Police (Polen)

Police
Police
Police; Police
Polices byvåben	Polices byflag
Overblik
Land	Polen
Voivodskab	Vestpommern
Borgmester	Władysław Diakun
Grundlagt	1260
Postnr.	72-010
Nummerpladebogstav(er)	ZPL
UN/LOCODE	PLPLC
Demografi
	30.623 (2021)
- Areal	36,8 km²
- Befolkningstæthed	831 pr. km²
Andet
Højde m.o.h.	6 m
Hjemmeside	www.police.pl
Oversigtskort
	Police class=notpageimage\| Polices beliggenhed i Polen 53°33′00″N 14°34′15″Ø / 53.55°N 14.5708°Ø

Denne artikel omhandler den polske by Police. Opslagsordet har også en anden betydning, se Police.

Police (tysk: Pölitz) er en by i det vestlige Polen, i Voivodskabet Vestpommern, der er hovedsæde for amtet Powiat policki. Police ligger på Police-sletten ved floder Oder (venstre bred) og Gunica, tæt på Szczecin (Stettin Byområdet) og har 30.623⁽²⁰²¹⁾ indbyggere samt et areal på 36,84 km².

Natur (by og omegn)

Natur (by)

floder: Oder og Gunica
Wkrzanska Skoven (polsk: Puszcza Wkrzańska, tysk: Ueckermünder Heide)
Parken i Gammelbyen
Solidaritets Parken i Nybyen (Osiedle Anny Jagiellonki)
Paves Johannes Paul 2. Anlægget i Nybyen (Osiedle Gryfitów)

Natura 2000 områder

1. Police-Kanaler (polsk: Police-Kanały) – Flagermus i forhenværende benzin-fabrik (Hydrierwerke Pölitz – Aktiengeselschaft) – ruiner i Police
2. Oders mundingen og Stettiner Haff (polsk: Ujście Odry i Zalew Szczeciński) – flod (Oder), Nedre Oder Dalen (polsk: Dolina Dolnej Odry)

Natur (omegn)

flod (Oder med Oders mundingen – Roztoka Odrzańska ved Police – Jasienica, Uniemyśl og Trzebież),

Natura 2000 områder

1. Wkrzanska Skoven (polsk: Puszcza Wkrzańska, tysk: Ueckermünder Heide), Swidwie Naturreservatet (polsk: Rezerwat przyrody Świdwie), Swidwie Søen (polsk: Jezioro Świdwie)
2. Oders mundingen og Stettin-noret (polsk: Ujście Odry i Zalew Szczeciński) – flod (Oder), Nedre Oderdal (polsk: Dolina Dolnej Odry) ved Trzebież (tysk: Ziegenort) og Nowe Warpno (tysk: Neuwarp)

Historie

Fra 1243 til 1259 ejedes byen af Bartłomiej Ridderen. Byen blev grundlagt i 1260. Under 2. verdenskrig og fra 1969 har Police været en vigtig industriel by.

Stadsret i 1260 (Prins Barnim 1. Stor af Pommern)
1898: Jernbane til Szczecin indvies.
1910: Jernbane til Trzebież indvies.
1906: Rådhuset opføres.
2. verdenskrig: kunstbenzin-fabrik (Hydrierwerke Pölitz – Aktiengeselschaft), Koncentrationslejrene (blandt andre Stutthof-filial), Luftbombardementet af Police 1944-1945 (Royal Air Force og United States Army Air Force)
fra 1954: Mścięcino indlemmes som ny bydel i Police
1969: kunstgødning-fabrik (Zakłady Chemiczne "Police") indvies.
1970: Havnen indvies.
fra 1973: Jasienica indlemmes som ny bydel i Police
1997: et lille museum (Galeria Historyczna Polic) oprettes.

Bosættelsen blev nævnt første gang i 1243. Pommerns hertug Barnim af Pommern tildelte byen Magdeburgrettigheder i 1260. I slutningen af det 13. århundrede var byen blevet et len for et lokalt dynasti af riddere, Drake-familien. I 1321, med Otto Drakes død, blev byen en underlagt det nærliggende Stettin (nu Szczecin), hindrede dens vækst indtil midten af 1700-tallet.

Det nærliggende Jasienica Kloster, der nu ligger inden for bygrænsen, blev sekulariseret under den protestantiske reformation, som blev indført i Hertugdømmet Pommern i 1534. Efter dets sekularisering blev klostret en hertugelig domæne, og var stedet for den traktat, der for første gangopdelte hertugdømmet i en vestlig og østlige del i 1569.

