Dun Ringill

Dun Ringill

Dun Ringill (gælisk: Dùn, "fort", Ringill, "punktet ved kløften") er et voldsted fra jernalderen på halvøen Strathaird på øen Isle of Skye i Skotland. Anlægget blev yderligere befæstet i middelalderen, og ifølge traditionen var det i flere århundreder sæde for Clan MacKinnon. Det ligger øst for Kirkibost på vestbredden af Loch Slapin.

Historie

Dun Ringills oprindelige konstruktion svarer til en broch fra jernalderen og dateres til omtrent begyndelsen af vor tidsregning. Hovedbygningen og de tilhørende bygninger blev benyttet og ombygget gennem hele stedets historie frem til 1800-tallet. Ifølge traditionen benyttede MacKinnon-klanen anlægget som sit hovedsæde længe før 1500-tallet. Det omtales i historiske tekster fra 1500-tallet, og MacKinnon-klanen havde sandsynligvis allerede etableret sig på stedet i 1360. Anlægget var også kendt som Castle Findnaus, og MacKinnon-klanen grundlagde en lille landbrugslandsby nord for det.

I 1500-tallet flyttede MacKinnon-klanen sit hovedsæde til Dunakin.

Beskrivelse

Indgangen til Dun Ringill

Dun Ringill er i dag en ruin af stablede sten med udsigt over Loch Slapin. Den nuværende konstruktion er omkring 4 m høj og måler 16 m på hver side. En voldgrav følger ydermuren. Det mest bemærkelsesværdige element er den centrale indgang på landsiden, som er omkring 1,8 m høj og fører ind i anlæggets midte. Anlæggets indre rummede to rektangulære bygninger, der målte 4,5-2,4 m. Det oprindelige grundplan lignede en broch, som er en form for kompleks atlantisk rundhus.

Fundamentet til en stenmur omslutter området ved siden af anlægget. Ligesom ved andre borge og befæstede huse udgjorde muren sandsynligvis både en forsvarsperimeter og en indhegning til husdyr. Resterne af selve muren er skjult af vegetation. En undersøgelse af området har påvist rester af andre bygninger i umiddelbar nærhed. Selvom deres alder er usikker, blev de sandsynligvis opført og benyttet gennem Dun Ringills historie frem til 1800-tallet.

Dun Ringills ydermur markeret med blå linjer

Mod nord og vest ligger en bakket kystslette. Loch Slapin ligger øst og syd for anlægget. På begge sider af anlægget fører ramper af jord og sten ned til havet. Ramperne gjorde det sandsynligvis lettere at få adgang til vandet og skibene. Da der indtil nyere tid ikke fandtes veje i denne del af Skye, var søtransport den vigtigste transportform.

I populærkulturen

Rockbandet Jethro Tull udgav sangen "Dun Ringill" på albummet Stormwatch fra 1979. Sangteksten indbyder til et møde ved Dun Ringill i de små timer på en stormfuld nat, hvor "vi vil se de gamle guder lege". Sangen blev skrevet af gruppens leder, Ian Anderson, som på det tidspunkt boede i Kilmarie House i gåafstand fra Dun Ringill.

Referencer

  1. ↑ Scotland an Oxford Archaeological Guide, Oxford University Press, 1998, ISBN 0-19-288002-0
  2. ↑ McKinnon, Gerald; McKinnon, E. Edwards (2016). The Small Regiment, Volume 1, Origins of the Clan MacKinnon. CreateSpace Independent Publishing Platform. s. 104. ISBN 9781519113627.
  3. 1 2 3 The Medieval Castles of Skye and Lochalsh pp. 39-43. Miket, R., and Roberts, D. Birlin Limited, 2007, ISBN 1841586137.
  4. ↑ Skabelon:Historic Environment Scotland
  5. ↑ "Dun Ringill, Kilmarie". Retrieved 25 March 2009.

57°10′46″N 6°02′09″V / 57.179484°N 6.035935°V / 57.179484; -6.035935