Meningsmåling

En meningsmåling, i daglig tale også kaldet en gallupundersøgelse, er en surveyundersøgelse, hvor et udvalg af personer spørges om deres holdninger til eksempelvis politiske eller andre samfundsmæssige spørgsmål. Formålet er ofte at belyse holdninger i en større population på grundlag af svar fra en mindre stikprøve. Når vælgere spørges, hvad de ville stemme ved et kommende valg, kaldes undersøgelsen en politisk meningsmåling.

Historie

De moderne meningsmålingers udvikling forbindes især med den amerikanske forsker George Gallup (1901–1984), som grundlagde American Institute of Public Opinion i 1935. Ved præsidentvalget i USA i 1936 forudsagde Gallups undersøgelse korrekt, at Franklin D. Roosevelt ville vinde over Alf Landon. Det store amerikanske tidsskrift The Literary Digest forudsagde derimod en sejr til Landon på grundlag af en langt større, men skævt sammensat undersøgelse. Forløbet blev et kendt eksempel på, at repræsentativitet kan være vigtigere end antallet af besvarelser.

George Gallup i 1961. Hans arbejde med opinionsundersøgelser fik betydning for udviklingen af moderne meningsmålinger.

Gallups egen prognose var dog også forkert ved præsidentvalget i 1948, hvor Harry S. Truman vandt trods forudsigelser om sejr til Thomas E. Dewey. Det understregede blandt andet betydningen af indsamlingsperioden og udvælgelsesmetoden.

I Danmark blev Gallup Danmark etableret i 1939. Instituttet har siden haft flere navne, herunder TNS Gallup og Kantar Gallup, og fik i 2023 navnet Verian. Betegnelsen gallupundersøgelse bruges desuden i almindelig sprogbrug om meningsmålinger, uanset hvilket institut der står bag.

Anvendelse og typer

Meningsmålinger anvendes både i politik og til undersøgelser af eksempelvis befolkningens syn på sundhed, økonomi, offentlige institutioner og samfundsmæssige spørgsmål. Virksomheder og organisationer anvender tilsvarende undersøgelser til blandt andet at afdække forbrugeres holdninger og behov.

Politiske målinger kan blandt andet undersøge vælgernes aktuelle partipræferencer, deres vurdering af politiske ledere eller holdninger til konkrete politiske forslag. Gentagne målinger over tid kan bruges til at beskrive ændringer i opinionen. Ved såkaldte trackingmålinger gennemføres målinger løbende, eksempelvis med overlappende interviewperioder, for at følge udviklingen tættere. I gentagne tværsnitsundersøgelser udvælges der nye deltagere ved hver måling, mens en panelundersøgelse følger de samme personer over tid. Et internetpanel er dog ikke nødvendigvis en panelundersøgelse i denne betydning: medlemmer af et internetpanel kan udvælges til forskellige enkeltstående undersøgelser. En exitpoll er en særskilt type undersøgelse af allerede afgivne stemmer og er beskrevet nedenfor.

Metode

Meningsmålinger kan gennemføres ved blandt andet telefoninterview, personlige interview og spørgeskemaer på internettet. Resultaterne afhænger både af, hvem der bliver spurgt, hvordan spørgsmålene formuleres, og hvordan svarene behandles. Det er derfor vigtigt at kende undersøgelsens målgruppe, tidspunkt, udvælgelsesmetode og antallet af besvarelser.

Stikprøver og repræsentativitet

Ved tilfældig udvælgelse har medlemmerne af populationen en kendt sandsynlighed for at komme med i stikprøven. Ved stratificeret udvælgelse opdeles populationen først i grupper (strata), eksempelvis efter geografi eller alder, hvorefter der udtrækkes personer fra grupperne. En stikprøve kan også rekrutteres gennem et internetpanel, hvor sandsynligheden for at blive udvalgt ikke nødvendigvis er kendt. Ved kvoteudvælgelse fastsættes på forhånd et antal deltagere i bestemte grupper, eksempelvis efter alder og køn, hvorefter deltagerne rekrutteres, indtil kvoterne er opfyldt. Kvoteudvælgelse er ikke det samme som stratificeret tilfældig udvælgelse, fordi udvælgelsen inden for grupperne ikke nødvendigvis sker tilfældigt.

