William Bowman blev født den 20. juli 1816 i Nantwich, Cheshire, som tredje søn af bankieren og medlemmet af Linnean Society of London, John Eddowes Bowman, og Elizabeth, datter af William Eddowes fra Shrewsbury. Han blev uddannet ved Hazelwood School nær Birmingham. Omkring 16-årsalderen forlod han skolen og kom i lære hos kirurgen Joseph Hodgson ved Birmingham General Hospital.
I 1837 flyttede Bowman til London, hvor han blev tilknyttet den medicinske afdeling ved King's College og arbejdede som fysiologisk prosektor. Han besøgte i 1838 hospitaler i Nederlandene, Tyskland, Wien og Paris for at videreuddanne sig. Den 10. juni 1839 blev han medlem af Royal College of Surgeons of England, og i oktober samme år udnævntes han til yngre demonstrator i anatomi og kurator for det anatomiske museum ved King's College. Han fik hurtigt videnskabelig anerkendelse for sine undersøgelser af musklernes og nyrernes mikroskopiske struktur.
Professionelle virke
Anatomisk forskning og akademisk karriere
Blå mindeplade, der markerer William Bowmans bolig på North End Road i Golders Green i Barnet, London.
I 1839 indledte Bowman et videnskabeligt samarbejde med lægen og fysiologen Robert Bentley Todd, der omfattede udarbejdelsen af Todds omfattende Cyclopædia of Anatomy and Physiology (1836–1859, fem bind). Samarbejdet fik stor betydning for Bowmans videnskabelige udvikling og for udbredelsen af den mikroskopiske anatomi som medicinsk disciplin.
I 1840 blev Bowman udnævnt til assisterende kirurg ved King's College Hospital, hvor han navnlig arbejdede sammen med kirurgen Richard Partridge. Hans vigtigste originale videnskabelige undersøgelser blev udført i årene 1839–1842 og omfattede navnlig den tværstribede muskulaturs opbygning og bevægelser, fordøjelseskanalens slimhinder og nyrernes mikroskopiske anatomi. I 1840 offentliggjorde han On the Minute Structure and Movements of Voluntary Muscle, efterfulgt i 1841 af Additional Note on the Contraction of Voluntary Muscle in the Living Body. Undersøgelserne af musklernes struktur blev forelagt Royal Society i 1840–1841, mens hans arbejde om fordøjelseskanalens slimhinde, On the Structure of the Mucous Membrane of the Alimentary Canal, blev offentliggjort i Todds anatomiske encyklopædi.
I 1841 blev Bowman valgt til medlem af Royal Society, der året efter tildelte ham selskabets Royal Medal som anerkendelse for hans undersøgelser af leverens mikroskopiske anatomi. I juni 1842 forelagde han Royal Society sin undersøgelse af nyrernes opbygning, offentliggjort under titlen On the Structure and Use of the Malpighian Bodies of the Kidney, with Observations on the Circulation through that Gland. Arbejdet bidrog væsentligt til forståelsen af nyrernes anatomiske og fysiologiske forhold og gjorde hans navn varigt knyttet til Bowmans kapsel, der omgiver kapillærnøglen i nyrelegemet. Den 26. august 1844 blev han desuden optaget som fellow af Royal College of Surgeons of England.
Den 28. december 1842 giftede Bowman sig med Harriet Paget, femte datter af Thomas Paget fra Leicester. Ægteparret fik syv børn.
Sammen med Todd udarbejdede han endvidere det epokegørende værk The Physiological Anatomy and Physiology of Man, der var det første større fysiologiske arbejde, hvori histologien fik en selvstændig plads. Værket udkom i to bind i 1840'erne og 1850'erne. Bowman udførte selv talrige af illustrationerne til både dette værk og Todds encyklopædi, idet han tegnede dem direkte på trætrykblokkene uden medvirken af en professionel illustrator.
Oftalmologisk virksomhed og undervisning
Portræt af Sir William Bowman.
I 1846 blev Bowman udnævnt til assisterende kirurg ved Royal London Ophthalmic Hospital i Moorfields, hvor han udviklede sig til en af Englands førende specialister i øjensygdomme og øjenkirurgi. I 1847 fremlagde han på British Association for the Advancement of Sciences møde i Oxford den senere klassiske afhandling On Some Points in the Anatomy of the Eye, with Reference to Its Power of Adjustment. Her påviste han, samtidig med, men uafhængigt af den østrigske fysiolog Ernst Wilhelm von Brücke, ciliarmuskelens struktur og funktion og dens betydning for øjets akkommodation.
I 1848 blev Bowman udnævnt til professor i fysiologi samt almindelig og patologisk anatomi ved King's College. Han udfoldede i perioden 1848–1856 en betydelig undervisningsvirksomhed inden for fysiologi og patologisk anatomi. I 1849 udgav han Lectures on the Parts Concerned in the Operations on the Eye, et værk om de anatomiske forhold ved øjenoperationer, og offentliggjorde siden en række videnskabelige afhandlinger, navnlig i medicinske tidsskrifter. I 1855 udnævntes han til æresmedlem af King's College, hvis råd han senere indtrådte i.
