Værket forestiller apostlen Sankt Andreas, som var bror til apostlen Sankt Peter, sammen med Sankt Frans af Assisi, grundlægger af den franciskanske orden.
30. november er dag 334 i året i den gregorianske kalender (dag 335 i skudår). Der er 31 dage tilbage af året.
Andreas' dag. Apostlen Andreas drog til Grækenland for at missionere, og her blev han senere korsfæstet for sin tro. Han led døden på et X-formet kors, som efterfølgende betegnes som et Andreaskors. Dagen er traditionelt blevet brugt til at tage varsler. ”Kulde på Andersdag (nordisk for Andreas) gi'r blid vinter, men kold vår”.
1943 - Fyrmester B. Albrechtsen fratræder som fyrmester på Kegnæs Fyr
1946 - SAS indvier sin anden oversøiske rute, der går til Rio de Janeiro i Brasilien og Montevideo i Uruguay. Rejsen tager over to døgn, og der er seks stop undervejs. Der er da også sovekabiner i flyene på ruten.
1956 - Den 21-årige Floyd Patterson fra USA besejrer landsmanden Archie Moore og bliver den hidtil yngste verdensmester i sværvægtsboksning.
1968 - Diana Ross and the Supremes indtager førstepladsen på den amerikanske hitliste med sangen ”Love Child”, hvor den dengang lidt kontroversielle sang blev i to uger.
1991 - Flere svenske byer er centrum for voldsomme kampe mellem højreekstremister og blandt andet danske bz'ere.
1997 - 4 omkommer, da den norske gastanker Skagen Clipper om formiddagen i tæt tåge vædrer det danske lystfiskerfartøj Peder Wessel fire sømil syd for Ven i Øresund. De omkomne er den 82-årige kaptajn, et besætningsmedlem og to lystfiskere. 19 personer bliver reddet fra skibsulykken.
1997 - Sjælland og Fyn bliver landfaste, da de sidste elementer på Storebæltsforbindelsens østbro (højbroen) sættes på og dermed forbinder Sjælland med Sprogø, hvorfra Storebæltsforbindelsens vestbro (lavbroen) fører videre til Fyn. Storebæltsforbindelsen åbnes dog først for biltrafik d. 14. juni1998.