Repræsentativitet handler om, hvorvidt de adspurgte i relevante henseender afspejler den population, der ønskes undersøgt. Hvis visse grupper er over- eller underrepræsenterede, kan svarene vægtes efter eksempelvis alder, køn eller geografi. Vægtning kan mindske kendte skævheder, men er ingen garanti for, at alle forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere bliver korrigeret.

Statistisk usikkerhed

Ved sandsynlighedsbaserede stikprøver kan man beregne en statistisk fejlmargin, som beskriver den usikkerhed, der skyldes, at kun en del af populationen er blevet undersøgt. Fejlmarginen afhænger blandt andet af stikprøvens størrelse, det målte resultat og undersøgelsens design; der findes derfor ikke én generelt gældende fejlmargin eller ét bestemt mindste antal besvarelser. Ved ikke-sandsynlighedsbaserede undersøgelser kan en tilsvarende usikkerhed ikke beregnes alene ud fra antallet af svar uden yderligere modelantagelser.

Stikprøveusikkerhed er ikke den eneste mulige fejlkilde. Skævheder i udvælgelsen, bortfald, spørgsmålenes ordlyd og forskelle mellem interviewmetoder kan påvirke resultaterne. En stor stikprøve er derfor ikke i sig selv en garanti for en troværdig meningsmåling.

Troværdighed

Ved vurdering af politiske meningsmålinger bør man undersøge, hvornår interviewene blev gennemført, hvordan ubesluttede vælgere blev behandlet, og om forskelle mellem målinger er større end den statistiske usikkerhed. Oplysninger om stikprøve, frafald og vægtning er ligeledes vigtige for fortolkningen, som beskrevet ovenfor.

Folketingsvalget 2026

Ved folketingsvalget den 24. marts 2026 offentliggjorde Voxmeter for Ritzau en meningsmåling baseret på 4.200 telefon- og webinterview gennemført dagen før valget. Instituttet angav den maksimale statistiske usikkerhed for de enkelte partier til 1,3 procentpoint. En sammenligning med det endelige valgresultat viser, at nogle partier lå tæt på målingen, mens andre afveg mere.

Udvalgte partiers tilslutning ved folketingsvalget 2026, i procent af stemmerne
PartiVoxmeter, 23. martsValgresultat, 24. martsForskel i procentpoint (valgresultat minus måling)
Socialdemokratiet22,421,8−0,6
SF11,811,6−0,2
Liberal Alliance10,89,4−1,4
Dansk Folkeparti7,69,1+1,5
Venstre9,710,1+0,4

Forskellene mellem måling og valgresultat kan ikke uden videre tilskrives stikprøveusikkerhed alene. De kan blandt andet hænge sammen med forskelle i deltagelse, udvælgelse og vægtning, ligesom vælgernes tilkendegivelser kan ændre sig frem til valgdagen. En måling beskriver de adspurgtes svar på indsamlingstidspunktet, ikke et endeligt valgresultat.

Andre eksempler

Ved det amerikanske præsidentvalg i 2024 viste målingerne overordnet et tæt opgør, men undervurderede den republikanske stemmeandel. En evaluering offentliggjort af American Association for Public Opinion Research (AAPOR) i oktober 2025 konkluderede, at målingerne samlet var mere præcise end ved præsidentvalgene i 2016 og 2020, samtidig med at der fortsat var systematiske skævheder. Eksemplet illustrerer, at meningsmålinger afspejler vælgernes tilkendegivelser på undersøgelsestidspunktet og ikke nødvendigvis forudsiger det endelige valgresultat.

