) og en tjenestepige. Forretningsmanden Johan Christian Gerhardt boede i en tredje lejlighed med sin hustru Marie Gerhardt (født Nielsen), tre voksne børn, en kontorbetjent, en tjener og en tjenestepige. Michael Christian Black, som var købmand, boede også i ejendommen.

Ved folketællingen i 1880 nævnes der alene en tjenestepige på førstesalen, en portnerfamilie på stueetagen og en urtekræmmerfamilie i kælderen. Hvad fraværet af andre beboere på de øverste etager skyldes fremgår ikke.

Georg Tetzlaff, som var bogholder og økonomidirektør, boede på første sal i 1885. Han boede der med sin hustru Thora Nathalia Jacobine Tetzlaff, to døtre i 20'erne, og en tjenestepige.

20- århundrede

Maleren Otto Bache boede på første sal (Toldbodgade 2) fra 1900 til 1904.

Grosserer (siden 1878) Hans Christian Holm (1848-) nævnes som ejer af ejendommen i 1908. Han var tillige direktør for Københavns Grundejeres Renholdningsselskab og medstifter af Københavns Grundejerbank for hvilken han var formand for repræsentantskabet.

Arkitektur

Hhørnehuset Nyhavn 49 er opført i grundmur og består i sin nuværende form af fire etager over en høj kælder. Den pudsede facade er delt op af gesimsbånd over første og tredje sals vinduer, ligesom der ses en markant, profileret gesims under taget. Der er refendfugning på stueetagen og den eksponerede del af kælderetagen samt jvaddermarkeringer på de øvre etager. Facaden mod Nyhavn er fem fag lang, hvoraf de to yderfag er bredere end de let fremspringende midterste fag. På førstesalen er de tre midterste fag endvidere fremhævet med en cartouche over det midterste vindue og trekantsfrontoner med masker over andet og fjerde vindue. Midt for på øverste etage sidder der til gengæld en balkon med kraftige akantusprydede konsoller samt et svungent, rigt dekoreret støbejernsgelænder. Facaden mod Roldbodgade er seks fag lang, hvoraf de to centrale fag er let fremspringende. Fremspringet mangler dog på øverste etage, hvilket afslører af de er tilføjet senere. Taget er beklædt med røde tegl på de skrå tagflader mod gaden og gården. Den dentrale, vandrette del af taget er beklædt med tagpap.