Fra Stettin-traktaten (1630) (Trediveårskrigen) indtil Stockholm-aftalen i 1720 (den store norddiske krig) var Pölitz en del af Svensk Pommern og af Preussisk Pommern derefter. I 1808 blev Pölitz igen uafhængig af Stettin. I 1815 blev Pölitz en del af den omstrukturerede Provinsen Pommern, administreret i Landkreis Randow. I 1939 blev dette amt opløst, og Pölitz blev gjort til en del af Groß-Stettin. Police var en del af Szczecin voivodskab fra 1946 til 1998. Siden 1999 har byen været en del af voivodskabet Vestpommern.

Tysk syntetisk brændstoffabrik

I 1937 blev en fabrik til fremstilling af syntetisk brændstof Hydrierwerke Pölitz AG grundlagt af IG Farben, Rhenania-Ossag og Deutsch- American Petroleum Society som i 1943 producerede 15 % af Nazitysklands syntetiske brændstoffer, 577.000 tons. Anlægget hentede sin arbejdsstyrke fra et tilstødende system af arbejdslejre (Pommernlager, Nordlager, Tobruklager, Wullenwever-lejren, Hägerwelle arbejdsuddannelseslejr, Dürrfeld-lejren) plus et skib fortøjet på Oder-floden, der tjente som lejr (Bremerhaven-omskolingslejren). Desuden var en underlejr til Stutthof koncentrationslejr placeret i Pölitz.

Under Anden Verdenskrig gjorde fabrikken Pölitz til et ni-dobbelt bombemål for de Allieredes oliekampagne fra slutningen af april 1943 og frem, hvilket førte til, at 70 % af byen blev ødelagt.

Bydelen Gammelbyen

Gammelbyen (Stare Miasto på polsk) er den gamle historiske bydel med en middelalderlig byplanlægning. Gammelbyen ligger på Police-sletten ved floden Oder.

Seværdigheder i Gammelbyen

Kapel (15. århundrede) i Centrum (Gammeltorv, Boleslav 1. af Polen Plads, polsk: Plac Bolesława Chrobrego)
Kirke (19. århundrede) i Centrum
Police Lapidarium i Centrum
Monumentet – Maria Skłodowska-Curie – i Centrum (Gammeltorv, ved Boleslav 1. af Polen Plads, polsk: Plac Bolesława Chrobrego)
Sedina – springvandet – i Centrum (Gammeltorv, ved Boleslav 1. af Polen Plads, polsk: Plac Bolesława Chrobrego)

Hovedgader og pladser i Gammelbyen

Ulica Grunwaldzka
Ulica Generała Tadeusza Kościuszki
Ulica Wojska Polskiego
Ulica Józefa Piłsudskiego
Plac Bolesława Chrobrego
Plac Nieznanego Żołnierza

Bydelen Mścięcino

Mścięcino (Messenthin på tysk)

Mścięcino (tysk: Messenthin) er bydelen i Police (Polen) på Warszewo-bakkerne ved floden Oder.

Seværdigheder i Mścięcino

Warszewo-bakkerne
Wkrzanska Skoven
to monumenter til ære for ofrene for filialen af tysk Stutthof koncentrationslejr i Police - Mścięcino under 2. verdenskrig

Hovedgader i Mścięcino

Ulica Asfaltowa
Ulica Cisowa
Ulica Dębowa
Ulica Nadbrzeżna
Ulica Palmowa

Bydelen Jasienica

Jasienica (Jasenitz på tysk) er en tidligere landsby og nu en bydel af Police på Police-sletten ved floden Gunica.

Seværdigheder i Jasienica

Kirke (14./18. århundrede) i Police – Jasienica
Kloster (ruin) (Augustinerordenen) (14. århundrede) i Police – Jasienica
Kajak-vejen på floden Gunica
Police Sletten
Wkrzanska Skoven

Hovedgader i Jasienica

Ulica Piastów
Ulica Dworcowa
Ulica Jasienicka

Bydelen Nybyen

Nybyen (Nowe Miasto på polsk) ligger på Police-sletten ved Wkrzanska Skoven og består af 4 dele:

Osiedle Dąbrówka
Osiedle Gryfitów
Osiedle Księcia Bogusława X
Osiedle Anny Jagiellonki

Universitetshospital i Police

Et Universitetshospital (Pommersk Medicinsk Akademi i Stettin, PAM)

