| Stormarkskirken | |
|---|---|
| Generelt | |
| Opført | 1962 |
| Geografi | |
| Adresse | Ringvejen 64, 4900 Nakskov |
| Sogn | Stormarks Sogn |
| Pastorat | Stormarks Pastorat |
| Provsti | Lolland Vestre Provsti |
| Stift | Lolland-Falster Stift |
| Kommune | Lolland Kommune |
| Kommune (1970) | Nakskov Kommune |
| Oversigtskort | |

Stormarkskirken er kirken i Stormarks Sogn i Nakskov. Kirken er opført i "gammel" stil i 1962 i det østlige Nakskov til aflastning af den middelalderlige Sankt Nikolai Kirke i bymidten. Samtidig blev sognet udskilt fra Sankt Nikolai Sogn som et selvstændigt sogn. Baggrunden var Nakskovs stigende indbyggerantal i løbet af de foregående årtier.
Stormarkskirken er en såkaldt "indsamlingskirke", dvs. den var i høj grad bygget for privat indsamlede midler. Fra 1965 blev det muligt at finansiere kirkebyggeri gennem kirkeskat, men i perioden 1850-1965 bestod det meste kirkebyggeri af indsamlingskirker. Stormarkskirken og den fire år yngre Rødbyhavn Kirke, ligeledes på Lolland, var således to af de sidste danske indsamlingskirker.
Baggrunden for Stormarkskirkens opførelse var en væsentlig befolkningsstigning i Nakskov gennem især første halvdel af 1900-tallet, blandt andet på grund af Nakskov Skibsværfts grundlæggelse i 1916. Værftet, der blev byens og hele Lollands største arbejdsplads, tiltrak meget arbejdskraft, og en del af nytilflytterne slog sig ned i den østlige del af Nakskov, hvorfra der var ret langt til byens eneste folkekirke, den middelalderlige Sankt Nikolai Kirke i bymidten. I 1948 blev der derfor nedsat et udvalg under Sankt Nikolai menighedsråd, som skulle se på behovet for en ny kirke. Den kendte lærer og senere viceskoleinspektør ved Nakskov Byskole Victor Cornelins blev formand for udvalget.
Udvalget organiserede i de næste mange år en løbende indsamling med en lang række aktiviteter som julemarked på Hotel Harmonien. Cornelins afholdt med sit pigekor en række sanggudstjenester i Vestlollands kirker, hvor der også blev samlet ind. I 1958 var der indsamlet ca. 200.000 kr. på kontoen, og der var dermed demonstreret tilstrækkelig lokal opbakning til projektet, hvilket var en forudsætning for, at staten ville yde økonomisk støtte. Den private indsamling finansierede i sidste ende halvdelen af udgifterne til kirkebyggeriet, og Kirkeministeriet supplerede med den anden halvdel, og så kunne byggeriet sættes i gang. Kirken blev dermed den anden af Nakskovs to sognekirker.
Initiativtagerne havde oprindelig bedt arkitekt Emanuel Grauslund om at tegne kirken. Han døde imidlertid i 1951, hvorefter Paul Staffeldt Matthiesen overtog arbejdet. Opdraget var en traditionel kirkearkitektur langt fra modernismen, som på det tidspunkt var på vej frem. Grundstenen blev nedlagt søndag 18. juni 1961. Her blev først holdt en festgudstjeneste i Nikolai Kirke, hvor biskop Halfdan Høgsbro prædikede. Derefter blev grundstene nedlagt af biskoppen, Nakskovs borgmester Marius Nielsen og Victor Cornelins, efter at en sekretær havde oplæst grundstensdokumentet, der efterfølgende blev indmuret. Den færdige kirke blev indviet 1. søndag i advent 1962 med deltagelse af blandt andre kirkeminister Bodil Koch og biskop Halfdan Høgsbro.
Kirken er bygget i gammel stil. Den står i blankmur med røde mursten og røde tegltage. Taggavlene har trappeformede kamtakker i gotisk stil. Kirkerummet er orienteret mod nord-syd, hvilket er meget atypisk for danske kirker, der normalt ligger stik øst-vest.
De tre vinduer i korets gavl har glasmosaikker af Jais Nielsen, der viser henholdsvis scenen "Lad de små børn komme til mig", korsfæstelsen og Getsemane have. På østvæggen hænger et maleri af Elvin Erud fra 1975, der viser den tolvårige Jesus i templet. Kirkeskibet er en model af skonnerten Castenschiold og blev ophængt i kirken i 1963.