Ikke at forveksle med Vagthus..jpg)
En portbygning er en form for befæstet port, en bygning til en adgangskontrolsted, der omslutter eller ledsager en byport, et religiøst hus, en fæstning et slot, en herregård eller en anden vigtig befæstning. Der er talrige overlevende eksempler i Frankrig, Østrig, Tyskland, England og Japan.
Portbygninger opstod første gang i oldtiden, da det blev nødvendigt at beskytte hovedindgangen til en borg eller by. Berømte tidlige eksempler er blandt andet Ishtarporten i Babylon. Med tiden udviklede de sig til meget komplekse strukturer med flere forsvarslag. Romerne begyndte at opføre befæstede mure og bygninger over hele Europa, såsom Den Aurelianske Mur i Rom med porte som Porta San Paolo og Porta Nigra i de gamle forsvarsværker i Trier i Tyskland.
Stærkt befæstede portbygninger indeholdt typisk en vindebro, en eller flere faldgitre, machicouliser, skydeskår og eventuelt mordhuller, hvorfra man kunne kaste sten ned på angribere. I nogle borge var portbygningen så stærkt befæstet, at den overtog funktion som keep og blev omtalt som en "portkeep". I senmiddelalderen kunne nogle af disse skydeskår til bue og pil eller armbrøst omdannes til skydehuller til ildvåben.
Bymure kunne også have portbygninger – eksempelvis Monnow Bridge i Monmouth. York har fire store portbygninger, kendt som “Bars”, i sin bymur, bl.a. Micklegate Bar.
Det franske ord for portbygning er logis-porche. Det kunne enten være en stor og kompleks bygning, der fungerede både som port og bolig, eller blot en port gennem en indhegnet mur. En meget stor portbygning kunne kaldes et châtelet ("lille borg").
Mod slutningen af middelalderen blev mange portbygninger i England og Frankrig ombygget til prægtige og dekorative indgange til herregårde og godser. Disse blev ofte fritstående eller forbundet til hovedbygningen med en mur og havde mistet deres militære funktion – nu handlede det om at skabe en harmonisk og imponerende indgang til residensen.