Pew Research Center oplyste i 2025, at organisationen ud over demografiske karakteristika også justerede sine amerikanske undersøgelser efter deltagernes stemmeafgivelse ved præsidentvalget i 2024. Det illustrerer anvendelsen af vægtning for at begrænse skævheder, uden at vægtning kan fjerne alle former for usikkerhed.

Meningsmålingernes påvirkning af vælgerne

Offentliggørelse af politiske meningsmålinger kan i sig selv påvirke vælgernes holdninger og stemmeintentioner. Den såkaldte bandwagon-effekt betegner en tendens til at støtte et parti eller en kandidat, der fremstår som værende i fremgang, mens underdog-effekten betegner mulig sympati for en kandidat eller et parti, der står til at tabe. Målinger kan desuden indgå i vælgeres overvejelser om strategisk stemmeafgivning.

Et dansk surveyeksperiment fandt belæg for bandwagon-effekten, navnlig når et parti blev fremstillet som værende i fremgang, men ikke for underdog-effekten. Resultaterne betyder ikke, at alle vælgere påvirkes på samme måde, eller at meningsmålinger altid ændrer et valgresultat.

Meningsmålinger i den offentlige debat

Meningsmålinger bruges af medierne til at beskrive politiske styrkeforhold og befolkningens holdninger til aktuelle spørgsmål. Hvilke resultater der omtales, og hvordan ændringer mellem målinger fremstilles, kan præge den offentlige debat. En undersøgelse af danske nyhedsartikler fandt, at medierne ofte fremhævede mindre udsving som tegn på forandring, selv når målingerne samlet viste forholdsvis stabile vælgertilslutninger. Meningsmålingernes rolle er derfor ikke begrænset til at registrere holdninger; deres offentliggørelse og mediedækning kan også påvirke, hvilke politiske spørgsmål der får opmærksomhed.

Regulering

Reglerne for meningsmålinger varierer mellem lande. I Danmark er der ikke et generelt forbud mod offentliggørelse af exitpolls før valgstedernes lukning; Indenrigs- og Sundhedsministeriet skelner mellem offentliggørelsen og de begrænsninger, der gælder for selve gennemførelsen på eller ved valgstederne. I Frankrig forbyder en lov fra 1977 offentliggørelse og kommentering af nye valgmeningsmålinger dagen før og på valgdagen, indtil de sidste valgsteder er lukket; der gælder særlige regler for omtale af tidligere offentliggjorte målinger.

Exit polls

En exitpoll (også kaldet valgstedsmåling) er en stikprøveundersøgelse, hvor vælgere umiddelbart efter deres stemmeafgivelse spørges, hvordan de har stemt. Til forskel fra en almindelig politisk meningsmåling handler den således om en allerede afgivet stemme og ikke om en forventet stemme ved et kommende valg.

Når en exitpoll omfatter vælgere på et udvalg af valgsteder, indgår valgstederne som grupper i undersøgelsens udvælgelse; metoden kan dermed have karakter af klyngeudvælgelse. Resultatet fra de deltagende valgsteder kan bruges til at anslå resultatet af et større valg, hvis udvælgelsen og sammenvejningen er tilrettelagt hensigtsmæssigt.

Exitpolls kan give et godt billede af stemmefordelingen, men er ikke fejlfri. Pålideligheden afhænger blandt andet af, om de valgte valgsteder er repræsentative, om tilstrækkeligt mange vælgere svarer, og om der er systematiske forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere.

Ved Europa-Parlamentsvalget i Danmark i 2024 gennemførte Epinion en exitpoll. Ifølge instituttets egen efterfølgende evaluering svarede den beregnede mandatfordeling til det endelige valgresultat, mens målingens skøn for Det Konservative Folkeparti lå uden for det angivne usikkerhedsinterval. Eksemplet viser både anvendeligheden og begrænsningerne ved exitpolls.

I Danmark må sådanne undersøgelser ikke gennemføres i valglokalerne eller umiddelbart ved dem. Vælgere må først kontaktes, efter at de har stemt. Undersøgelser på valgstedets matrikel kan kræve kommunens tilladelse.