Seværdigheder i Nybyen

Teateret/biografen i MOK (Miejski Ośrodek Kultury)
Et lille museum (Galeria Historyczna Polic) i MOK (Miejski Ośrodek Kultury)
Wkrzanska Skoven
Hotel (Osiedle Gryfitów, ul. Wróblewskiego)

Hovedgader i Nybyen

Ulica Tanowska
Ulica Siedlecka
Ulica Józefa Piłsudskiego
Ulica Kardynała Stefana Wyszyńskiego

Universitetshospital i Police

Et Universitetshospital (Det Pommerske Medicinske Universitet) i Nybyen

Transport

Uddybende artikel: Transport i Police

flodhavn og havehavn
Szczecin-Police-Trzebież Jernbane (Ingen persontog efter 2002)
Lufthavn i Goleniów ved Szczecin
bybusser:
- 1. 101 (fra Jasienica over Gammelbyen, Mścięcino, Przęsocin, Bukowo og Szczecin - Żelechowa til Plac Rodła i Szczecins centrum),
  2. 102 (fra Nybyen over PMU-Universitetshospital, Gammelbyen, Mścięcino og Szczecin – Skolwin til Szczecin – Gocław),
  3. 103 (fra Gammelbyen over Nybyen med PMU-Universitetshospital, Trzeszczyn, Tanowo og Pilchowo til Szczecin – Głębokie),
  4. 106 (fra Gammelbyen over Nybyen med PMU-Universitetshospital, Siedlice, Leśno Górne og Pilchowo til Szczecin – Głębokie),
  5. 107 (fra Nybyen (Osiedle Chemik) over Gammelbyen, Mścięcino, Przęsocin, Bukowo og Szczecin - Żelechowa til Plac Rodła i Szczecins centrum),
  6. 109 (fra Gammelbyen til Nybyen),
  7. 110 (fra Gammelbyen til Nybyen),
  8. 111 (fra Nybyen over Gammelbyen til Jasienica),
  9. F (hurtigbuser – højere takst) fra Nybyen (Osiedle Chemik) over Gammelbyen, Mścięcino, Bukowo og Szczecin - Żelechowa til Plac Rodła i Szczecins centrum),
  10. LS ("samorządowa" – billet-indkøb i bus) – fra Nybyen (Osiedle Chemik) over Gammelbyen, Jasienica, Dębostrów, Niekłończyca, Drogoradz og Uniemyśl til Trzebież)
  11. 524 (natlig) (fra Nybyen over Gammelbyen, Przęsocin, Bukowo, Szczecin - Żelechowa og Szczecins Centrum til Szczecin – Pomorzany)
  12. 526 (natlig) (fra Nybyen over Gammelbyen, Mścięcino, Szczecin – Skolwin, Szczecin – Gocław og Szczecins Centrum til Szczecin – Główny (den jernbanestation))

Hvor køre til Police fra Szczecin?

Til eksempel: fra Szczecin – Główny (den jernbanestation) til Plac Rodła i Szczecin med sporvej nummer 3 og fra Plac Rodła til Police med bybus nummer 101, 107 eller hurtigbuser F.

Nutidig industri

industri: nutidig kemifabrik: kunstgødning-fabrik (Zakłady Chemiczne "Police")

Turisme

Seværdigheder (by)

Kapel (15. århundrede) i Centrum (Boleslav 1. af Polen Plads, polsk: Plac Bolesława Chrobrego)
Kirke (19. århundrede) i Centrum
Police Lapidarium i Centrum
Monumentet – Maria Skłodowska-Curie – i Centrum (ved Boleslav 1. af Polen Plads, polsk: Plac Bolesława Chrobrego)
Kirke (14./18. århundrede) i Police - Jasienica (tysk: Jasenitz)
Kloster (ruin) (Augustinerordenen) (14. århundrede) i Police - Jasienica (tysk: Jasenitz)
Forhenværende benzin-fabrik (Hydrierwerke Pölitz – Aktiengeselschaft) (ruin) i Police

Teateret/biografen i MOK (Miejski Ośrodek Kultury)
Et lille museum (Galeria Historyczna Polic) i MOK (Miejski Ośrodek Kultury)
Wkrzanska Skoven

Łarpia Sail Festival
Hotel (Nybyen: Osiedle Gryfitów, ul. Wróblewskiego)

Turisme (omegn)

