Old fashioned

Old fashioned

Old fashioned er en cocktail, der laves ved at mase sukker sammen med bitter og vand, hvorefter der tilsættes whiskey (typisk rye whisky eller bourbon) eller undertiden brandy. Drinken garneres med en skive eller skal af appelsin samt et cocktailkirsebær. Den serveres traditionelt med is i et old fashioned glas (også kendt som et rocks-glass).

Cocktailen blev udviklet i løbet af 1800-tallet og fik sit navn i 1880’erne. Den er en officiel IBA-cocktail. Den er desuden en af de seks grundlæggende drinks, der er opført i David A. Emburys The Fine Art of Mixing Drinks.

Old fashioned er den foretrukne cocktail for Don Draper, hovedpersonen i tv-serien Mad Men, der foregår i 1960’erne. Anvendelsen af drinken i serien faldt sammen med en fornyet interesse for denne og andre klassiske cocktails i 2000’erne.

Referencer

  1. ↑ "Old Fashioned". International Bartenders Association. Arkiveret fra originalen 4. december 2014. Hentet 17. februar 2013.
  2. ↑ McDowell, Adam (11. marts 2012). "Happy Hour: Ryan Gosling and the Lure of the Old-fashioned". National Post. Arkiveret fra originalen 4. januar 2015.
  3. ↑ "Old-Fashioned or Newfangled, the Old-Fashioned Is Back". The New York Times. 20. marts 2012. Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 27. februar 2017.