Bowman blev forfremmet til kirurg ved Royal London Ophthalmic Hospital i 1851. Efter øjenlægen John Dalrymples død i 1852 indtog Bowman en førende stilling inden for den oftalmologiske kirurgi i London. Han udmærkede sig såvel ved sin indgående anatomiske viden som ved sin usædvanlige operative færdighed og fik stor betydning som klinisk underviser. I 1856 blev han endvidere udnævnt til overordnet kirurg ved King's College Hospital, men hans omfattende private praksis tvang ham snart til at opgive denne stilling. Han bevarede dog en nær tilknytning til hospitalet indtil sin død.
Bowman tog tillige aktivt del i velgørende og sygeplejefaglige institutioners arbejde. Sammen med Robert Bentley Todd og andre medvirkede han til oprettelsen af St. John's House and Sisterhood, der uddannede sygeplejersker til pleje af syge og fattige. Under Krimkrigen bistod han Florence Nightingale ved at udsende uddannede sygeplejersker til krigsskuepladsen i Østen. Han forblev medlem af Nightingale-fonden indtil sin død og viste gennem hele sin lægegerning betydelig interesse for hospitalspatienternes velfærd.
Kirurgiske fremskridt og senere karriere
Fotografi af Sir William Bowman.
Indførelsen af oftalmoskopet, som var blevet udviklet af Hermann von Helmholtz i 1851, fik afgørende betydning for Bowmans kliniske arbejde. Han var blandt de første øjenlæger, der opnåede betydelig færdighed i anvendelsen af instrumentet. I 1857 tog han Albrecht von Graefes metode til behandling af grøn stær ved iridektomi i anvendelse og anbefalede den kraftigt. I 1864–1865 beskæftigede han sig med udviklingen af nye kirurgiske behandlingsmetoder ved nethindeløsning og grå stær.
Bowman ydede desuden væsentlige bidrag til behandlingen af sygdomme i tårevejene, navnlig epifora, hvor hans forbedrede sonderingsmetoder fik stor betydning. Hans særlige tårevejssonder, de såkaldte Bowmans sonder, blev almindeligt kendte blandt læger, ligesom hans navn blev knyttet til flere andre oftalmologiske instrumenter og anatomiske strukturer, herunder Bowmans membran. Hans anatomiske og fysiologiske undersøgelser og praktiske kirurgiske arbejde blev betragtet som bidrag af varig videnskabelig værdi.
I 1867 blev Bowman udnævnt til æresdoktor i medicin ved University of Dublin. Han havde tidligere været medlem af Royal Societys råd og beklædte også posten som en af selskabets vicepræsidenter. I 1876 trak han sig tilbage fra sin kirurgiske stilling ved Royal London Ophthalmic Hospital som følge af den gældende aldersgrænse. Som anerkendelse for sin indsats blev han udnævnt til konsultativ kirurg og vicepræsident for hospitalet. I 1879 indtrådte han i King's Colleges råd.
I 1880 blev Bowman valgt til den første præsident for Ophthalmological Society of the United Kingdom, en post han beklædte i tre år. Hans særlige betydning for britisk oftalmologi blev siden hædret ved indstiftelsen af et årligt videnskabeligt foredrag, Bowman Lecture, og oprettelsen af et Bowman Memorial Fund. I 1884 blev han ophøjet til baronet.
Død og eftermæle
Et mindesmærke for Sir William Bowman, 1. baronet, i St. James’s Church på Piccadilly.
Bowman døde den 29. marts 1892 på sit hjem Joldwynds nær Dorking og blev begravet på kirkegården i det nærliggende Holmbury St Mary. Hans hustru Harriet døde på Joldwynds den 25. oktober 1900. Baronettitlen blev ved Bowmans død overtaget af hans ældste søn, Sir Paget Bowman.
Efter hans død blev Bowmans samlede videnskabelige arbejder udgivet. Hans videnskabelige virksomhed omfattede to hovedperioder: en tidlig periode præget af originale anatomiske og fysiologiske undersøgelser og en senere periode koncentreret om praktisk oftalmologi og kirurgisk behandling. Hans undersøgelser af øjets, nyrernes og den tværstribede muskulaturs opbygning blev anset for så betydningsfulde, at de alene var tilstrækkelige til at sikre ham en videnskabelig anseelse af højeste rang.
Bowman er blevet betegnet som den almindelige anatomis fader i England og indtog en enestående stilling som øjenkirurg. Hans praktiske evner blev anset for lige så fremragende og frugtbare som hans videnskabelige indsats. Han var uden sidestykke i sin viden om øjets anatomiske strukturer, sin kliniske erfaring og sin operative dygtighed. Ved konsultationer beskrives han som mild, tålmodig og eftertænksom. Han opfattede hurtigt de væsentligste forhold i hvert sygdomstilfælde, men udtalte sig tilbageholdende, kortfattet og bestemt om både prognose og behandling. Hans store faglige anseelse og personlige omdømme gjorde ham til en af sin tids mest almindeligt respekterede læger.