Stettin-noret (polsk: Zalew Szczeciński, tysk: Stettiner Haff) i Trzebież (tysk: Ziegenort) og Nowe Warpno (tysk: Neuwarp),
Swidwie Naturreservatet (polsk: Rezerwat przyrody Świdwie), Swidwie Søen (polsk: Jezioro Świdwie) ved Tanowo (tysk: Falkenwalde) og Dobra (ved Police) (tysk: Daber),
Bartoszewo Søen (Jezioro Bartoszewo) i Bartoszewo ved Police, Tanowo og Szczecin
Kajak-vejen på floden Gunica
Wkrzanska Skoven

Venskabsbyer

Byer ved Police

Landsbyer ved Police

Se også

Ludwig Giesebrecht (*1792 i Mirow (Tyskland) – † 1873 i Police - Jasienica (tysk: Jasenitz))
Hans Modrow (*1928) i Jasenitz (Police - Jasienica)

Referencer

↑ Rudolf Benl, Die Gestaltung der Bodenrechtsverhältnisse in Pommern vom 12. bis zum 14. Jahrhundert, Böhlau, 1986, p.240, ISBN 3-412-01586-5: "Die deutsche Stadt Pölitz war 1260 von Barnim I. gegründet..."
1 2 Thomas Gallien, Reno Stutz, Geschichtswerkstatt Rostock, Landesheimatverband Mecklenburg-Vorpommern, Landeskundlich-historisches Lexikon Mecklenburg-Vorpommern, Hinstorff, 2007, p.503
1 2 Peter Johanek et al.: Städtebuch Hinterpommern Ausg. 2-3, Kohlhammer Verlag, 2003, p.268, ISBN 3-17-018152-1
↑ Dietmar Willoweit, Hans Lemberg, Reiche und Territorien in Ostmitteleuropa: historische Beziehungen und politische Herrschaftslegitimation, Oldenbourg Wissenschaftsverlag, 2000. s.96, ISBN 3-486-57839-1
1 2 Johannes Hinz, Pommern Lexikon, Kraft, 1994, s.236, ISBN 3-8083-1164-9
↑ Rainer Karlsch, Raymond G. Stokes, The Oil Factor: the Petroleum Industry in Germany 1859-1974, C. H. Beck, 2003, s.193ff, ISBN 3-406-50276-8
↑ Rainer Karlsch, Raymond G. Stokes, Factor Olie: mineralolieindustrien i Tyskland 1859-1974, C.H.Beck, 2003, s.196, ISBN 3-406-50276-8

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Police (Polen)
Police online (dansk, tysk, russisk, polsk)
Fabrik: Zakłady Chemiczne "Police" Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine
Havn i Police
Byens historie (polsk, tysk og engelsk) og Police Billedgalleri Arkiveret 11. oktober 2007 hos Wayback Machine
Police på www.city-map.pl

[1] Rudolf Benl, Die Gestaltung der Bodenrechtsverhältnisse in Pommern vom 12. bis zum 14. Jahrhundert, Böhlau, 1986, p.240, ISBN 3-412-01586-5: "Die deutsche Stadt Pölitz war 1260 von Barnim I. gegründet..."

[Gallien-2] 1 2 Thomas Gallien, Reno Stutz, Geschichtswerkstatt Rostock, Landesheimatverband Mecklenburg-Vorpommern, Landeskundlich-historisches Lexikon Mecklenburg-Vorpommern, Hinstorff, 2007, p.503

[Johanek-3] 1 2 Peter Johanek et al.: Städtebuch Hinterpommern Ausg. 2-3, Kohlhammer Verlag, 2003, p.268, ISBN 3-17-018152-1

[4] Dietmar Willoweit, Hans Lemberg, Reiche und Territorien in Ostmitteleuropa: historische Beziehungen und politische Herrschaftslegitimation, Oldenbourg Wissenschaftsverlag, 2000. s.96, ISBN 3-486-57839-1

[Hinz-5] 1 2 Johannes Hinz, Pommern Lexikon, Kraft, 1994, s.236, ISBN 3-8083-1164-9

[6] Rainer Karlsch, Raymond G. Stokes, The Oil Factor: the Petroleum Industry in Germany 1859-1974, C. H. Beck, 2003, s.193ff, ISBN 3-406-50276-8

[7] Rainer Karlsch, Raymond G. Stokes, Factor Olie: mineralolieindustrien i Tyskland 1859-1974, C.H.Beck, 2003, s.196, ISBN 3-406-50276-8