Rasmus Kirketerp

Rasmus Kirketerp.

Rasmus Kirketerp (8. september 1747  – 27. februar 1830) var en dansk grosserer og direktør for blandt andet den Dansk-Norskle Speciesbank og Kjøbenhavns Brandforsikring. Han var også medlem af de 32 Mænds Forsamling, ligesom han havde sæde i en række vigtige kommissioner. Han ejede ejendommen Nyhavn 49, som dog senere er blevet ombygget.

Ungdom og baggrund

Kirketerp blev født den 8. september 1747 i Randers. Hans forældre var Hans Kirketerp (1711–1769) og Sidsel Margrethe Brock (1723–1803). Kirketerps moder var grosserer Niels Brocks halvsøster. I henhold til Niels Brocks testamente arvede Kirketerp 7.000 rigsdaler fra ham.

Karriere

8 rigsdaler species pengeseddel underskrevet af Rasmus Kirketerp, Christian Wilhelm Duntzfeldt og Lars Larsen.

Den 9. juni 1777 tog Kirketerp borgerskab som grosserer i København. Samme år blev han medlem af Grosserer-Societetet.

Sidst i 1770'erne og først i 1780'erne nævnes Kirketerp blandt de største handelsfolk i København. Han blev tillige valgt til repræsentantskabet i den Dansk-Norske Speciesbank. Senere afløste han Erich Erichsen som én af bankens direktører. Han blev tillige valgt som meddirektør for Livrente-Societetet af 29. Juli 1792 ("Tontinen"). Fra 16. april 1779 til 27. maj 1795 var han meddirektør for Kjøbenhavns Brandforsikring som afløser for Andreas Skibsted.

Den 23 juni 1788 blev Kirketerp valgt til de 32 Mænds Forsamling. Han fik tillige sæde i en række vigtige kommissioner, herunder Provianterings-Kommissionen (29. juni 1794) og Kommissionen angående Opførelsen af et Nyt Rådhus (4. december 1799). Den 13 november 1799 blev han udpeget som meddirektør for Depositokassen9.

Familie og privatliv

Den 6. maj blev Kirketerp gift med Elisabeth Rasmine Beckmann (1754–1813), som var datter af brygger og rådmand Diderik Barthold Beckmann (1721–1790) og Ellen de Pauli (1728–1802). Hustruens yngre søster Dorothea Beckmann (1759–1842) var gift med grosserer Johan Peter Suhr.

Kirketerp ejede ejendommen Nyhavn 49 (Sankt Annæ Øster Kvarter nr 25) fra i al fald 1790'erne. Ved folketællingen i 1801 boede han i ejendommen med sin hustru, fem af deres seks børn, en fuldmægtig, fire tjenestepiger, en kusk og en gårdskarl.

Kirketerp blev den 31. juli 1779 medlem af det Kongelige Kjjøbenhavnske Skydeselskab. Han medlemsskydeskive er bevaret. Den har som motiv "Monumental Komposition med Symboler paa Handel og Søfart. I Baggrunden et Hav med Skibe" samt mottoet "Vor Handels Skibe maa paa Lod og Krud ey spare,/Naar næsvis Caper vil bortsnape Skib og Vare.".

Rasmus Kirketerp døde den 27. februar 1830. Sønnerne Hans og Niels Kirketerp blev begge grossere i København. Hans Kirketerp (1779–1858) blev gift to gange, først med Mette Colstrup (datter af grosserer Andreas Collstrop) siden med hendes kusine Marie Christine Sundorph (datter af grosserer Søren Christian Sundorph). De boede i en lejlighed i ejendommen Sankt Annæ Plads 15. Niels Kirketerp (1784–1855) blev gift med Erlandsine Frideriche Wandel. De boede i hans forældres ejendom på hjørnet af Nyhavn og Toldbodgade frem til i al fald 1940'erne.. Datteren Ellen Margrethe Christine Amalie Kirketerp (1783–1838) blev gift med regimentskirurg Andreas Carl Wandel (1764–1820). Datteren Rasmine Elisabeth Kirketerp (1678–1863) blev gift med grosserer Albrecht Jørgen Schmidt (1786–1844). Sønnen Morten Kirketerp blev gift med sin niece Ida Elisabeth Kirketerp (datter af Hans and Mette Kirketerp). De ejede Danstedgaard i 1834. I 1836 købte han Høegholm ved Grenå i Jylland.

Referencer

  1. 1 2 3 4 5 "Kjøbenhavns Brandforsikring, 1731-1911" (PDF). Khøbenhavns Brandforsikring. Hentet 26. august 2026.
  2. 1 2 3 Werner, Johannes. "Christian Wilhelm Duntzfelt - en dansk storkøbmand fra den glimrende handelsperiode" (PDF). Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag. Hentet 26. august 2026.
  3. ↑ "Folketælling - 1801 - Rasmus Kirketerp". Danishfamilysearch.dk. Hentet 26. august 2026.
  4. ↑ "Fortegnelse over de i Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab bevarede Medlems-Skiver : 1752-1896". gladbib.dk. Hentet 24. august 2026.
  5. ↑ Elvius, Sophus. "En slesvigsk slægt" (PDF). slaegtsbibliotek.dk. Hentet 26. august 2026.
  6. ↑ "Folketælling - 1834 - Morten Kirketerp". Danishfamilysearch.dk. Hentet 26. august 2026.
  7. ↑ "Høegholm". danskeherregaarde.dk. Hentet 26- august 2026. {{cite web}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= (hjælp)